Landet rundt
Efter en lang arbejdsdag vil de fleste gerne kunne spise, slappe af og sove under ordnede forhold.
Men det er svært for mange af de udenlandske arbejdere, der hver eneste dag – på nær søndag – knokler op til ti timer for at bygge vigtig infrastruktur som metro og boliger her i Danmark. De er nemlig ofte indkvarteret under uhumske og direkte umenneskelige forhold, har aktivister fra Byggefagenes Samvirke konstateret ved selvsyn.
Jeg har aldrig set noget lignende. Man bruger et lagerrum til at opbevare fire ukrainske arbejdere.
Robert Olejnik, Dansk El-Forbund
Efter en række alvorlige smitteudbrud af covid-19 blandt østeuropæiske arbejdere har de københavnske byggefagforeninger besluttet at sætte fokus på de boligforhold, som danske arbejdsgivere byder de udenlandske arbejdere, de hyrer.
Foreløbig fire gange med cirka en måneds mellemrum har aktivister fra Byggefagenes Samvirke besøgt aktive adresser på Sjælland, hvor østarbejdere ofte er stuvet sammen under forhold, der gør det svært at holde afstand og sikre ordentlig rengøring.
Det har vist sig, at arbejdsgiveren – der ofte selv er udlejer – slet ikke lever op til Folketingets coronalovgivning, der stiller krav om afstand, skiltning, sprit og så videre i boligerne.
Det seneste boligtjek i maj måned tog Arbejderen med på.
Beskidt køkken og toiletter
Første stop på turen er byggeprojektet Njals Tårn på Amager i København.
Klos op ad byggepladsen ligger en gammel, nedslidt vuggestue, som bygherren, Bach-gruppen, har fået tilladelse fra Københavns Kommune til at bruge til sine ansatte, hovedsagligt polakker.
Klokken er 18, og håndværkerne begynder så småt at få fri. Den danske byggechef er også på pladsen, så det er svært at få de udenlandske arbejdere i tale.
Men et hurtigt kig indenfor i boligen taler for sig selv. Til venstre i entreen er et stort hul i gulvet. Fra loftet hænger en løs ledning, og et loftsvindue er smadret.
Efterhånden som vi bevæger os længere og længere ind i den gamle vuggestue, bliver de kummerlige indkvarteringsforhold rullet ud for øjnene af os.
Køkkenet er overfyldt med madrester på vægge, gulv og borde. Stanken fra en overfyldt skraldespand fylder lokalet.
Opholdsrum og spiserum er der ikke meget hygge over.
Et hurtigt kig på toilettet giver endnu et indblik i de uhygiejniske forhold, der kan sprede corona eller andre sygdomme på rekordtid. Både gulv og toilet er møgbeskidt.
Stik imod lovgivningen er der ikke skiltet med, hvor mange der må være i lokalet, og der er ingen håndsprit.
Ukrainere stuvet sammen i opbevaringsrum
Samme aften har en anden gruppe fagligt aktive sat kursen mod Sydsjælland. Her er boligminister Kaare Dybvad (S) med på holdet.
Første stop er en gammel gård, der er bygget om til et slags hotel. Umiddelbart ser alt ud til at være i den skønneste orden med fine værelser, og i selskabslokalerne er der gjort klar til gæster med hvide duge og tallerkener, bestik og glas på bordene.
Men den pæne overflade bedrager ikke de rutinerede fagligt aktive. Bag hotellet får de øje på et lille opbevaringsrum.
– Vi kan se, at der er nogle der laver mad indenfor, fortæller Robert Olejnik til Arbejderen.
Han er født og opvokset i Polen og har de seneste 16 år arbejdet i den danske fagbevægelse. I dag er han faglig konsulent hos Dansk El-Forbund.
Det viser sig, at der bor fire ukrainere i det lille opbevaringsrum.
– Da vi åbner døren til opbevaringsrummet, kan vi se, at der ligger gamle møbler og rester fra byggematerialer. Der er indrettet et lille, provisorisk køkken, et toilet og fire boksmadrasser. Jeg har aldrig set noget lignende. Man bruger et lagerrum til at opbevare fire ukrainske arbejdere, fortæller Robert Olejnik.
Han fortsætter:
– Jeg har svært ved at tro, at lagerrummet er egnet til beboelse. Der er ingen ventilation, og loftshøjden er alt for lav.
Køkken i hestestald
Gården er indrettet som et slags hotel med en masse små et- og toværelses lejligheder. Her bor cirka 100 polske arbejdere, når de ikke knokler op mod ti timer dagligt med at bygge metroen i København.
