Udtalelse
Et på flere måder usædvanligt overenskomstforløb nærmer sig sin afslutning, og den 21. april bliver det samlede resultat af urafstemningen blandt de ansatte i kommuner, regioner og staten offentliggjort.
Helt uafhængigt af afstemningsresultatet, så efterlader OK21 fagbevægelsen med nogle udfordringer. Dem kigger vi nærmer på, når Arbejderen inviterer til læsermøde tirsdag den 13. april, hvor Laust Høgedahl, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, lægger op til spørgsmål og diskussion med læserne.
Både optakt, forhandlinger og afstemning om de nye overenskomster er foregået i skyggen af en verdensomspændende pandemi. Indtil nu har Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådets medlemmer stemt nej til de nye overenskomster.
– Alt tyder på, at det samlet set bliver et ‘ja’ for hovedparten af forbundene, men uanset afstemningsresultatet, så bæres lavtlønsproblematikken helt sikkert med videre. Der er heller ingen tvivl om, at kampen om ligeløn og et opgør med lønindplaceringen af offentlige ansatte i forbindelse med Tjenestemandsreformen fra 1969 fortsætter, siger Laust Høgedahl til Arbejderen.
HVAD NU?
Spørgsmålet er hvad der nu kommer til at ske? Sygeplejerskerne er gået efter at få politikerne på banen. Regeringen har klart meldt ud, at den ikke blander sig i overenskomsterne, men ifølge den nordjyske forsker er politikerne både en del af problemet og en del af løsningen.
– Politikerne er også arbejdsgivere. De bestemmer den økonomiske ramme for, hvor meget de offentlige overenskomster må koste. Det forhandles først på plads på statens område og så retter kommunerne og regionerne ellers ind.
Arbejdsgiverne står ulige stærkere i en overenskomstkamp på det offentlige område end sygeplejersker, lærere og andre offentlige faggrupper.
Laust Høgedahl, lektor Aalborg Universitet
Laust Høgedahl har ved tidligere overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked problematiseret det, han kalder en magtassymetri, der i høj grad er i arbejdsgivernes favør.
– Det er der flere grunde til, siger Laust Høgedahl og fortsætter:
– Arbejdsgiverne har den her dobbeltrolle som forhandlingspart og lovgiver, og så tjener de offentlige arbejdsgivere penge under en eventuel konflikt, fordi de sparer lønkroner men fortsat har indtægter – blandt andet skatteindbetalinger.
I det lys får truslen om strejke, som er indeholdt i aftalemodellen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, en helt anden betydning. Det er blevet endnu tydeligere i forbindelse med OK21.
Læs også
I 2019 udgav Laust Høgedahl bogen “Den danske model i den offentlige sektor. Danmark i et nordisk perspektiv.” I den lister han en række punkter op, hvor den nuværende forhandlings- og konfliktløsningsmodel ikke fungerer på samme måde på det offentlige arbejdsmarked sammenlignet med det private.
– Arbejdsgiverne står blandt andet ulige stærkere i en overenskomstkamp på det offentlige område end sygeplejersker, lærere og andre offentlige faggrupper, konstaterer Høgedahl.
Spørgsmålet er, hvad der kan sættes i stedet?
NYT FÆLLES KRAV?
Endelig er der forholdet mellem de offentlige fagforbund. Hvor OK18 vil blive husket for et historisk sammenhold på tværs af alle fag, så har OK21 afsløret nogle modsætninger. Hvordan kommer fagbevægelsen videre med dem? Kan det offentlige område igen finde sammen om fælles krav, og hvad kan det eventuelt være?
Mødet vil foregå online. Vi håber at se dig til læsermødet tirsdag den 13. april kl. 16:30-18:00.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
