Lærernes Centralorganisation (LC), og dermed også Danmarks Lærerforening (DLF), har lagt sag an mod den danske stat for brud på reglerne om frie overenskomstforhandlinger.
Lærerforeningen mener, at de offentlige arbejdsgivere på forhånd havde aftalt at afvise lærernes krav ved overenskomstforhandlingerne i 2013 så kategorisk, at det ville ende med en konflikt. Konflikten skulle efterfølgende stoppes med et politisk lovindgreb, som ville diktere en forringelse af lærernes arbejdsvilkår, herunder deres arbejdstid. Regeringen ville med mere undervisningstid for den samme lærerløn finansiere en ny folkeskolereform.
Dermed skete der en sammenblanding af regeringens roller som henholdsvis lovgiver og arbejdsgiver, lyder Lærerforeningens påstand. Målet med søgsmålet er at skaffe de lockoutede lærere erstatning for den løn, de mistede i forbindelse med de 26 dage, de var lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL).
– For os som forening var det, der skete i 2013, uhyrligt, og det er vigtigt af hensyn til vores selvforståelse at få en afklaring på sagen, siger Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Den politiske beslutning om at føre sagen tog hovedstyrelsen jo i 2018. Det skete forud for overenskomstforhandlingerne samme år og på et tidspunkt, hvor samarbejdet med arbejdsgiverne stadig ikke fungerede, og vi ikke havde en arbejdstidsaftale.
– Siden kom det tilbage på sporet, og det samme gjorde aftaler om lærernes arbejdstid. Men selvom vi er kommet videre, og der er kommet nye lærere til, så har vi stadig en stor medlemsgruppe, som blev hårdt ramt i 2013. Ikke mindst af hensyn til dem, besluttede vi at forfølge sagen så langt som muligt.
Læs også
Nu er der gået yderligere næsten fire år, og det er endnu ikke afgjort, om sagen ruller videre. Da DLF først lagde sag an mod staten i 2018 var den sædvanlige tidsfrist på tre år nemlig overskredet.
I slutningen af november måned var lærernes og arbejdsgivernes advokater sat stævne i Østre Landsret. Mens arbejdsgiverne slog på, at sagen var forældet og derfor ikke skal fortsætte, så argumenterede lærernes advokat for, hvorfor det ikke havde været muligt at anlægge sag inden for tidsfristen.
Afslørende bog
Et væsentligt argument var udgivelsen af bogen ‘Søren og Mette i benlås’ i efteråret 2017, der gav et indgående indblik i, hvad der var foregået bag kulissen. I bogen kunne man blandt andet læse om en dialog i efteråret 2012 mellem daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen-Dahl.
DF-formanden fortæller:
“Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter, i oktober, kom der invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe. Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om. Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft”.
Dom den 25. januar
Hvor lærerne inden bogen havde haft en formodning om aftalt spil, fik de nu konkret viden, og dermed kunne DLF’s hovedstyrelse tage en beslutning om at slæbe staten i retten på et mere sikkert grundlag. Og da bogen fremkom med ny viden, havde det ikke været muligt at overholde den sædvanlige tidsfrist. I øvrigt mener Lærerforeningen, at sagen falder ind under kategorien krav mod arbejdsgiver, som har en forældelsesfrist på fem år.
Østre Landsret afgør den 25. januar 2022, om det bliver muligt for lærerforeningen at køre videre med sagen.
– Selvom sagens dommere ikke skulle være enige i det argument, kan de godt vælge at anskue sagen som principiel. Gør de det, er forældelsesfristen 10 år, forklarer Morten Refskov.
For medlemmernes skyld
Ifølge Morten Refskov er det Danmarks Lærerforenings vurdering, at det kan blive svært at få anerkendt, at sagen ikke er forældet. Men det ændrer ikke på, at foreningen vil forfølge sagen, så langt det er muligt.
– Vi gør det her for at kunne se de mange medlemmer i øjnene, som har betalt en meget høj pris for de fortrædeligheder, som fandt sted i 2013, siger Refskov.
Hvis sagen ikke erklæres forældet, kan landsretten begynde at behandle den, og bliver den erklæret forældet, kan der ankes til Højesteret.
Samtidig med at Lærernes Centralorganisation forsøger at rejse en sag mod staten for at havde brudt reglerne om frie forhandlinger, så ruller indsamling af underskrifter til et borgerforslag. Borgerforslaget blev søsat den 2. december på initiativ af Karsten Bräuner. Han og en gruppe aktive og tidligere folkeskolelærere ser så mange og tungtvejende indicier på et aftalt forløb op til OK13. De foreslår, at der nedsættes en kommission, der skal undersøge sagen til bund.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
