Ikke dømt for chikane
Havde SRSF-regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 på forhånd aftalt regeringens folkeskolereform, KL’s landsdækkende lockout af de overenskomstansatte folkeskolelærere og Lov nr. 409?
Det mener en gruppe aktive og tidligere folkskolelærere. De ser så mange og tungtvejende indicier på et aftalt forløb, at de kræver det undersøgt til bunds.
Bliver tilliden til den danske model yderligere forringet, kan det blive ødelæggende for stabiliteten, kvaliteten og effektiviteten på det offentlige arbejdsmarked.
Gruppe af aktive og tidligere folkeskolelærere
En af lærerne, Karsten Bräuner, har derfor taget initiativ til et borgerforslag med kravet om, at Folketinget nedsætter en kommission. Forslaget blev oprettet den 2. december og har på under en uge fået flere end 5.100 underskrifter.
– En kommission skal afdække og beskrive forløbet så reelt og virkelighedsnært som muligt, og det indebærer, at baggrunden for og forløbet af folkeskolekonflikten bliver inddraget, mener Karsten Braüner.
Lov 409 blev vedtaget af et flertal i Folketinget og stoppede den 25 dage lange lockout. Loven afskaffede lærernes arbejdstidsaftale, der indtil da havde sat loft over antallet af undervisningstimer.
Søren og Mette i benlås dokumenterer mistanke
Det var Lærernes Centralorganisation, der i 2013 forhandlede overenskomst med de offentlige arbejdsgivere. Daværende formand Anders Bondo Christensen var også formand for Danmarks Lærerforening (DLF), der flere gange har kritiseret, at der ikke var tale om reelle forhandlinger på lærerområdet.
I et forsøg på at få belyst, hvad der var op og ned i forløbet, opfordrede han journalist og Cavlingprismodtager Anders-Peter Mathiasen til at skrive en bog, og i efteråret 2017 udkom bogen “Søren og Mette i benlås”. I bogen, som DLF ikke havde ret til at redigere, afdækker Anders-Peter Mathiasen, hvordan regeringen lagde planer for både lockout og lovindgreb i 2013.
“Forløbet omkring lockouten er et af de største demokratiske svigt i Danmark i flere årtier. Det er nu med bogen “Søren og Mette i benlås” dokumenteret, at regeringstoppen, embedsmandsværket i flere ministerier, toppolitikere og embedsmandsværket i Kommunernes Landsforening havde et intenst samarbejde om hele processen, der førte til lockouten”, udtaler de delegerede på DLF’s kongres i oktober 2017.
Konklusionen lyder:
“Konsekvensen var, at der aldrig blev realitetsforhandlet. Det lovindgreb, der afsluttede fire ugers total lockout, fulgte i et og alt arbejdsgivernes krav. Formålet var at finansiere folkeskolereformen gennem effektiviseringer på Lærernes Centralorganisations overenskomst.”
Kan den danske model bruges på det offentlige område?
Med lærerlockouten i 2013 og sygeplejerskekonflikten i 2021, som uden sammenligning i øvrigt også blev stoppet med et politisk lovindgreb, mener Karsten Braüner og gruppen bag borgerforslaget, at det er nødvendigt at få belyst, om den danske model egner sig som aftalemodel på det offentlige arbejdsmarked.
Gruppen peger på, at begge konflikter “har udløst stærkt faldende tillid til den danske model blandt alle offentligt ansatte.” Dersom der ikke sker en faktuel afklaring af folkeskolekonfliktens baggrund og forløb, vil 2013 og 2021 “mange år fremover blive stående som åbne sår for de offentligt ansatte og bidrage til spekulationer om aftalt spil i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger og konflikter. Dermed forringes tilliden til den danske model yderligere, hvilket kan blive ødelæggende for stabiliteten, kvaliteten og effektiviteten på det offentlige arbejdsmarked.”
De aktive og tidligere folkeskolelærere har oprettet hjemmesiden borgerforslag2013.dk, hvor man kan følge med i, hvordan det går med borgerforslaget. Her vil gruppen også løbende lægge information op om folkeskoleskonflikten i 2013.
Fristen for at nå 50.000 støtter, som er forudsætningen for, at Folketinget skal tage stilling til et borgerforslag, er 180 dage. I det her tilfælde slutter indsamlingen af underskrifter den 31. maj 2022.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
