En væbnet afkolonisering
Mandag den 7. marts demonstrerer fagbevægelsen mod EU’s planer om at indføre regler for en statslig fastsat mindsteløn.
“Det ønsker vi ikke, da det kan true grundlaget for hele den faglige tradition, som ‘den danske model’ er bygget op på. Her er det parterne, der forhandler løn- og arbejdsvilkår og ikke noget, EU skal blande sig i,” skriver de københavnske arrangører på Facebook.
I København er det Byggefagenes Samvirke sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden, der står bag protesten. I Aalborg er Fagbevægelsens Hovedorganisation Nordjylland arrangør.
Processen i EU-systemet er ganske vist langt fremme, efter at først EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg og siden et flertal i EU-parlamentet gav grønt lys til at gå videre med reglerne for en europæisk mindsteløn. Torsdag den 13. januar gik kampen ind i sin afgørende fase, da der blev holdt det første såkaldte trilogmøde mellem Ministerrådet, Kommissionen og EU-parlamentet.
Men det får ikke den danske fagbevægelse, der er arge modstandere af EU-mindstelønnen, til at opgive.
– Det er vigtigt, at vi bliver ved med at signalere, at vi ikke er enige i det, som et flertal i EU vil gennemføre. Vi ønsker at bevare retten til selv at forhandle løn, og vi vil kæmpe til det sidste for at forhindre, at en EU-mindsteløn bliver en realitet, siger Caja Bruhn til Arbejderen.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Hun er faglig sekretær i 3F København og blandt talerne ved demonstrationen, der i København foregår på Nørreport ved Gothersgade.
I Aalborg foregår protesten ved det lokale EU-kontor. Her kan forventes deltagelse fra Aarhus og andre byer.
FH-sektionen Skive-Viborg havde annonceret demonstration ved EU-kontoret i Viborg. Efter demonstrationen var alle lokale fagforeninger og deres medlemmer inviteret til oplæg og debat om EU-mindsteløn i 3F Viborgs lokaler, men arrangementet er udskudt på ubestemt tid, oplyser Hanne Andersen, formand for 3F Viborg, til Arbejderen.
Vi kører til Aalborg
3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus var begyndt at mobilisere medlemmer til demonstrationen i Viborg.
– Nu forlænger vi køreturen og slutter os i stedet til demonstrationen ved EU-kontoret i Aalborg, som FH Nordjylland arrangerer, fortæller afdelingsformand Thorkil Jansen til Arbejderen.
I december sidste år startede 15 lokale 3F-afdelinger kampagnen ‘Stop EU’s mindsteløn’.
Den kørte i starten på de sociale medier, men siden har flere af de deltagende 3F-afdelinger gennemført forskellige aktiviteter for medlemmer og tillidsvalgte om de mulige konsekvenser af en mindsteløn, som ikke bliver aftalt ved forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere, men bestemt af politikere i Folketinget.
I Esbjerg har 3F Transport eksempelvis strikket en kursusrække sammen.
– Det er gået op for vores tillidsfolk, at vi nok ikke undgår en EU-mindsteløn, og de kommer nu bekymret og spørger, hvilke konsekvenser det får for deres arbejdsplads og for samfundet som helhed, har Jakob Lykke, der er formand for fagforeningen, fortalt til Arbejderen.
De første kurser er gennemført med stor succes og med stor tilslutning. 3F Transport Esbjerg har ud over kursusrækken også planlagt et arrangement den 14. marts, hvor journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth kommer forbi med deres foredrag om working poor.
Læs også
Fagligt
Mindstelønsmodstanden bliver synlig
FH-sektioner kaster sig ind i kampen mod EU-direktiv om mindsteløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
