Brug af falske selvstændige har i årevis været et problem i byggebranchen, hvor de også kaldes arme-ben-firmaer. Ligeledes er det velkendt, at firmaer som Wolt, der lever af at levere mad til folk, klarer opgaven med hjælp fra falske selvstændige.
Nu viser en aktuel sag fra Svendborg Kommune, at brugen af falske selvstændige, hvor ansatte med egne cvr-numre arbejder side om side med ordinært ansatte kolleger, også har bredt sig til ældreplejen.
– Det er en skævvridning af arbejdsmarkedet og en udvikling, vi skal have stoppet, mener næstformand i fagforbundet FOA Thomas Enghausen.
I Svendborg godkendte kommunen i 2019 plejefirmaet Medistance som fritvalgsleverandør af praktisk hjælp og pleje til borgerne. Firmaet nærmest druknede i succes, og i starten af 2021 var der 15 ansatte på lønningslisten, skrev Ugeavisen Svendborg. Det skulle senere vise sig, at to af dem var selvstændige.
Først og fremmest skal vi have sat en stopper for arbejdsgivernes forsøg på at omgå ansvaret for ansatte ved at ansætte dem som selvstændige.
Thomas Enghausen, næstformand FOA
Ved at ansætte selvstændige har arbejdsgiveren forsøgt at slippe uden om sit arbejdsgiveransvar og hverken betalt forsikring eller pension. Medistance har heller ikke været forpligtet til at varsle eventuelle vagtændringer. For de selvstændige var det ensbetydende med et langt mere usikkert ansættelsesgrundlag, hvor vagter kunne aflyses uden varsel, og at de kun modtog betaling for den reelle arbejdstid, skriver FOA.
Fagforbundet mener ikke, det bør være muligt at omgå ansvaret som arbejdsgiver på den måde.
Usikker ansættelse
Det private plejefirma gik konkurs i oktober 2021, og Svendborg Kommune måtte med kort varsel overtage plejen af 14 borgere.
Normalt kan der rejses et lønkrav overfor Lønmodtagernes Garantifond, som kan dække personalets manglende løn, når en virksomhed går konkurs, men de to underleverandører kan ikke være sikre på at få den løn, de mangler at få for udført arbejde.
– Vi har stillet kravet på vegne af medlemmerne til Lønmodtagernes Garantifond, fordi vi mener, de har arbejdet som lønmodtagere side om side med deres ordinært ansatte kolleger. Men det er klart, at det er en langt mere usikker situation, de står i nu på grund af deres tidligere arbejdsgivers beslutning om at ansætte dem under egne cvr-numre, siger FOA-næstformand Thomas Enghausen.
Principiel afgørelse om Wolt-bud
I starten af året tog Skatterådet stilling til ansættelsesforholdet i en principiel sag om et Wolt-bud, som på samme måde var ansat som selvstændigt cykelbud. Skatterådet nåede frem til, at madbudet skattemæssigt var at betragte som lønmodtager – og altså ikke selvstændig erhvervsdrivende.
– Jeg tror og håber på, at Lønmodtagernes Garantifond ser det på samme måde. Men først og fremmest skal vi have sat en stopper for arbejdsgivernes forsøg på at omgå ansvaret for ansatte ved at ansætte dem som selvstændige, siger Thomas Enghausen.
FOA protesterede fra start over metoden og tegnede overenskomst med Medistance med forventning om, at alle ansatte var dækket af den.
Læs også
Fagligt
Nye rettigheder til Wolt-bude?
Afgørelse i Skatterådet kan få betydning for Wolt-bude og andre platformsarbejdere
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
