Solen var knap stået op, da en stor flok faglige aktivister tirsdag den 12. marts samlede sig foran byggepladsen Holm 8 i Københavns Nordhavn. De var mødt op, fordi der på pladsen har foregået social dumping, blandt andet har hovedentreprenøren MT Højgaard flere gange brugt firmaer uden overenskomst.
Derfor havde de fagligt aktive valgt at tage aktion. Portene til pladsen blev låst af, og aktivisterne havde stillet sig op, så ingen kunne komme ind. Med sig havde de røde faner og flyers, hvori de forklarede om årsagen til blokaden.
Hvad laver de overhovedet? Det her er en arbejdskonflikt, politiet har slet ikke noget at gøre her.
Faglig aktivist
Peter Christensen er fagligt aktiv murer og fortæller, at dagens blokade handlede om at sikre arbejdsforholdene for alle i hele byggebranchen, derfor var et af kravene fra blokaden et kædeansvar. Konkret handlede det denne gang om en række ventilationsfirmaer uden overenskomst.
– Der har også tidligere været massive problemer på den her plads. Fagforeninger er flere gange blevet nægtet adgang til pladsen, og for cirka halvandet år siden døde en rumænsk betonarbejder i en ulykke herinde, siger Peter Christensen og tilføjer:
– Arbejdsmiljøet er fortsat dårligt på trods af flere arbejdsnedlæggelser blandt de ansatte, samtidig med at der er beretninger om social dumping. Derfor sætter vi foden ned nu og kræver handling.
Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren har ansvar for, at også underentreprenører (og underentreprenører til underentreprenører) overholder overenskomster, og at de ansatte har lovlig opholds- og arbejdstilladelse.
Det grundlæggende princip er, at hovedentreprenøren har ansvaret for og hæfter for eventuelle brud på overenskomster og aftaler, uanset om fejlen ligger hos en underentreprenør.
Kilde: Fagbladet 3F
Arbejderen har også tidligere dækket sager fra Holm 8, blandt andet da en stor gruppe håndværkere på pladsen nedlagde arbejdet i protest mod manglende sikkerhed. Tømrerne på pladsen har også tidligere nedlagt arbejdet på grund af problemer med sikkerheden. Det resulterede i, at de blev trukket tre timer i løn, en sag de nu har sendt videre til Arbejdsretten.
Massivt politiopbud
Allerede klokken halv syv, omkring en time efter at blokaden var begyndt, ankom politiet til pladsen. Til de fleste blokader er det et beskedent opbud af betjente, som kommer og holder øje med situationen, men det skulle vise sig anderledes tirsdag.
Politiet mødte talstærkt op og begyndte at fjerne de faglige aktivister fra portene. Mange blev flået væk af betjentene, og deres navne blev registreret. Politiet valgte derefter selv at blokere for indgangene, så aktivisterne ikke kunne stille sig op foran portene igen.
Det ledte dog også til, at de stoppede andre, som gerne ville på arbejde fra at komme ind. Andre arbejdere inde på pladsen nægtede også at arbejde under politibeskyttelse.
For Peter Christensen er det noget, man ellers sjældent ser i faglige konflikter. Han blev også selv overrasket over ikke bare, hvor mange betjente der dukkede op, men også hvor hårdhændede de var.
– Det viser jo tydeligt, hvilken rolle politiet spiller i sådan nogle sager her. Vi var her for at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og de var her for at beskytte entreprenørernes private ejendomsret, fortæller Peter Christensen og tilføjer:
– Og deres aggressivitet vidner om en ny stil fra deres side, hvor de ikke længere holder sig så meget i baggrunden som før.
Fra en af de fremmødte aktivister lød det også, at han ikke havde set politiet agere sådan siden Ribus-konflikten i 1990’erne.
– Hvad laver de overhovedet? Det her er en arbejdskonflikt, politiet har slet ikke noget at gøre her, sagde aktivisten.
Politiet forhindrede også aktivisterne i at snakke med arbejdere, som ankom til pladsen og ville ind. I et tilfælde tog en betjent fat i en fagligt aktiv, der var midt i en samtale om, hvorfor pladsen var blokeret. Aktivisten fik at vide, at han ikke måtte stoppe folk fra at gå ind.
– Vi stod bare og havde en samtale, som du så afbrød. Er det ulovligt at tale med folk nu? spurgte den fagligt aktive politibetjenten.
Ordrer fra højere oppe
Omkring klokken 8 ankommer forhandlerne fra Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Metal. Forhandlingerne begynder, og efter kort tid får aktivisterne at vide, at der måske sker noget.
MT Højgaard og Kemp & Lauritzen virker til at ville underskrive en aftale med bagudrettet kædeansvar. Det betyder, at de vil kompensere for den underbetaling af arbejdere, som er sket forud for blokaden. De vil dog ikke lave et fremadrettet kædeansvar til fremtidige tilfælde af social dumping.
Dog kommer forhandlerne ud lidt over klokken 9, hvor de fortæller, at forhandlingerne er brudt sammen. Det eneste, der var opnået enighed om, var, at de firmaer på pladsen, der ikke har overenskomst, skulle smides ud. MT Højgaard og Kemp & Lauritzen ville altså ikke skrive under på et kædeansvar.
– Entreprenørfirmaerne havde simpelthen ringet til Dansk Industri/Dansk Byggeri og Tekniq, som sagde, at de ikke skulle underskrive noget kædeansvar. Det var simpelthen ordrer fra højere oppe, siger Peter Christensen og tilføjer:
– Det vidner jo om en større ideologisk kamp, hvor arbejdsgiverne konsekvent nægter at ville stå til ansvar for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Efter beskeden om udfaldet af forhandlingerne valgte de fagligt aktive at ophæve dagens blokade. Dog blev der til sidst stemt ved håndsoprækning om, hvorvidt man skulle komme tilbage en anden gang og forhåbentligvis presse entreprenørerne til at indgå kædeansvar for hele pladsen.
Det blev enstemmigt vedtaget til stor begejstring blandt de fremmødte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
