En væbnet afkolonisering
Man risikerer både at blive trist til mode og måtte slå op i banen, når man læser replikken fra Jens Peter Langberg, flextrafikchef hos Movia, om min kritik rettet mod den manglende kontrol af arbejdsforholdene indenfor flextrafikken under Movia/trafikselskaberne.
Forståelsen for min rejste kritik omkring arbejdsforholdene for chaufførerne i flextrafikken synes at være lige så fraværende som den kontrol, Jens Peter Langberg ellers forsøger at fremstille som omfattende hos det offentlige trafikselskab Movia.
Det er særdeles trist, eftersom man må formode, at også Movia har – eller burde have – en interesse i at sikre, at de krav, man selv har stillet til sine leverandører i sit eget udbudsmateriale rettet mod de selvstændige vognmænd om at sikre efterlevelse af blandt andet paragraf 10 i den lovgivning, branchen er reguleret af, overholdes. Og at man derved ikke ved sin passivitet som offentlig virksomhed kommer til at spænde ben for politikernes intensioner – at sikre ordnede forhold for de chauffører som udfører denne kørsel for det offentlige – ved at medtage overenskomstforhold i lovgivningen.
Et væsentligt problem ud over den manglende eller nærmest fraværende kontrol indenfor flex er den manglende registrering af chaufførens identitet.
Bruno Gisi
Jeg vælger at kalde det grotesk, at en offentlig virksomhed som Movia, der dels igennem løbende kontrol skal sikre, at udbudsbetingelserne overholdes – herunder paragraf 10 som ud over at være en del af den bagvedliggende lovgivning for persontransport er medtaget som et særskilt krav i Movias eget udbudsmateriale – kan mene, at 121 kontroller af overenskomster udført på 4 år på nogen måde kan sikre, at disse krav overholdes. Krav som er forudsat i lovgivningen, og som tillige er forudsat af Movia selv i udbudsmaterialet, men også forudsat og stillet som krav til Movia selv fra kunderne, som fortrinsvis er kommuner og regioner.
Den dag ballonen måtte revne, ville en kreativ sjæl et sted i kæden måske kunne komme på den tanke, at det krav om kædeansvar, som udbudsmaterialet også indeholder, måske kunne blive vendt på hovedet og rettet mod Movia selv for ikke i tilstrækkeligt omfang at have sikret sig tilstedeværelsen af en synlig og mærkbar kontrol af efterlevelsen af ordnede forhold hos de tilknyttede vognmænd.
Min kritik rettede sig alene mod arbejdsbetingelserne og ikke udbudsbetingelserne samt kvalitetskontroller omkring det anvendte materiale, såsom tilstedeværelsen af for eksempel brandslukkere eller fastgørelsesbeslag til kørestole med mere, som jeg antager vedrører de nævnte 2.543 vogne, ligesom din redegørelse for Movias covid-19-tiltag, uagtet at disse kan være nok så relevante, blot er at betragte som sniksnak, hvis den er et svar på min rejste kritik.
Så når du som chef hos Movia imødegår kritikken rejst af mig ved at nævne, at der er kontrolleret 2.543 vogne i 2020, må man således forstå, at i Movialand er man selv imponeret over 7 gennemførte daglige kontroller i gennemsnit året rundt, målt på flere tusinde vogne – overalt på Sjælland. Imponerende!
Mindre imponerende bliver man så, når man videre i replikken fra Jens Peter Langberg kan læse, at Movia såmænd også har gennemført 121 egentlige kontroller af overenskomster hos vognmænd og deres underleverandører.
Chokeret bliver man dog først rigtigt, når man opdager referenceperioden. For de 121 kontroller om overholdelsen af overenskomster hos vognmændene omfatter 4 fulde kalenderår fra 2017 til 2020 og udgør således rundt regnet én kontrol cirka hver anden uge.
Kontrollen er i omfang mindre på dette område end alene blot sporadisk. Det er det, som er sagens kerne, og det er det, som en del af min kritik er rettet imod.
Forfærdet bliver man dog først rigtigt, når det går op for en, at de 121 kontroller gennemført på fire år dækker offentlig kørsel udført af Movia til en værdi af årligt 2,4 milliarder kroner, hvilket rundt regnet svarer til 10 milliarder kroner igennem de fire år, hvor man med egne ord har udført “omfattende kontrol”, hvilket svarer til, at der udføres én (!!!!) kontrol, hver gang der er udført kørsel for 83 millioner kroner.
Lad mig gøre Jens Peter Langbergs ord til mine egne: Det er ganske enkelt ikke sandt, “at man kan med andre ord ikke køre flextrafik for Movia, hvis man ikke giver chaufførerne ordentlige forhold”, som det påstås fra Jens Peter Langbergs side, for hvor ved han dog det fra? Da ikke gennem de nærmest ikke-eksisterende kontroller?
Et væsentligt problem ud over den manglende eller nærmest fraværende kontrol indenfor flex er den manglende registrering af chaufførens identitet i et vognløb.
Man kan ikke bagudrettet se, hvem som har været chauffør på en given bil, hverken for en måned siden eller blot en uge tilbage.
Det giver adgang til skattesnyd, det giver adgang til social dumping eller blot simpel svindel indenfor et område og på en platform udbudt af en offentlig virksomhed og finansieret af kørsel for det offentlige for offentlige midler via skattekroner.
Kunne man forestille sig en hvilken som helst anden virksomhed, offentlig eller privat, hvor der ikke var kontrol med, hvem som har adgang til arbejdspladsen, og hvem som betjener ens kunder?
Ja, det kan man sagtens. Så hedder firmaet Uber, Wolt eller senest et firma som nemlig.com, hvor pakken måske ser pæn ud på ydersiden, men stinker, når man letter på låget.
Det er vel ikke firmaer som disse, det offentlige trafikselskab Movia vil sammenlignes med?
Dialog er vel vejen frem, hvis disse metoder skal til livs.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
