Landet rundt
Den 14. juni bliver det offentliggjort, hvad sygeplejersker og radiografer mener om det OK21 mæglingsforslag, de lige nu har til afstemning, og så ved vi, om der bliver strejke på sundhedsområdet eller ej.
Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Radiograf Rådet stemte nej til det oprindelige overenskomstudkast, primært fordi de var utilfredse med den lønramme, fagforbundene og de offentlige arbejdsgivere havde forhandlet sig frem til. Medlemmerne af Fængselsforbundet og Jordemoderforeningen stemte også nej, mens mange andre offentlige faggrupper tilsluttede sig forhandlingsresultatet med vidt forskellige begrundelser, men uden at have armene over hovedet.
OK 21 vil, uanset om sygeplejersker og radiografer ryger ud i konflikt eller ej, blive husket for det år, hvor de offentligt ansatte for alvor fik sat tryk på spørgsmålet om ligeløn. Og kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor fortsætter da også, når det officielle overenskomstforløb er slut. Det siger jordemoder Elif Elviya Kjæmpe til Arbejderen:
– Vi vil have en løn, der afspejler vores ansvar og kompetencer. Det ændrer en eventuel strejke på sundhedsområdet ikke ved.
Elif Elviya Kjæmpe blev uddannet for godt fire et halvt år siden. De første fire år var hun ansat på Hvidovre Hospitals fødegang. Siden februar i år har hun været statsansat i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor hun arbejder som sundhedsfaglig opsporingsmedarbejder.
I sin fritid lægger hun kræfter i bevægelsen Jordemødre for Ligeløn, der siden starten af marts har gennemført et væld af aktiviteter med det formål at kæmpe for bedre løn gennem et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969.
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Jordemødrene har sammen med pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, bioanalytikere, fysioterapeuter og flere andre faggrupper ansat i kommuner, regioner og staten peget på netop Tjenestemandsreformen fra 1969 som den afgørende forklaring på den uligeløn, der har eksisteret siden. Det kan overenskomstsystemet ikke løse. Lønuligheden er politisk skabt og skal derfor også løses politisk, mener de.
Læs også
I et forsøg på at lægge pres på folketingspolitikerne blev der i marts måned taget initiativ til borgerforslaget “Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper”. På blot otte dage lykkedes det at skaffe de 50.000 underskrifter, som skal til, for at Folketinget tager spørgsmålet op. Fredag i sidste uge var borgerforslaget til andenbehandling i folketingssalen, hvor det efterfølgende blev sat til afstemning. For forslaget stemte SF, Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Imod stemte Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Nye Borgerlige.
Reaktionen fra Jordemødre for Ligeløn var klar: “Borgerforslaget om at gøre op med tjenestemandsreformen er forkastet i dag. Her sidder en masse folkevalgte kvinder og mænd, der lige har besluttet ikke at stemme for et forslag, der skal gøre op med et halvt århundredes manglende ligeløn for offentligt ansatte i de kvindedominerede fag… Det er overhovedet ikke slut endnu. Bump på vejen er der nok af. Vilje er der mere af.”
På gruppens facebookside fik medlemmerne luft for deres tydelige frustrationer og skuffelse: “Skammeligt og pinligt. Vi skriver år 2021, de damer og herrer på Christiansborg. I et velfærdssamfund var det, hvad I kunne præstere”, skriver Helle Beckmann. Jeanette Øbro mener, det er “rystende, at der ikke er politisk vilje og mod til dette vigtige opgør med fortidens diskrimination af kvinder.”
Som de øvrige medlemmer af Jordemødre for Ligeløn er Elif Elviya Kjæmpe også skuffet over, at politikerne ikke tager ansvar for en reform, de selv har indført, og som fastholder dem på et alt for lavt lønniveau fastsat i 1969:
– Problemer er skabt politisk og skal løses politisk. Vi kæmper videre, indtil politikerne er indstillede på at lytte og være med til at skabe en historisk forandring med et lønløft for de kvindedomineret fag herunder jordemødrenes.
– Selvom vi, siden Tjenestemandsreformen blev indført, har fået både en ligelønslov og også har oplevet en omfattende metoo-bevægelse, der har øget den generelle bevidsthed om ligestilling, så er der stadig lang vej, konstaterer Elif Elviya Kjæmpe, der fortsætter:
– Jordemødre er ikke bare fastholdt i den lave ende af lønskalaen sammen med andre kvindefag. Jordemødrene er faktisk røget længere ned i lønhierarkiet, på trods af at jordemoderuddannelsen i dag er højt specialiseret. Uddannelsen er blevet længere, og jordemødre har fået nye og flere opgaver.
