Læserbrev
Samfundet har ændret sig markant, siden Tjenestemandsreformen trådte i kraft i 1969 – en reform, der af mange anses for at være hovedårsagen til, at traditionelle kvindefag halter bagefter på lønnen. Det blev slået fast med syvtommersøm, da Tjenestemandstirsdag for anden gang blev gennemført på Gammeltorv i Aalborg med taler og fællessang.
– Kvinder er ikke længere bare husmødre, som går hjemme og passer mand, børn og hus og har et lille bierhverv. Kvinder bliver ikke længere forsørget af deres mænd. Nogle kvinder her ikke engang en mand, sagde Heidi Graungaard Hansen, der arbejder som sygeplejerske på en intensivafdeling på Aalborg Sygehus og er tillidsrepræsentant, inden hun kom med sin version af den udskældte reforms tilblivelse:
– Fødslen af denne reform tog fem år. Tjenestemandskommissionen, der bestod af 25 mænd og én kvinde, skulle udarbejde et objektivt sagligt lønhierarki. Folketingets krav var, at placeringerne i hierarkiet skulle være velbegrundet, da det ville få stor betydning for faggruppernes løn.
Heidi Graungaard Hansen gentager og fremhæver ordene “objektivt og velbegrundet”, som får de fremmødte til at grine, inden hun fortsætter:
– Men efter fem år måtte kommissionen konkludere, at de ikke kunne komme med et velbegrundet argument for de enkelte placeringer. De valgte derfor hovedsageligt at bevare det eksisterende hierarki, som trak tråde tilbage til tjenestemandsloven fra 1919.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Hun fortæller videre, at Folketinget, som dengang bestod af 90 procent mænd, vedtog kommissionens inddeling, som betød, at alle de kvindedominerende fag blev indplaceret lavt.
– Så en kommission bestående af mænd kom med et forslag efter deres mavefornemmelse og med rødder tilbage til en lov, som er over 100 år gammel – og dette blev godkendt af mænd. Det kan alle jo høre er helt hen i vejret, lød det i et tonefald, så man ligefrem fornemmede en hovedrysten i stemmen.
Oprindeligt var det meningen, at reformen skulle ændres i takt med samfundsudviklingen og gennemgå en revision hvert femte år, men det er aldrig sket. Ganske vist blev der nedsat et såkaldt stillingsvurderingsråd, hvis opgave var løbende at revidere lønindplaceringerne, men der kom ingen reguleringer/justeringer ud af det.
Heidi Graungaard Hansen sluttede sin tale med en invitation til ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
– Du kan komme med mig på job i en vagt, hvor jeg på intensiv bogstaveligt står med liv og død i hænderne. Eller du kan tage med en jordemor på vagt og stå med lidt for mange fødende på en gang. Eller du kan tage med pædagogen på rød stue, som står med 30 børn med et alt for højt støjniveau. Herefter vil jeg gerne have dig til at kigge os i øjnene og sige, at du ikke synes, vi er mere værd.
I fokus under OK21
Den udskældte Tjenestemandsreform er kommet i fornyet og tiltagende fokus i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger 2021. De kvindedominerede fag har også tidligere påpeget, at det mangeårige lønefterslæb ikke kan rettes op ved overenskomstforhandlingerne, men i år er det for alvor lykkedes at skabe en bred bevægelse på tværs af mange faggrupper, som står sammen om at kræve et opgør med det forældede og ulighedsskabende lønsystem.
Initiativet til tirsdagsdemonstrationerne – også kaldet Tjenestemandstirsdage – kommer fra en tværfaglig gruppe bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og sygeplejersker. De gennemførte den første Tjenestemandstirsdag tirsdag den 13. april foran Christiansborg i København. Siden har demonstrationerne bredt sig til Odense, Aarhus og Aalborg, men også Vejle og Nykøbing Falster har meldt sig ind i kampen for en anden fordeling af de offentlige lønkroner.
Den tværfaglige initiativgruppe står også bag det borgerforslag om ophævelse af Tjenestemandsreformen, som på blot otte dage opnåede de krævede 50.000 underskrifter for at få forslaget behandlet i Folketinget. Aktuelt har borgerforslaget rundet mere end 65.000 underskrifter, og spørgsmålet er sat til førstebehandling i Folketinget i dag den den 20. maj.
Endelig tog gruppen initiativ til en tværfaglig facebookgruppe “#SlutMed1969 – ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969”, der i dag har over 10.000 medlemmer.
Løn betyder noget for rekruttering
Ikke nok med at lønnen er urimelig. Den har også konsekvenser for mulighederne for at tiltrække tilstrækkeligt med ansatte i den offentlige sektor. Det kom Asta Marie Daugbjerg Witt, der er afdelingsmedlem i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Aalborg, ind på, da hun holdt sin tale på demonstrationen i Aalborg.
Sygeplejerskeuddannelsen har et af de største frafald af studerende i landet, men det er ikke så underligt, mente hun.
– De studerende bliver mødt af forventninger om, at de skal ligge på et højt fagligt niveau, bære et stort ansvar, stå med menneskeliv i hænderne og så til den løn, lød det fra den sygeplejestuderende, der selv er halvvejs gennem den tre et halvt år lange uddannelse.