Der er indrettet et interimistisk køkken samt opholds- og vaskerum i gårdens gamle hestestald.
– Her er tilsluttet midlertidigt vand fra nabobygningen, og så har man stillet et par borde og stole frem. Der var meget beskidt. Det så forfærdeligt ud. Det er en gammel bygning, som er svær at vedligeholde og gøre ren, siger Robert Olejnik og tilføjer:
– Det er umenneskeligt. De her mennesker bygger vigtige samfundsprojekter som metroen. Vi kan ikke byde dem at bo sådan.
1000 svin, fluesværme og ingen udluftning
Ikke langt fra ‘hotellet’ ligger et landbrug og en gammel, nedslidt tilbygning.
Her bor to ukrainere, der passer gårdens 1000 svin.
– Der er meget varmt indenfor. Arbejderne kan ikke åbne døre eller vinduer, fordi de mange svin tiltrækker tusindvis af fluer. Der lugter fælt af afføring og pis fra de mange svin. Hvis vi får en varm sommer, vil det ikke være til at holde ud at bo der på grund af varmen og stanken, fordi man ikke kan lufte ud, fortæller Robert Olejnik.
Da svinepasserne klager over forholdene til deres udlejer – der også er deres arbejdsgiver – får de udleveret tre dåser insektgift.
Ud over de to ukrainere bor der også ni polske metroarbejdere på gården.
Arbejderne bor sammen to og to i små værelser.
– Det betyder, at de sover og opholder sig meget tæt. Værelserne er kun cirka 3 gange 2 meter. Værelserne er så små, at madrasserne står op mod hinanden.
Desuden er der ingen skiltning af, hvor mange der må opholde sig i fællesarealerne.
– Udlejeren overholder ikke coronalovgivningen, der stiller krav om tydelig skiltning af, hvor mange der må være på fællesarealer som køkken, stue, bad og så videre ad gangen, fortæller Robert Olejnik.
De fagligt aktive hos Byggefagenes Samvirke fortsætter med at besøge migrantboliger på Sjælland. Næste rundtur hos de østeuropæiske kollegaer finder sted i midten af juni.
Midlertidig lov er utilstrækkelig
De uhumske forhold, som mange migrantarbejdere lever under, er for alvor blevet udstillet under coronapandemien. Sammenstuvede og uhygiejniske boligforhold og fælleskørsel har vist sig at være optimale forhold for, at en virus som corona kan sprede sig.
Smittefaren blev meget konkret sidste år.
I sommeren 2020 blev 173 arbejdere på Danish Crown-slagteriet i Ringsted smittet med corona. En stor del af dem var polakker, der boede i små lejligheder på en gammel landbrugsskole udenfor Ringsted. Her boede 65 polakker to og to i et-værelses lejligheder.
I oktober sidste år opstod endnu et stort coronasmitteudbrud – denne gang blandt 50 østeuropæiske bygningsarbejdere på Midtsjælland. Ifølge Sundhedsstyrelsen var deres trange boligforhold og fælleskørsel til og fra arbejde medvirkende til det store smitteudbrud.
Lov skal strammes op og gøres permanent
I februar 2021 vedtog Folketinget – i kølvandet på de alvorlige smitteudbrud blandt udenlandske arbejdere – en midlertidig lov, der stiller nogle minimumskrav til de boligforhold, arbejdsgiverne kan tilbyde sine ansatte.
Loven betyder, at arbejdsgiverne eksempelvis skal leve op til minimumsstandarder for plads, hygiejne og rengøring. Herudover skal arbejdsgiverne lave en plan for, hvordan de vil efterleve kravene.
- Byggefagenes Samvirke søsatte i efteråret 2020 “Operation Kollegabesøg”.
- Efter en række store coronasmitteudbrud blandt østeuropæiske arbejdere nedsatte Byggefagenes Samvirke et udvalg, der skulle kaste lys på tilstanden i de boliger, som østarbejderne bor i.
- I november begyndte de fagligt aktive at besøge migrantboliger på Sjælland.
- Siden da har fagligt aktive hvér måned besøgt forskellige adresser på Sjælland, hvor der bor østarbejdere.
- I februar kom det første synlige politiske resultat af fagbevægelsens pres: Folketinget vedtog en midlertidig coronalov.
- Da den midlertidige lov blev vedtaget i februar, besluttede Byggefagenes Samvirke fortsat at besøge migrantboligerne for at holde øje med, om de overholder lovkravene.
- Byggefagenes Samvirke vil samle fakta og erfaringer fra besøgene i en rapport, som blandt andet vil blive afleveret til regeringen og til Folketingets Boligudvalg.
