Det er intet mindre end et skandaløst forlig der er indgået. Priserne er i gennemsnit steget ca. 10%, men det er kun dem der arbejder for mindstelønnen der får dækket haldelen af efterslæbet. Dette forlig viser hulheden i fagbevægelsens top om at bakke op om medlemmernes krav, og de er også tavse om afskaffelsen af Store Bededag.
Det ligner forbløffende indholdet i tidligere forlig, der er indgået mellem Dansk Industri og CO-industri. Vi lever i en ny fase af kapitalismen, den korporative stat, hvor fagbevægelsen er en integreret del af den kapitalistiske stat og varetager dens gnidningsløse funktion. Det er OK med milliarder til øget oprustning og krigsførelse i Ukraine, men ingen penge til medlemmerne!
Det er nu op til CO-industris medlemmer at afvise klassesamarbejdet, og stille de krav som Dansk Metal ikke evner at rejse!
Søndag blev CO-industri og Dansk Industri enige om nye overenskomster for de cirka 230.000 danskere, der arbejder i industrien.
Aftalen er 2-årig og rækker frem til 1. marts 2025.
– Vi ser ud til at kunne genoprette reallønnen i forhold til to-tre år, sagde formand for CO-Industri Claus Jensen, da han søndag eftermiddag præsenterede forliget sammen med industriens tre øvrige topforhandlere.
Han understregede, at målet med årets forhandlinger netop havde været at genoprette reallønnen.
Vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet.
Mads Andersen, næstformand i CO-industri
Nogle nedslag i aftalen viser, at mindstebetalingssatsen i overenskomstperioden stiger med ni kroner i timen og kommer op på 136 kroner. For at sætte den løn i relief kan nævnes, at man for at opnå den maksimale dagpengesats som minimum skal have en timeløn på 148,61 kroner. Det svarer til en månedsløn på 23.827 kroner i hver af de 12 måneder, der skal indgå i beregningen af dagpengesatsen.
Fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024. Pengene på den konto råder lønmodtagerne selv over, og de kan bestemme, om pengene skal gå til løn, feriefridage, seniorfridage eller pensionsindbetaling.
Indbetalingerne til pension bliver ændret, så arbejdsgiverne fremover betaler to procent mere ind til pension og lønmodtagerne to procent mindre.
– Mindstebetalingssatsen – den laveste løn, som ansatte i industrien kan modtage – stiger på to år med ni kroner i timen og kommer op på 136 kr.
– Fra 2023 skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension.
– Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer til lokale lønforhandlinger.
– Fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024.
– Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder og flere rettigheder til at organisere.
– Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
– Fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse mod 85 procent i dag.
– Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
– Timelønnen til lærlinge stiger med otte kroner de kommende to år.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. De to overenskomster gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 ansatte.
– Det er historisk, at det er lykkedes at få forhandlet så meget hjem fra de centrale forhandlinger. Og det er helt på sin plads, for den danske industri er bomstærk, og vores medlemmer er hårdt ramt af inflationen og de stigende priser. Alle får mindst fire procent mere med i lønposen, og det kommer vel at mærke oven i de lønstigninger, man aftaler ved forhandlingerne på virksomhederne, siger Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal.
Den anden faglige topforhandler, Mads Andersen, der er næstformand for CO-industri og formand for 3F’s Industrigruppe, udtaler:
– Vi har en klar forventning om, at den tilbageholdenhed, vi har set de seneste år med den lokale løndannelse på virksomhederne, nu bliver stoppet.
Kan/kan ikke
Inflationen har resulteret i, at danskernes realløn er faldet for første gang siden finanskrisen i 2008-2009. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening var inflationen i 2022 så høj, at reallønnen faldt med mere end fem procent.
De ni kroner, som mindstelønnen stiger med i den centrale industriaftale, er ikke nok til at indhente det, som prisstigningerne har kostet danskerne. Det betyder, at der skal indhentes store lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger ude på virksomhederne de kommende år.
Mens CO-industris topforhandlere mener, at det er realistisk, så ser arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl noget mere skeptisk på mulighederne for lokalt at indhente reallønsfaldet.
– Hvis Claus Jensen skal i mål med at indhente det tabte i 2022, så skal der altså hentes en del hjem på de lokale forhandlinger, siger Laust Høgedahl til DR.
Hvor mange penge det reelt vil dreje sig om, afhænger af, hvordan priserne vil udvikle sig.
Dansk Industri fastholder konkurrenceevnen
På søndagens pressemøde sagde arbejdsgivernes topforhandler, DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, om aftalen:
– Det er faktisk en historisk dyr omgang for virksomhederne.
Han understregede dog også, at virksomhedernes konkurrenceevne ikke sættes over styr.
Inden forhandlingerne startede, fremlagde CO-industri beregninger, der viser, at timelønnen set over perioden 2011 til 2020 slet ikke er steget i takt med timeproduktiviteten inden for industrien. Timeproduktiviteten, der er udtryk for, hvor mange varer der kan produceres pr. time, steg i perioden med gennemsnitligt 5,9 procent om året. Til sammenligning steg timelønnen kun med 2,75 procent pr. år.
Overenskomstforliget på industriens område har i år været ventet med ekstra stor spænding.
Læs også
Forhandlingerne er blevet betegnet som de sværeste i årtier, både på grund af det store reallønstab som følge af inflationen, men også på grund af ‘elefanten i rummet’ – SVM-regeringens plan om at afskaffe store bededag og gøre den til en almindelig arbejdsdag.
På søndagens pressemøde sagde både Dansk Industri og CO-industri, at afskaffelsen af store bededag er en politisk beslutning, og at de derfor havde været enige om hverken at snakke erstatningsfridag eller anden form for kompensation ved OK-forhandlingerne.
– Det er ikke vores mandat, det er ikke vores ansvarsområde, lød det fra DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.
– Vreden må vendes mod dem, der har fjernet den, sagde Claus Jensen.
De økonomiske rammer er på plads
Industriforliget sætter de økonomsike rammer om overenskomsterne for alle andre, uanset om de arbejder under minimallønssystemet eller normallønssystemet, og nu kan alle øvrige overenskomstområder gøre deres forhandlinger færdige.
Hovedparten – cirka 80 af de privatansatte – er omfattet af førstnævnte, hvilket betyder, at kun mindstelønssatsen forhandles centralt, mens forhandling om øvrige lønstigninger foregår lokalt en gang om året. De resterende 20 procent på det private arbejdsmarked arbejder under normallønssystemet. For dem er det ikke ligegyldigt, om lønnen stiger med 2 kroner i timen eller 10, da deres lønstigning er bundet op på industriens gennembrudsforlig.
Arbejderen følger op med reaktioner og de resterende forhandlinger i de kommende dage og uger.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.