Landet rundt
Når de 27 beskæftigelsesministre fra EU-landene mødes i Bruxelles den 6. december for at forhandle EU-mindsteløn, så har den danske beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) et klart nej med i bagagen fra det danske Folketing.
Det ligger fast efter et møde i Folketinget torsdag den 18. november. På mødet lykkedes det at samle opbakning til, at den danske regering skal stemme imod det lovforslag om mindsteløn, som EU-kommissionen lagde frem i oktober 2020.
Beslutningen glæder Mattias Tesfaye.
– Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles. Derfor har regeringen været imod dette direktiv, udtaler ministeren til Fagbladet 3F.
Victoria Velásquez er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten og klar i spyttet, når det drejer sig om EU’s mulige indblanding i lønforhold på det danske arbejdsmarked.
– Det risikerer at smadre den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel, som vi har opbygget over årtier, og svække de rettigheder, lønmodtagerne har over egne løn- og ansættelsesvilkår. Det må ikke ske, udtaler Enhedsliste-politikeren på Facebook.
I Danmark er fagbevægelse, arbejdsgivere og Folketinget stort set enige i den holdning. Men som det ser ud lige nu, ligner det en umulig opgave at forhindre EU-beslutningen. Kommissionens oprindelige direktivforslag har nemlig ændret sig undervejs og ikke til det bedre set med danske øjne.
Læs også
Så sent som ugen før mødet i Folketinget gav EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg ikke alene grønt lys til at gå videre i processen. Udvalget vedtog også en række ændringsforslag, der går langt videre end forslaget fra EU-kommissionen.
Tidligere var det lande med mere end 70 procents overenskomstdækning, som ville være undtaget fra at indføre en lovbestemt mindsteløn. Det ændrede EU’s Beskæftigelsesudvalg – under store protester fra de danske og svenske medlemmer af udvalget – til, at 80 eller 90 procent skal være omfattet af overenskomst. Bliver det en realitet, så slipper Danmark ikke for at indføre mindstelønnen, da overenskomstdækningen lige nu ligger omkring 80 procent og igennem flere år har været faldende.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
I et forsøg på at bremse processen samlede modstanderne af den EU-bestemte mindsteløn de 71 underskrifter blandt EU-parlamentarikerne, der kræves for, at hele Parlamentet skal tage stilling i sagen. Det forventes at ske senere i denne uge.
Marianne Vind (S), der har været med til at samle underskrifterne, fortæller til Fagbladet 3F, at næsten alle nordiske medlemmer har skrevet under, heriblandt 13 ud af 14 danske medlemmer af EU-parlamentet. Kun Karen Melchior fra de Radikale (R) har ikke skrevet under.
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker forventer ganske vist at tabe afstemningen, men hun understreger, at underskrifterne sender et klart signal om, at der er en massiv modstand fra Norden.
Også Victoria Velásquez erkender, at alt lige nu tyder på, at Danmark bliver stemt ned og påtvunget det upopulære EU-direktiv imod regeringens, Folketingets og en samlet fagbevægelses vilje.
– End ikke en undtagelse fra direktivet har vi kunnet få. Det ser derfor lige nu svært ud, lyder det fra Victoria Velásquez og fortsætter:
– Men kampen er ikke slut. Vi skal gå hele vejen for at værne om vores rettigheder. Hvis vi bliver stemt ned i Ministerrådet, bliver næste skridt at anlægge sager ved EU-domstolen og påkalde grundlovens bestemmer ved de danske domstol. Vi skal ikke acceptere, at EU forsøger at undergrave vores rettigheder i den danske model.
Det nye direktiv forhandles endeligt på plads med EU-kommissionen ved såkaldte trilogforhandlinger. Det foregår på den måde, at først fremsætter EU-kommissionen lovforslaget, dernæst tager EU-parlamentet stilling, og det samme gør beskæftigelsesministrene i Ministerrådet, inden de tre EU-institutioner forhandler loven endeligt på plads.
Beskæftigelsesministrene i Ministerrådet mødes som nævnt de 6. december.
Loven forventes vedtaget i 2022.
Læs også
Fagligt
En bombe under den danske model
Grønt lys til mindsteløns-direktiv i magtfuldt udvalg i EU-parlamentet
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
