Giver efter for andelshavernes pres
At brancher domineret af kvinder halter bagud på løn er velkendt viden. Nu viser en ny analyse, at branchernes psykiske arbejdsmiljø også er ekstra belastet. De følelsesmæssige krav på arbejdet og dermed arbejdspresset er langt større hos ansatte i kvindedominerede brancher, defineret som brancher hvor kvinder udgør mere end 60 procent af de beskæftigede, lyder det fra tænketanken Cevea, der står bag undersøgelsen.
Brancherne er typisk kendetegnet ved at have med mennesker at gøre, og som eksempler på følelsesmæssige belastende situationer nævner Cevea en læge, der skal overlevere dårlige nyheder, eller en pædagog på en døgninstitution, der skal drage omsorg for udadreagerende borgere.
“Det udgør en risiko for et usundt psykisk arbejdsmiljø. Det kan altså ses som en dobbelt straf, hvor ansatte i brancher domineret af kvinder ikke alene er underbetalte – de står også over for nogle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, som udgør en reel risiko for de ansattes psykiske sundhed og velvære,” konstaterer tænketanken.
Der er altså ikke noget i vejen med de kvindelige ansatte – der er noget i vejen med arbejdsforholdene, de er underlagt.
Tænketanken Cevea.
Kvindedominerede brancher udgør fem ud af de syv brancher, hvor de følelsesmæssige krav til de ansatte er højest. Brancherne er: Døgninstitutioner og hjemmepleje; hospitaler; daginstitutioner; læger, tandlæger og dyrlæger; undervisning; religiøse institutioner og begravelsesvæsen; politi, beredskab og fængsler.
I de syv brancher med de højeste følelsesmæssige krav er over 600.000 beskæftigede kvinder, mens der er godt 230.000 mænd – altså 2,6 gange flere kvinder end mænd. Det betyder, at langt flere kvinder arbejder i brancher, hvor de er udsat for høje følelsesmæssige krav, hvilket udgør en øget risiko for det psykiske arbejdsmiljø.
Både kvindelige og mandlige ansatte i kvindedominerede brancher oplever langt større følelsesmæssige krav på arbejdet, så der er altså ikke noget i vejen med de kvindelige ansatte – der er noget i vejen med arbejdsforholdene, de er underlagt, konkluderer tænketanken Cevea.
Og videre:
Da “høje følelsesmæssige krav altså ikke er en ekstra byrde, som kun pålægges kvinder, men en byrde som ofte er i brancher med en høj andel af kvinder, er der altså en kønnet effekt af det kønsopdelte arbejdsmarked på det psykiske arbejdsmiljø.”
Hver tredje er udsat
I kvindedominerede brancher oplever cirka hver tredje lønmodtager, svarende til 33 procent af kvinderne og 34 procent af mændene, ofte at blive bragt i følelsesmæssigt krævende situationer på deres arbejde. I de mandedominerede brancher er det 12 procent for kvinder og 11 procent for mænd.
Sygefraværet i de kvindedominerede fag er også markant højere end i de mandedominerede og kønsbalancerede brancher. Faktisk er det psykiske arbejdspres generelt cirka dobbelt så højt i kvindedominerede brancher, som det er i kønsbalancerede brancher og i mandsdominerede brancher. Kønsbalancerede brancher er brancher, hvor begge køn udgør mellem 40 og 60 procent af de beskæftigede i branchen.
Både danske og internationale studier viser, at høje følelsesmæssige krav i lønarbejdet øger risikoen for langtidssygemelding, klinisk depression og udbrændthed. Cevea har derfor set nærmere på, hvorvidt sygefraværet er større i lønarbejde, hvor der er høje følelsesmæssige krav. Og ja det er det.
For kvinder i stillinger med høje følelsesmæssige krav er sygefraværet 2,3 gange højere end i stillinger uden følelsesmæssige krav. For mænd gælder det, at sygefraværet er 2,6 gange højere i stillinger med høje følelsesmæssige krav end i stillingerne med høje følelsesmæssige krav.
“Sammenhængen er så stærk, at det kunne tyde på, at de høje følelsesmæssige krav er en vigtig årsag til det højere sygefravær,” konstaterer Cevea.
Et andet sted i undersøgelsen lyder det:
“Hvis brancher domineret af kvinder generelt er præget af større følelsesmæssige krav, og højere sygefravær, kan det tyde på, at der er en sammenhæng. Og så er det manglende fokus på følelsesmæssige krav og psykisk arbejdsmiljø ikke kun en udfordring for arbejdsmarkedet – men også for ligestilling generelt.”
Læs også
Fagligt
Afslørende medlemsundersøgelser
Vold og trusler på jobbet er alarmerende højt for ansatte i velfærdsfagene
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
