For første gang i årtier har et flertal i Folketinget den 9. juni stemt for at forhøje dagpengesatsen til arbejdsløse. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det første gang i mere end 40 år.
– Når loven træder i kraft, skaber vi en bedre og mere fair balance i dagpengesystemet, end hvad tilfældet er i dag. Det, mener jeg, er afgørende for fortsat at have et trygt, solidarisk og attraktivt system, som lønmodtagerne vil bakke op om. Det har krævet prioriteringer, men aftalen er en vigtig fremtidssikring af den unikke danske model, siger ministeren om muligheden for, at arbejdsløse kan få op til 23.000 kroner i dagpenge i de første tre måneder af en arbejdsløshedsperiode.
Hvis de unge ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet.
Lizette Risgaard, formand FH
Fagbevægelsen glæder sig over det tiltrængte løft af dagpengene, der gennem årtier har været udsat for systematiske forringelser.
– Bedre dagpenge er win-win. Den enkelte får mere tryghed med en bedre dagpengedækning ved ledighed. Samtidig har virksomhederne glæde af, at de fortsat let kan hyre og fyre, at lønmodtagerne er omstillingsparate og tør skifte job, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Hun får følgeskab af Henning Overgaard, 3F’s forbundsformand, der kalder det historisk, at et flertal i Folketinget har vedtaget at give dagpengene et økonomisk løft, efter at politikerne i årevis kun har forringet dagpengeordningen.
– Når man uden skyld mister sit arbejde, skal man ikke straffes benhårdt, mener forbundsformanden.
Fra HK’s forbundsformand Anja C. Jensen lyder det:
– Jeg er så glad for, at det er lykkedes at få et løft af dagpengene igennem. Netop dagpengene har alt for længe været et smerteligt klart eksempel på, at stilstand bliver lig med tilbagegang. Og det er helt rigtigt set af politikerne, at det er i de gode tider, at vi skal styrke vores sikkerhedsnet og dermed fremtidssikre det danske arbejdsmarked.
Ligesom der generelt er regler for, hvornår man er berettiget til dagpenge som arbejdsløs, så følger der også betingelser med for at kunne modtage op til 23.000 kroner i dagpenge før skat.
Den arbejdsløse skal inden for de seneste mindst fire år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode have været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse, ligesom der stilles krav om indtægtens størrelse.
Regningen betales af nyuddannede
Endelig bliver forbedringerne for nogle grupper af arbejdsløse betalt af andre arbejdsløse, og det er ikke en idé, der er groet i fagbevægelsens have, forsikrer Lizette Risgaard. Hun kritiserer, at finansieringen bliver betalt af de nyuddannede, der efter tre måneder på dagpenge får en lavere dagpengesats. Oveni bliver dagpengeperioden for nyuddannede halveret fra to til et år.
– Vi er bekymrede for, at en lavere sats og en kortere periode kan skade fødekæden ind til dagpengesystemet. Hvis de unge ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet, mener Lizette Risgaard.
Fagforbund på stribe har længe kritiseret den vedvarende udhuling af dagpengesystemet, og trods kritikken så mener FH, at de nye dagpengeændringer samlet set kan være med til at skabe en større tryghed for arbejdsløse med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Den tryghed er efterhånden smuldret, i takt med at dagpengene gennem mange år er blevet udhulet i forhold til lønnen, siger Lizette Risgaard.
Beregninger foretaget af brancheorganisationen Danske A-kasser viser således, at dagpengene over de sidste 20 år er blevet forringet så meget, at det beløb, man som arbejdsløs tidligere fik udbetalt på 10 måneder, nu skal række til 12 måneder. Samtidig er hele dagpengesystemet blevet stadig mindre attraktivt. I dag er dagpengeperioden nede på blot to år, og retten til dagpenge gælder først efter et års medlemskab af en a-kasse.
Bryder med solidariteten
Folketingets beslutning om dagpengeændringerne er en udmøntning af en politisk aftale fra januar mellem den socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Den aftale er baseret på regeringens reformudspil Danmark kan mere I fra september 2021, der indeholder tiltag som lavere beløbsgrænse, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og ændringer i dagpengesystemet i bestræbelserne på at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft.
Den dagsorden forsøgte Fagbevægelsens Hovedorganisation at spille ind i, og i et udspil om bedre dagpengedækning nævnes konkret forslaget om en højere dagpengesats til arbejdsløse i de første tre måneder af dagpengeperioden, som nu er vedtaget.
Det kaldes også en trappemodel, og den fik en række 3F-afdelinger på banen.
Læs også
Fagligt
Brev til folketingspolitikere
3F-afdelinger kritiserer S-udspil for at gøre op med det solidariske dagpengesystem
– En model, hvor visse grupper af arbejdsløse tilgodeses på bekostning af andre, er usolidarisk. Hvis trappemodellen bliver indført, så vil de stærke grupper på arbejdsmarkedet blive tilgodeset på bekostning af grupper med svagere tilknytning og med mere og længere arbejdsløshed, har Søren Becher, der er leder af a-kassen i 3F København, tidligere udtalt til Arbejderen.
Finansministeriet overdriver prisen
Igennem halvandet år forsøgte 3F København sammen med 14 andre lokale 3F-afdelinger at påvirke den politiske proces. De advarede mod at indføre trappemodellen, men tilsluttede sig behovet for forbedringer af dagpengesystemet, herunder generelle stigninger af dagpengesatserne.
Hver gang blev det tilbagevist med argumentet, at det ville være alt for dyrt. Det forsøgte 3F-afdelingerne at modbevise. De fik Cevea til at udarbejde et notat om, hvad det vil koste at hæve dagpengene med godt 4000 kroner om måneden. Cevea nåede frem til helt andre og lavere tal end Finansministeriet, der viser sig konsekvent at overdrive udgifterne og underdrive indtægterne ved at hæve dagpengene ud fra en forventning om, at hvis dagpengene stiger, vil der komme flere arbejdsløse.
Notatet blev sendt til politikerne, men med den politiske aftale i januar var det tydeligt, hvor det bar hen, og med torsdagens flertal i Folketinget er trappemodellen en realitet.
Forskel på arbejdsløse
– Nu får vi et A- og B-hold, som vi har advaret om. Det her rammer de grupper på arbejdsmarkedet med svagest tilknytning og med mere og længere arbejdsløshed for i stedet at tilgodese de stærke grupper. Det vender vi os imod, lyder reaktionen fra Søren Becher, der tilføjer:
– Vi har i 3F København stadig et mål, der hedder fuld genopretning af dagpengene til alle. Hvis det her er første skridt med det nye beskæftigelsestillæg i tre måneder, så må vi have en beslutning om det næste skridt, så vi når i mål.
A-kasselederen undrer sig i øvrigt over, at der sættes en snæver tidsbegrænsning på den højere dagpengesats, når der er masser af penge i perioder med lav arbejdsløshed.
Endelig bemærker han, at vismændene for nylig har givet 3F ret i, at regeringens beregning af udgiften til højere dagpenge er sat for høj, som også notatet fra Cevea påviste.
– Nyere forskning tyder på, at ministerierne indregner for store tilgangseffekter ved ændringer af dagpengesatserne, udtaler overvismand Carl-Johan Dalgaard til Fagbladet 3F.
De nye dagpengeændringer vil på grund af forligsbindinger først træde i kraft efter det næste folketingsvalg.
Læs også
Fagligt
Unge dimittender betaler
Faglig kritik: Politisk aftale om øget rekruttering truer det solidariske dagpengesystem
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
