Den 1. maj trådte nye regler for nyuddannede – også kaldet dimittender – i kraft. Dimittender, der er medlemmer af en a-kasse, vil fra da af kun have ret til at modtage dagpenge i et år mod tidligere to år. Samtidig falder den såkaldte dimittendsats fra 14.106 kroner til 9.700 kroner om måneden efter tre måneder på dagpenge.
Når dagpengeretten ophører, vil de arbejdsløse i stedet overgå til kontanthjælp eller anden alternativ forsørgelse.
Ændringerne i dagpengereglerne sker med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) ord for at sætte “turbo under jobsøgningen” for dimittenderne.
– Nyuddannede skal uddannes til arbejde frem for arbejdsløshed – og heldigvis er der mange brancher, som mangler arbejdskraft. Det har aldrig været meningen, at nyuddannede skal starte deres arbejdsliv med at være arbejdsløse i en længere periode. Derfor glæder det mig, at vi fra politisk side sætter turbo under jobsøgningen helt fra starten, siger Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Ændringerne er imidlertid ikke uden alvorlige omkostninger, mener den faglige hovedorganisation Akademikerne. Organisationen har regnet på, hvor mange nyuddannede der ville være faldet ud af dagpengesystemet i 2021, hvis dagpengeperioden havde været ét år under forskellige konjunktursituationer. Med det nuværende antal dimittender drejer det sig om op mod 5.200 i en ugunstig konjunktursituation, hvilket kan ses af grafen nedenfor. Akademikerne bemærker, at beregningerne er lavet på baggrund af data fra blandt andet Danmarks Statistik.
De nye dagpengeregler får Akademikerne til at råbe vagt i gevær. Formand Lisbeth Lintz mener, at forringelserne betales med en meget høj pris for de unge, der efter endt uddannelse skal ud på arbejdsmarkedet for at finde deres første job.
– Jeg tvivler grundlæggende på, at det vil gøre andet end at øge presset på de unge, som allerede i dag stryger ud i job efter uddannelsen. Vi vil i Akademikerne i de kommende år nøje følge udviklingen på dette område for dimittenderne, siger formanden for cirka 480.000 medlemmer i de akademiske fagforeninger.
Ifølge den nye analyse fra Akademikerne rammer halveringen af dagpengeperioden til kun et år både dimittender fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
Hovedorganisationen gør endvidere opmærksom på, at det er første gang, der bliver regnet på disse konsekvenser ved regeringens dagpengeforringelser. Hverken i det lovforberedende arbejde eller inden reglerne trådte i kraft, har beskæftigelsesministeren villet se på, hvor mange personer der vil være i risiko for at miste dagpengeretten, lyder kritikken fra Akademikerne.
Derfor har Lisbeth Lintz nu en klar forventing til regeringen:
– At regeringen med den her nye analyse i hånden tager ansvar for, at dagpengeforringelserne ikke får så voldsomme konsekvenser. Det ville for eksempel klæde regeringen at få investeret i en mere effektiv beskæftigelsesindsats, der understøtter et bedre match mellem virksomheder, der mangler arbejdskraft, og ledige.
Ikke nok med at dimittenderne får halveret deres dagpengeperiode. Som en del af dagpengeaftalen fra juni 2022 bliver dagpengesatsen sat ned efter tre måneders arbejdsløshed.
Folketingets beslutning om dagpengeændringerne er en udmøntning af en politisk aftale fra januar 2022 mellem den socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Den aftale er baseret på regeringens reformudspil Danmark kan mere I fra september 2021, der indeholder tiltag som lavere beløbsgrænse, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og ændringer i dagpengesystemet “i bestræbelserne på at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft”, som det hedder.
Tiltag på arbejdsmarkedet
Flere i arbejde
Uddannelsesløft
KILDE: Beskæftigelsesministeriet
Allerede på daværende tidspunkt protesterede flere fagforbund sammen med Akademikerne mod blandt andet de forringelser, der blev sendt efter de nyuddannede. Lavere ydelser og kortere dagpengeperiode vil få flere til at vælge dagpengeforsikring fra og dermed gøre det solidariske dagpengesystem mindre attraktivt, lød kritikken.
– Det her er en ualmindelig dårlig aftale, der ikke alene rammer de tusinder af nyuddannede, der har brug for dimittendsatsen til at komme godt ind på arbejdsmarkedet. Det kommer også til at ramme det solidariske dagpengesystem som helhed, lød det fra Lisbeth Lintz.
Akademikerne har ikke ændret holdning. Nu, hvor dagpengeforringelserne er trådt i kraft, siger hun:
– Jeg frygter, at forkortelsen af dagpengeperioden får store konsekvenser for det solidariske dagpengesystem som helhed. Rigtig mange nyuddannede melder sig ind i a-kasserne for en sikkerheds skyld, så de er forsikrede mod eventuel ledighed. Hvis de ikke får tilstrækkelig hjælp, når de har brug for det, frygter jeg, at de vil opgive dagpengesystemet helt.
Akademikerne har i en tidligere analyse vist, at dimittender med en videregående uddannelse har den højeste tilslutning til a-kassesystemet ti år efter dimission.
Derfor er det ikke uden risiko at forringe dagpengene, mener hovedorganisationen, der erklærer sig klar til at drøfte konkrete tiltag, der kan kompensere for forringelserne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Ikke for at spille nogle ud mod hinanden, men hvad i alverden er logikken i, at en dimmiterende ikke-forsørger over 30, skal have flere penge end en under 30? Hvis intentionen er at få folk hurtigt i arbejde, hvorfor “belønner” man så dem der først er parate til at smide cafejobbet dér?
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