– Vi har et stigende behov for sygeplejersker i vores sundhedsvæsen – befolkningen lever længere, og patienter med multisygdomme stiger. Hvem skal varetage de opgaver, hvis de studerende hopper fra? Vi har mangel på sygeplejersker nu. Vi skal tages alvorligt nu.
Som led i uddannelsen har Asta Marie Daugbjerg Witt været i praktik, hvor hun har set sygeplejersker bryde sammen i personalestuen adskillige gange grundet massivt pres, stress og udbrændthed.
– Og jeg er træt af det. Vil man fortsat ignorere, at alle de studerende, der lige nu kæmper for deres drømmeuddannelse, mødes med disse vilkår? Jeg siger nej. Jeg siger, at det er noget svineri, lød det med fast stemme fra den sygeplejestuderende, der finder det dybt urimeligt, at hendes løn er underlagt en mere end 50 år gammel reform, hvor kvinders indtægt blev betragtet som “lommepenge”.
Asta Marie Daugbjerg Witt sluttede sin tale med kravet om, at sygeplejerskers løn skal afspejle både ansvar og uddannelsens længde:
– Vi er i 2021 – ikke i 1969. Nok er nok. Hvorfor bliv’ færdig, hvis lønnen ikke er værdig?
Ligeløn NU
Også Marian Aagaard, Regionsformand for Kost- og Ernæringsforbundet i Nordjylland, kom ind på det personale, der i fremtiden skal holde den offentlige sektor kørende.
– Tager vi ikke et opgør med Tjenestereformen, og retter vi ikke op, så bliver samfundet ikke ved med at kunne finde uddannet og dygtigt personale, der kan holde velfærdssamfundet i en tidssvarende udvikling. Det bliver fatalt for velfærdsstaten. Vi skal have en fremtid, hvor begreberne som kvindefag og mandefag er brudt ned – disse begreber skal være historie – vi skriver 2021. Vi vil have ligeløn NU.
Gitte Nørgaard, der er formand for den nordjyske region i Danske Fysioterapeuter, synes efterhånden, der har været snakket og undersøgt nok om konsekvenserne af Tjenestemandsreformen.
– Vores medlemmer har en grundløn, der slutter på 24-25.000 kroner om måneden. Det er samme beløb, som lærere starter på, og begge har en uddannelse, der varer tre et halvt år, siger hun til Arbejderen og fortsætter:
– Det er ikke fordi, jeg synes, at lærerne får for meget i løn. Det er vores medlemmer og andre faggrupper, der får for lidt. Så nu vil vi se noget handling.
De to kredsformænd er enge om, at problemet med, at typiske kvindefag aflønnes lavere end typiske mandefag med samme uddannelseslængde, vedrører alle faggrupper og ikke kun nogle få.
– Jeg ved ikke, om vi lykkes med at ændre på Tjenestemandsreformen, men jeg håber, vi kan ændre på synet på kvinderne i den offentlige sektor, lyder det fra Marian Aagaard.
Lønnen skal svare til kompetencer og ansvar
Pædagog Marie Youhana Tarp var den første taler ved Tjenestemandstirsdagen i Aalborg. Hun spurgte de fremmødte, der repræsenterede en bred vifte af kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked:
– Synes I, at vi får den løn, vi fortjener?
Svaret kom prompte:
– Nej.
Marie Youhana Tarp har været pædagog i seks år og arbejder i en vuggestue.
– Jeg valgte i sin tid uddannelsen, fordi jeg brænder for at arbejde med mennesker. Pædagoger har med tiden fået flere kompetencer og flere opgaver. Vi har brug for anerkendelse for de kompetencer og det ansvar, vi har, sagde hun videre.
Præcis som fysioterapeuterne ligger også pædagogerne i den lave ende af lønskalaen, hvor de har været i mere end 50 år. En nyuddannet kommunalt ansat pædagog, der har en tre et halvt år lang uddannelse, har i dag en begyndelsesløn uden pension på mellem 26.964 kroner og 27.834 kroner om måneden, alt efter hvor i landet vedkommende bor. Det meste af uddannelsen er på SU, der er kun praktikløn i et enkelt år.
Marie Youhana Tarp havde derfor en tydelig appel til politikerne:
– I politikere er nødt til at indse, at der er et problem, som I skal være med til at løse.
Venter på afstemning
Hvorvidt Tjenestemandstirsdagen fortsætter, efter at Dansk Sygeplejeråd og Radiograf Rådet i tirsdags underskrev en mæglingsskitse, vil vise sig. Mæglingsskitsen var ikke kendt, da demonstrationen i Aalborg og andre byer fandt sted, men den indeholder en henstilling til regeringen om at nedsætte en komité bestående af parterne på det offentlige område, der får til opgave at kigge nærmere på de offentlige lønstrukturer.
Med mæglingsskitsen er den strejke blandt sygeplejersker og radiografer, der var varslet til start den 21. maj, midlertidig udskudt. Nu venter alle på, at medlemmerne af de to nej-forbund skal stemme igen om den nye mæglingsskitse. Resultatet af den afstemning bliver offentliggjort den 14. juni.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