I dag tjener en nyuddannet jordemoder ansat i en fuldtidsstilling omkring 26.500 kroner om måneden plus 13,9 procent i pension. Den første lønstigning på omkring 4.000 kroner kommer efter otte år, og den næstfølgende og sidste lønstigning opnås efter 12 års anciennitet.
Aktion ansættelsesstop
Nu håber jordemødrene, at et andet selvstændigt initiativ fra deres faggruppes side kan få politikerne til at indse, at de har et ansvar for at løse problemet med de traditionelle kvindefags lønindplacering. I marts måned begyndte de at samle underskrifter ind mod ansættelse i det offentlige sygehusvæsen.
Der findes omkring 3.100 jordemødre og 730 jordemoderstuderende i Danmark. På en måned skrev 1.071 under på erklæringen, og listen blev offentliggjort den 7. april.
– Erklæringen er et løfte om, at ingen vil lade sig ansætte i faste stillinger eller vikariater i det offentlige sygehusvæsen, før politikerne på Christiansborg tager vores opråb alvorligt og arbejder målrettet på en løsning, forklarer Elif Elviya Kjæmpe.
Underskriverne kræver “reelle handlinger eller løfter som for eksempel en nedsættelse af et udvalg, der skal pege på, hvordan man rent praktisk kan tage et opgør med Tjenestemandsreformen. Eller et løfte om at der arbejdes mod at afsætte penge til en ligelønspulje, der én gang for alle lukker løngabet.”
Selv om den officielle slutdato for at skrive under på erklæringen er nået, så er der løbende nye, der tilslutter sig aktion ansættelsesstop. Det ser Elif Elviya Kjæmpe som tegn på en øget bevidsthed blandt kollegerne, der ikke længere vil finde sig i at stå på en fødegang midt om natten til en uværdig løn.
Allerede inden aktion ansættelsesstop startede, kæmpede flere fødeafdelinger med at rekruttere og fastholde jordemødre. Nu giver ubesatte stillinger og en forestående sommerperiode øget travlhed.
– Jordemødre har som alle andre krav på sommerferie, og så er sommeren kendetegnet ved særligt mange fødsler. Det tilsammen giver en enorm efterspørgsel på jordemødre fra vikarbureauerne, fortæller Elif Elviya Kjæmpe.
Hun siger videre:
– Vi tror på, at bedre løn er nødt til at være en del af indsatsen, hvis man vil gøre sig håb om at fastholde jordemødre i en presset hverdag – og på den måde skabe bedre betingelser for at løfte arbejdsmiljøet.
På Hvidovre Hospital har de taget konsekvensen af, at mange jordemødre lige nu har valgt ikke at tage et fast job. Hospitalet mangler aktuelt 20 jordemødre og har derfor ansat nogle flere social- og sundhedsassistenter og får hjælp fra sygeplejerskerne og fra lægerne, fortæller chefjordemoder Dorte Dahl til DR Nyheder.
Af andre aktiviteter, der har bidraget til at sætte fokus på og oplyse om Tjenestemandsreformen fra 1969, kan nævnes det tværfaglige initiativ Tjenestemandstirsdag, “Bær rødt for mere i løn” og fotokampagnen “Min jordemoder er mere værd”.
Læs også
Elif Elviya Kjæmpe fortæller, at der bliver diskuteret mulige nye tiltag, men kan ikke komme nærmere ind på hvilke. Det ligger dog fast, at Jordemødre for Ligeløn kører videre med deres initiativ ‘ansættelsesstop’, mens Tjenestemandstirsdag holder ‘sommerferie’.
Venter på afstemningsresultatet den 14. juni
Stemmer sygeplejersker og radiografer nej til mæglingsforslaget, så kan en eventuel strejke være en realitet fra den 19. juni.
Radiograf Rådet har varslet konflikt for cirka 250 radiografer. Varslet omfatter radiografer på det regionale område ni steder i landet.
Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt for godt 5.350 sygeplejersker, svarende til omkring 10 procent af medlemmerne ansat i kommuner og regioner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
