Boligaktionen
3F kongres 2022
– stærkt initiativ at rejse forslag om en aktiv boligpolitik i 3F. Det er fremtiden. Bare bestyrk den linje målrettet.👊
De delegerede på 3F’s kongres har arbejdet med og vender hjem til de lokale afdelinger med et nytFagligt og Politisk Grundlag (FPG). Det fagpolitiske grundlag beskriver de politiske mål, som 3F skal arbejde med frem til næste kongres i 2025.
Forslagene til ændringer og tilføjelser til grundlaget spændte vidt, og ikke alle blev vedtaget. Her er et nedslag i nogle af de emner, som fik de delegerede på talerstolen.
Et af de forslag, der vandt opbakning, var forslaget om at prioritere et løft i mindstelønningerne i kroner og øre frem for at fokusere på generelle procentstigninger i lønnen ved de kommende overenskomstforhandlinger. Forslaget skal være med til at sikre, at afstanden mellem top og bund bliver mindre.
Forslaget lød:
“Hvis vi skal sikre en mere ligelig fordeling af lønsummen, er vi nødt til at gå væk fra procentvise lønstigninger i overenskomstforhandlingerne. I stedet skal vi arbejde for at løfte bundniveauet og hæve mindstelønningerne for dem, der tjener mindst.” Og det var stillet af afdelingerne Aarhus Rymarken, Transport, Logistik & Byg Aarhus, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Kastrup.
På skift gik delegerede fra de fire afdelinger op og motiverede forslaget. De argumenterede med, at procentstigningerne er med til at øge uligheden i samfundet, fordi det resulterer i, at de, der tjener mest, får mest.
Hovedbestyrelsen anbefalede at forkaste forslaget med begrundelsen, at “der allerede i dag forhandles i kroner og øre mange steder, men at det vil være en umulig opgave at forhandle kroner og øre på alle tillæg.”
Et flertal af de delegerede ville det imidlertid anderledes og stemte for forslaget. Med beslutningen får fagforbundet FOA, der i mange år har peget på dette redskab til at mindske lønskellet mellem top og bund, nu følgeskab af Danmarks største fagforbund.
Medlemsfordele – ja
Den absolut længste debat om Fagligt og Politisk Grundlag drejede sig om medlemsfordele i overenskomsterne, altså om overenskomsterne skal indeholde særlige vilkår, som kun kommer medlemmer af 3F til gavn.
At det spørgsmål optager de delegerede, gav debatten søndag om formandens beretning et forvarsel om. Da emnet blev rejst under behandling af det nye faglige politiske program, var der igen livlig trafik til og fra talerstolen.
“Forbundet skal arbejde aktivt for, at der i fremtidige overenskomstforhandlinger skal være medlemsrettede goder for medlemmer under FH fagbevægelsens / 3F’s overenskomster,” lød et forslag stillet af 3F Aalborg og 3F Storkøbenhavn.
Benny Vinther Jensen er formand for Industrigruppen i Aalborg. Han gik på talerstolen for at anbefale forslaget, og han startede med at sige, at det er vigtigt at give de tillidsvalgte nogle redskaber i deres daglige virke, hvor de møder kolleger, som vælger ikke at melde sig ind i 3F men i stedet at blive kunder i en fagforretning.
– Der findes ikke en tillidsrepræsentant, som ikke har fået det spørgsmål, om der er noget, som jeg går glip af, hvis jeg ikke er medlem. Vi skal give dette redskab til de kære tillidsrepræsentanter, når de skal organisere, sagde Benny Vinther Jensen.
Han blev bakket op af Knud Otto Bjerre, der er tillidsrepræsentant hos Stena Recycling:
– Det her forslag er hjerteblod for mig. Vi står ved en skillevej. Siden 2001 er organisationsprocenten faldet, så den snart er under 50 procent. Vi står med alvorlige problemer og bliver nødt til at gøre noget andet, end det vi plejer, sagde han.
Medlemsfordele – nej
Andre udtrykte bekymring ved at betræde den sti og tvivl om, hvorvidt medlemsfordele, som eksempelvis højere løn, flere fridage og lettere adgang til uddannelsdet er det, der skal til for at vende medlemsudviklingen.
– Vi skal have flere medlemmer, men jeg tvivler på, at vi får dem med et quickfix, hvor der også er en bagside. Vi kan ikke straffe folk ind i vores fagforening, lød det fra Jan Sylvest Andersen, der er faglig sekretær i 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus (TLB).
Han fortsatte:
– Vi skal i stedet blive bedre til at forklare, hvad vi har i posen, om indholdet i vores overenskomster. Hvis fællesskabet på arbejdspladserne fungerer og man står i samme fagforening, så virker fællesskabet. Hvis vi vil give vores tillidsvalgte nogle redskaber, så kunne det eksempelvis være en halv time til at tage imod nye kolleger.
Foto: Allan Kjær.
Afdelingsformand for TLB Thorkil Jensen tilføjede endnu et argument mod medlemsfordele:
– Det giver de uorganiserede en moralsk ret til at sige nej, hvis de får mindre i timen eller siger nej til en ekstra feriedag. Hvis vi går den her vej, så gør vi det til et spørgsmål om at blive organiseret til to kroner mere i timen.
