Et år senere
I går var der demonstration foran Christiansborg i protest mod den uligeløn, der er en konsekvens af Tjenestemandsreformen fra 1969. Og det vil der fremover være hver tirsdag, indtil Folketinget har behandlet et borgerforslag om at afskaffe Tjenestemandsreformen.
Det er en tværfaglig gruppe bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker, der har taget initiativ til demonstrationerne.
Samme gruppe står bag det borgerforslag om ophævelse af Tjenestemandsreformen, der på kun otte dage opnåede de 50.000 underskrifter, der betyder, at forslaget skal behandles i Folketinget.
Vi håber, at politikerne vil begynde at interessere sig for de konsekvenser, Tjenestemandsreformen har for de kvindedominerede fag i den offentlige sektor.
Marie Vithen, socialrådgiver
– Med de har tirsdagsdemonstrationer vil vi sende et signal til politikerne samt skabe synlighed i samfundet omkring Tjenestemandsreformen og dens betydning for vores lønninger. Vi håber, at politikerne vil begynde at interessere sig for de konsekvenser, reformen har for de kvindedominerede fag i den offentlige sektor. Det er ikke i orden, at de kvindedominerede fag er lavere aflønnet end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau, siger Marie Vithen, der er socialrådgiver, fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Socialforvaltning og med i initiativgruppen bag borgerforslaget.
– Politikerne må forstå, at den her problematik ikke kan løses gennem overenskomstforhandlingerne. Hvis, der skal sikres ligeløn, er de nødt til at finde en politisk løsning. Der er ikke nogle af de andre faggrupper, der tjener for meget, og derfor skal aflevere til de kvindefag, der blev for lavt indplaceret tilbage i 1969, tilføjer hun.
En lavere indplacering
Ved Tjenestemandsreformen i 1969 blev en række kvindedominerede faggrupper indplaceret lavere lønmæssigt end sammenlignelige faggrupper med en anden kønssammensætning.
En nyuddannet kommunalt ansat pædagog, der har en tre et halvt år lang uddannelse, har i dag en begyndelsesløn uden pension på mellem 26.964 kroner og 27.834 kroner om måneden alt efter hvor i landet, vedkommende bor. Det meste af uddannelsen er på SU, der er kun praktikløn i et enkelt år.
Socialrådgiveruddannelsen er også på tre et halvt år, men her er hele uddannelsen på SU. En nyuddannet kommunalt ansat socialrådgiver tjener i dag mellem 28.979 og 29.944 kroner før skat om måneden uden pension.
Et tværfagligt problem
For initiativgruppen bag borgerforslaget er det vigtigt at slå fast, at problemerne med uligeløn som følge af tjenestemandsreformen ikke bare gælder en eller to faggrupper, men er et tværfagligt problem.
– Ud over de faggrupper, der er repræsenteret i vores initiativgruppe, er grupper som for eksempel radiografer, fysioterapeuter og ergoterapeuter ramt af samme problem. Det er alle faggrupper, vi skal have fundet løsninger for, siger Signe Jespersen, der er pædagog, bor i Aarhus og er med i initiativgruppen.
Hun er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads og med i bestyrelsen for BUPL Aarhus.
Læs også
Fagligt
Oprør fra offentligt ansatte
50.000 har i løbet af kun otte dage skrevet under på borgerforslag om uligeløn
Initiativgruppen opstod ved, at en gruppe kvinder fik kontakt med hinanden på Facebook og kom til at diskutere problemerne med Tjenestemandsreformen.
De tog så initiativ til borgerforslaget og den tværfaglige facebookgruppe “#SlutMed1969 – ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969”, der i dag har 5400 medlemmer.
– Da Tjenestemandsreformen blev lavet i 1969, var det meningen, at den skulle revideres hvert femte år, men det er aldrig sket. Reformen er lavet i en helt anden tid med et andet syn på kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Men den har betydning for, hvordan lønkronerne fordeles i dag. Jeg har en drøm om, at når mine børn kommer ud på arbejdsmarkedet, vil der være en mere lige aflønning baseret på kompetencer og uddannelse, erklærer Signe Jespersen.
– Bliver problemet ikke løst, vil det blive endnu sværere i fremtiden at rekruttere folk til de her fag. Blandt pædagoger oplever jeg en grundlæggende utilfredshed med lønforholdene, der har ligget og ulmet i mange år. Vi skal have skabt tiltro til, at når vi står sammen og er mange nok, kan vi skabe den debat og politiske opmærksomhed, der kan ændre på forholdene, tilføjer hun.
Borgerforslaget om afskaffelse af Tjenestemandsreformen blev fremsat i Folketinget den 9. april. Det forventes behandlet inden sommerferien.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
