En rapport fra Aalborg Universitet (AAU), udgivet sidste år, konkluderede, at arbejdsforholdene for migrantarbejdere var særdeles farlige. Særligt arbejdsulykker var et problem, da de sjældent blev anmeldt, når de involverede migrantarbejdere.
Ifølge rapporten er det kun hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere, som bliver anmeldt.
Fagbladet 3F har bragt flere artikler, der viser, hvordan arbejdsgivere forsøger at skjule arbejdsulykker, så de ikke behøver at anmelde dem. Og som også viser de konsekvenser, det kan have for migrantarbejdere, hvis de kommer ud for en arbejdsulykke på en dansk arbejdsplads. Eksempelvis blev den polske bygningsarbejder Janusz Kwiatkowski fyret, da han ville anmelde en arbejdsulykke. I en anden artikel fortæller rumæneren Constantin Grapinoiu, hvordan arbejdsgiveren fortalte kollegerne, at han var kommet til skade på badeværelset derhjemme og ikke på byggepladsen.
Derfor havde folketingsmedlemmerne Victoria Velasquez fra Enhedslisten og Karsten Hønge fra SF kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet i samråd om de bekymrende konklusioner i rapporten fra AAU.
Ud over folketingsmedlemmerne var tilhørerpladserne i samrådslokalet også helt fyldt op. En lang række fagligt aktive havde nemlig taget timerne ud af deres kalender, så de kunne overvære samrådet. Der var så mange interesserede, at nogle var nødt til at følge seancen fra Enhedslistens gruppelokaler på Christiansborg.
Hvis arbejdsgiveren ikke anmelder en arbejdsskade, så får de en lille bøde. Det virker jo ikke til, at det har nogen effekt på dem, da de bare fortsætter med ikke at anmelde.
Victoria Velasquez, folketingsmedlem, Enhedslisten
Inden samrådet havde de to folketingsmedlemmer stillet et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til ministeren. De krævede blandt andet svar på, hvilke tiltag man ville sætte i værk for at komme problemerne med migrantarbejdernes dårlige arbejdsmiljø til livs.
Det var også det spørgsmål, samrådet skulle tage udgangspunkt i. Det begyndte klokken 14:30, og både i samrådslokalet samt i Enhedslistens lokale sad de fagligt aktive klar til at høre ministerens svar.
Hvornår kommer der handling?
Karsten Hønge var den første, som stillede spørgsmål til ministeren.
– Rapporten fra Aalborg Universitet viser med al tydelighed, at der er et kæmpe mørketal, når det kommer til anmeldte arbejdsskader blandt migrantarbejdere. Hvilke tiltag vil ministeren sætte i gang for at komme det til livs? spurgte Karsten Hønge.
Blandt andet spurgte han til, hvad der blev af de tiltag, som blev præsenteret i regeringens “Danmark kan mere 1“-pakke, som blev fremlagt i 2021. I løbet af samrådet nåede SF’eren at spørge om tiltagene i den reform fem gange, dog uden at få svar fra ministeren.
Karsten Hønge ville gerne høre, hvad der var sket med det tiltag om at fratage arbejdsgivere retten til at drive virksomhed ved gentagne brug af illegal arbejdskraft? Og hvad med kravet om at arbejdsgivere skal stille en bolig til rådighed for migrantarbejdere, og at der skal ske en styrket indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i virksomhederne? Ifølge Karsten Hønge er ingen af disse at finde i regeringens lovkatalog.
Også Victoria Velasquez ville have svar på, hvornår der kommer konkret handling fra regeringen. Hun påpegede, at der var blevet bebudet en handlingsplan for området, men at man ikke havde fået et tidspunkt for, hvornår den ville komme.
Ane Halsboe-Jørgensen fokuserede i stedet for på, at Folketinget i foråret 2023 havde vedtaget en arbejdsmiljøplan, som øgede rammebevillingen for Arbejdstilsynet.
– Der skal givetvis gøres mere på det her område, det viser rapporten jo tydeligt. Derfor vil vi også se på, hvad der kan gøres inden for den arbejdsmiljøaftale, der blev lavet i foråret sidste år, og om der eventuelt skal mere til. Det er jo ikke et nyt problem det her, vi har egentlig vidst det længe, sagde beskæftigelsesministeren og tilføjede:
– Som rapporten påpeger, så bliver migrantarbejdere også bedt om at forlade pladserne og gemme sig, når Arbejdstilsynet kommer. Det er uacceptabelt. Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde arbejdsskader og sikre ordentlige forhold.
Tilstrækkelige sanktioneringsmuligheder
Tilsynet på byggepladserne var også noget, som Victoria Velasquez spurgte ind til. Hun ville høre, om de sanktioner, Arbejdstilsynet kan give, hvis de opdager brud, er tilstrækkelige.
– Hvis arbejdsgiveren ikke anmelder en arbejdsskade, så får de en lille bøde. Det virker jo ikke til, at det har nogen effekt på dem, da de bare fortsætter med ikke at anmelde, sagde Victoria Velasquez.
I dag er bødetaksten for manglende anmeldelse af en arbejdsulykke på 5.000 kroner første gang. Sker det igen, så stiger bøden til 10.000 kroner.
Ane Halsboe-Jørgensen ville gerne være med til at se på, om der skulle flere ressourcer til Arbejdstilsynet, så de bedre kunne løse opgaven med at kontrollere byggepladserne. Hun ville også være med til at se på sanktionsmuligheder, dog uden at nævne noget konkret.
– Det er også vigtigt at understrege, at vi for 10 år siden oprettede muligheden for, at både Skat, Politiet og Arbejdstilsynet kunne komme ud på samme tid på pladserne. Så der bliver gjort noget på det her område, men vi skal selvfølgelig se på, hvad vi skal gøre yderligere fremadrettet, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Mere adgang for fagbevægelsen
Efter samrådet samledes de fagligt aktive i Enhedslistens gruppelokale, hvor også Karsten Hønge og Victoria Velasquez deltog. Her blev samrådet evalueret, og der blev talt om, hvad der skal gøres fremadrettet.
– Vi ville selvfølgelig ønske, at ministeren havde svaret mere konkret på tingene. Men vi har tænkt os at følge op med flere skriftlige spørgsmål, sagde Victoria Velasquez og tilføjede:
– Eventuelt vil vi også stable en høring på benene, hvor vi kan invitere eksperter ind og fortælle. Blandt andet dem som har udarbejdet rapporten fra Aalborg Universitet.
Foto: Søren D. Andersen
Fra de fagligt aktive kom der også flere forslag til konkrete skridt, der skal tages for at komme de farlige arbejdsforhold for migrantarbejdere til livs. Blandt andet bedre sanktionsmuligheder, ID-kort for arbejdere på byggepladserne og styrkelse af Arbejdstilsynet.
– Vi skal altså også se på, hvordan det foregår på vores offentlige byggepladser. Her ser vi de nøjagtigt samme problemer, selvom der på papiret er styr på det. Og det er vores skattekroner, som bliver brugt til de byggerier, lød det fra en af de aktive.
Der var også bred enighed om, at fagbevægelsen skal have bedre mulighed for adgang og kontrol af byggepladserne.
– Og så skal arbejdsgiverne være deres ansvar bevidst. Der skal mere uddannelse af dem, så de er med på, hvad de har af forpligtelser, om de vil det eller ej! Lød det fra flere af de faglige.
Læs også
Fagligt
Løntræk afventer Voldgiftsnævnet
Sikkerhedsproblemer fik håndværkere til at nedlægge arbejdet, nu mangler de tre timers løn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