Helga Mathiassen er tømrersvend og medlem i BJMF. Heller ikke hun er ubetinget tilhænger af medlemsfordele i overenskomsterne.
– Hvis vi skal ændre den faldende organisationsprocent, skal vi lave almindeligt organisationsarbejde, hvor vi styrker tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, sagde hun.
Hovedbestyrelsen anbefalede at stemme forslaget om medlemsfordele ned med argumentet, at det vil skabe en uhensigtsmæssig binding i forhold til overenskomstforhandlernes handlemuligheder.
Efter mere end to timers debat var det tid til afstemning om medlemsfordele og den viste en overvægt af røde kort imod forslaget.
3F skal have en aktiv boligpolitik
TLB fra Aarhus var også medforslagsstiller til et nyt afsnit i det faglige politiske grundlag. Sammen med BJMF i København foreslog de, at 3F skal have en aktiv boligpolitk.
“3F skal markere sig, også på det boligpolitiske område, da det i høj grad vedrører mange af voers medlemmer. Ghettopakken har konsekvenser for 3F medlemmerne. De besluttede tiltag løser ikke ghettoproblemet, de rejser tværtimod en række nye problematikker. Hvis 60 procent af familieboliger i udsatte områder bliver revet ned, vil dette resultere i, at en lang række 3F’ere kommer til at stå uden bolig,” stod det blandt andet i motiveringen.
Fagbevægelsen har historisk varetaget medlemmernes interesser, når det handler om at sikre dem ordnede løn og arbejdsforhold, men også når det gælder deres familie- og fritidsliv, lød det fra fortalerne.
En af dem, der greb fat i de historiske rødder, var Martin Nedergaard Jensen fra TLB. Han er tømreruddannet, og han tog kongressen med helt tilbage til 1888. Da købte en kasserer i Hustømrernes Fagforening et kvart lod i Klasselotteriet.
– Tre år senere udløste loddet en hovedgevinst på 500 kroner, som dengang svarede til et helt års kontingent for alle medlemmer. Pengene blev i første omgang sat ind på en bankbog, fortalte Martin Nedergaard Jensen og fortsatte:
– Først 28 år senere, 12. januar 1919, blev planerne om at stifte en fond til fordel for ældre tømrersvende og enker til afdøde kolleger til virkelighed. Hustømrernes Fagforening stiftede deres egen hjælpekasse – Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse – der købte deres første ejendom med 18 lejligheder. Jeg ved, at mange af jer har noget lignende, og derfor ligger det i vores DNA at have en aktiv bolig politik, og derfor skal det ind i FPG.
Anja Rikke Møller Andrup, faglig sekretær i BJMF, fortalte hvordan hun havde været både rodløs og hjemløs, mens hun var i lære.
Toke Ulstrup, 3F Ungdom formand Midtjylland, havde været nødt til at flytte ind i en bolig tilhørende Dansk Metal.
– I 3F burde vi kunne passe bedre på lærlinge og dem med den laveste indtægt, sagde ungdomsformanden.
Da forslaget blev sat til afstemning fulgte et flertal af de stemmeberettigede igen Hovedbestyrelsens anbefaling om at stemme imod. Hovedbestyrelsen argumenterede: Hovedbestyrelsen ønsker ikke at udvide FPG med et nyt afsnit om boligpolitik, da det ikke er et kerneområde for 3F.
Dagpengeaftale er det første skridt
Debatten om ændringer i Fagligt og Politisk Grundlag nåede blandt andet rundt om EU-mindsteløn, 0-timerskontrakter, gensidig forsørgelse, erhvervsuddannelser og dagpenge.
Dagpengedebatten fik Søren Becher, a-kasseleder i 3F København, på podiet. Afdelingen havde stillet forslag om, at 3F skal arbejde for, at dagpengesatserne skal hæves for alle, så der ikke skabes et A- og et B-hold. Dagpengene skal følge lønudviklingen, og i lighed med øvrige medlemmer skal medlemmer under 25 år have ret til fulde dagpenge.
– På sidste kongres var vi enige om en kampagne for en genopretning af dagpengesystemet. En kampagne for både at indehente det tabte og for en genopretning, indledte a-kasselederen:
– Nu har vi set en aftale, der indeholder en trappemodel, som, vi mener, er en forkert vej at gå. Modellen bygger på en differentiering, som rammer de langtidsledige og dimittenderne hårdest. En trappemodel vil primært kompensere de korttidsledige, men efterlader de arbejdsløse med mere end tre måneders ledighed uden regulering.
Af samme grund ser 3F København en fare for, at solidariteten brydes, hvis aftalen ikke ses som det første skridt i en generel genopretning
Debatten om dagpenge fortsatte torsdag, hvor a-kassen holdt delegeretmøde.
Fagligt og Politisk Grundlag for 2022-2025 blev enstemmig vedtaget.
Læs også
Fagligt
Ny dagpengeaftale
Højere dagpengesats i tre måneder betales af nyuddannede og skaber A- og B-arbejdsløse
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