Loven udløber den 1. juli, men Byggefagenes Samvirke kræver, at loven bliver strammet op og gjort permanent.
Den midlertidige coronalov lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvor mange kvadratmeter der skal være til rådighed for de udenlandske arbejdere i deres bolig.
Sundhedsstyrelsen slår i sine retningslinjer for tilrejsende arbejdstageres bolig fast, at for at forhindre smitte skal boligen indrettes, så der ikke samles for mange beboere i mindre lokaler.
Konkret skal den enkelte “… have 4 m2 til rådighed, når man opholder sig sammen i et lokale som fx et fælles opholdsrum”, skriver Sundhedsstyrelsen i retningslinjerne.
– Loven stiller ikke krav om enkeltværelser og ordentlig plads til vores udenlandske kollegaer. Det skal være meget mere klart, hvem der har ansvaret for at kontrollere og håndhæve reglerne. Den nuværende, midlertidige lov er uklar på, hvem der har ansvaret for at følge op og sikre, at loven rent faktisk bliver overholdt. Loven stiller eksempelvis ikke krav om, at kommunerne skal tage fat, hvis der er problemer. Loven sikrer heller ikke flere muligheder til Arbejdstilsynet, der ikke må gå ind i private hjem, forklarer formand for Byggefagenes Samvirke, Henrik Juul Rasmussen, til Arbejderen.
Et tydeligt eksempel på, at den midlertidige lov ikke har sikret et effektivt tilsyn med migrantarbejdernes boligforhold, fremgår af den kendsgerning, at på trods af at kommunerne har modtaget 134 indberetninger om problematiske boligforhold fra Arbejdstilsynet – så har kommunerne kun gennemført 11 boligtilsyn og givet fire påbud.
– Vi skal sikre boligforhold, der gør det muligt for vores udenlandske kollegaer at holde afstand. Vi kan ikke tillade, at rejsende arbejdere bor så elendigt, når de er i Danmark. Vi risikerer, at den næste pandemi starter i Danmark blandt polske arbejdere, der ikke har mulighed for at sikre den personlige hygiejne, uddyber Henrik Juul Rasmussen.
Byggefagenes Samvirke kræver også, at arbejdsgiverne bliver forpligtet til at oplyse, hvem firmaet har ansat, hvor de er indkvarteret og hvornår.
Stærkere overenskomst
Byggefagenes formand understreger, at kampen for de udenlandske kollegaer også er en kamp for de danske arbejdere og de danske løn- og overenskomstforhold.
– Hvis ikke de danske arbejdere og fagforeningerne er solidariske og kæmper for ordentlige boligforhold til vores østeuropæiske kollegaer, risikerer vi, at danske arbejdere bliver de næste, der ikke har råd til et ordentligt sted at bo, fordi vores lønninger bliver presset af de her forhold, siger Henrik Juul Rasmussen.
– De boligforhold, vi møder på vores rundture, viser, at social dumping ikke kun er noget, der foregår på selve arbejdspladsen – den foregår også, når vores udenlandske kollegaer har fri og skal sove og slappe af, konstaterer Henrik Juul Rasmussen.
De østeuropæiske arbejdere knokler ofte ti timer hver dag fra mandag til lørdag, og oveni har de ofte tre timers transport fra deres bopæl på Sydsjælland til arbejdspladsen i København.
– Efter sådan en lang og hård dag kører du ikke lige i Brugsen efter rengøringsmidler og tager hjem og vasker gulv. Så det er stort set umuligt for de her arbejdere at sikre en ordentlig hygiejne i deres bolig, mener Henrik Juul Rasmussen.
Han mener, at de uhumske boligforhold er udtryk for, at arbejdsgivernes menneskesyn bliver værre og værre.
– Arbejdsgiverne har svært ved at komme udenom at betale minimumsoverenskomsten til de udenlandske arbejdere. Men arbejdsgiverne forsøger at få så mange lønkroner retur ved at tilbyde og installere deres østeuropæiske arbejdskraft i nogle ringe boliger til dyre huslejer. Det er en måde for arbejdsgiverne at gøre lønnen mindre på. Det er social dumping.
– Det betyder, at fagbevægelsen ikke længere kan nøjes med kun at fokusere på, hvad der sker ude på byggepladserne – vi er også nødt til at holde øje med østarbejdernes boligforhold.
Byggefagenes Samvirke vil på baggrund af besøgene i de udenlandske migrantboliger udarbejde en rapport, som vil blive udleveret til regeringen og til Folketingets Boligudvalg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
