Genopblomstring af kvindehad
Skrevet af Jens-André Herbener, Carsten Jensen, Morten Søndergaard, Max Madsen, Shëkufe Heiberg, Tomas Lagermand Lundme, Silja Henderson, Maja Elverkilde, Kirsten Thorup, Viktor Tjerneld, Signe Kierkegaard Cain, Alexandra Moltke Johansen, Charlotte Weitze, Jacob Skyggebjerg, Luca Engberg Talamona, Asger Schnack, Gritt Uldall-Jessen og Maja Lucas. Kurateret og redigeret af ’Forfattere ser grønt.’
Det er kun et spørgsmål om tid, før kapitalismens mål om mere og mere rigdom vil eksplodere i fattigdom. Det er kun et spørgsmål om tid, før landbrugets mål om flere og flere bøffer vil eksplodere i sult. Det er kun et spørgsmål om tid, før de stemmer, politikerne ignorerer, vil eksplodere i en politisk revolution. Den herskende verdensorden er en vildtvoksende kræftsvulst, og dens monumentale undergang derfor en matematisk uundgåelighed. Hvilken ny verden vil vokse frem af menneskeimperiernes død?
Men de vil svare, at verden ikke er sort-hvid. Vi skaber også vækst og værdi, vil de sige. Der ser du: Verden er fuld af nuancer. Når olieselskaberne fortsætter deres boringer, så tænk på, at også aktionærer har menneskerettigheder. Verden er ikke sort-hvid, selv om olien er sort, og indlandsisen smelter. Sådan er demokratiet. Olieselskaberne skal have lov at pumpe, vi skal have lov at protestere, indtil redningsbåden bliver vores nye fædreland. En redningsbåd, der ganske vist er ude af kurs og udrustet med geværer, for her er ikke plads til flere, når de sidste øer synker i havet. Sådan ser fremtiden ud.
Vi drømmer om at blive mindre og lade naturen blive stor.
Vi ser på bierne, som smelter blomsterne om til honning. Når vi står der, er det som at stå ved frontlinjen i en krig. Intet rører sig. Det er en usynlig og lydløs fjende, vi kæmper imod, mens insekt efter insekt styrter til jorden, ramt af noget, vi ikke kan se. Det eneste vi ved, er, at der bliver mere og mere stille, for hvert forår der går.
“Hvis det skal være på den måde, kan vi godt opgive at producere humus,” resignerer regnormen, inden den bliver gold. “Hvis jeg var en regnorm, ville jeg emigrere til en anden planet,” tænker koralrevet, mens det blegner af mangel på ilt. Fluen på væggen siger bzzzz, der kan oversættes til “irrevisible processer”, “tørkehændelser”, så et håbefuldt “kulstoffangst”. Den bevæger benene, så kommer endnu et bzzzzzbzzzzzz, et tørt og ubegribeligt ord, sagt med lav stemme: “adfærdsændring”. Og hvad betyder det? Er det os eller naturen, der skal ændre adfærd, og hvad er det nemmeste?
Vi drømmer om en opvågnen
Vi slår øjnene op og ser pludselig alle de arter, som vores liv afhænger af. Vi ser den kærlighed og generøsitet, der strømmer ud fra dem, gaver i form af ilt, mad og økologisk balance. Vi begynder at give omsorg tilbage til dem, og vi ærer livets mangfoldighed.
Vi drømmer om en verden med uendelige skove. Vi drømmer om en verden med grønne udsigter og hensigter. Jord skal ikke kultiveres. Jorden skal være naturlig. For sådan vil den skabe håb for alle. Befri jorden. Giv den mulighed for at ånde.
Jorden har dit ansigt, flod-søster. Du er født af utallige, eng-bror. Kysset af solen, drømt af stenene. Åbn munden og syng med lærkerne, alt-barn. Du er jordisk. Du er ufattelig, ny. Som hver dag, ny. Som fremtiden, der fødes i mørket, i mulden af frøene, er ny. Åbn munden og syng med os! Syng i dag, som jorden synger hver dag. For foråret, for oprøret, for fremtiden! Lad det ringe for det store øre.
Vi er støv, vi er gopler, atomer, frie. Vi er pelsklædte, stærkere, lever langsommere, forbundet med alt. Vi var ikke med til at bestemme det liv, vi nu er afskåret fra og fanget i, den beslutning tog ingen, det var små forskydninger, det var ilden og tommelfingerens evne til modstand, det var hjulet og fire vægge, fast fundament og olien, som blev taget med vold. Det var viljen til vejen, asfalten, alt snorlige, glat og med mindst mulig modstand. Mennesket findes sådan nu, fordi bevægelserne i nogens hænder, brændende begær og grådighed ville det sådan.
Jorden er giftig
“Jorden er giftig”. Engang en uskyldig børneleg. Nu blevet til virkelighed. Giftigt havskum. Giftigt græs langs kysterne. Forgiftede køer. Giftig jord i blomstrende haver. Børnene klapper PFAS-sandkager i institutionernes sandkasser. Christiansborgs grønne talere snyder på vægten. Danmark kalder sig grønt foregangsland. 28.3.2023 placerer “foregangslandet” sig igen i toppen af verdensranglisten med rige lande, der overforbruger Jordens resurser. Vi i Danmark er de værste klimabenægtere, fordi vi lader, som om vi ikke er det.
Hvordan kan vi give hinanden omsorg, når det er svært at give omsorg til Jorden? Er omfavnelsen for stor og krævende? Er kærligheden for porøs? Vi må holde om planter og svampe, der er i fare, men altid bør findes: En magisk slørhat, en fin fløjls-mælkehat, en hvidgul skovlilje. Dette er ikke et bønskrift, men et forlangende.
Befri mig. Riv mig op med rode. Lad mig tumle stakåndet gennem luften, kaste mine rødder ned i kraftfuld jord, række mine udpinte arme mod skyerne. Jeg står. Jeg er mit eget landskab.
Sådan lukker vi øjnene og hører det levende mørke. Hører alt der ånder, piber, skraber, kryber. Pindsvinet, flagermusen, uglen, rotten, over markerne, ind i skoven, hvor regnen, mosset, musenes pels lugter voldsomt, lyde vokser: et øredøvende kor af tuden, hvinen, gøen, smasken. Månen lokker, vil dele solens lys med din hud. Når hun skubber vandet op, trækker vandet bort igen, som et voldsomt åndedræt, som en tålmodig, evig besværgelse. Hun inficerer duggen med magi, håber vi vil plukke et blad, smage en smule, håber vi vil blive månesyge under hendes mave.
Fællesgymnastik til et klimatopmøde
Dagens fælles opvarmning til et internationalt klimatopmøde:
Start alle sammen med at tage et stort skridt tilbage i biodiversitet, og så ned i knæ for storkapitalen! Hvordan føles det? Ryste, ryste, ryste armene – vækst! Nej, vel? Ned i knæ igen, og sving til den anden side.
Gentag efter mig: Jeg arbejder som politiker for retfærdighed, og for at livet på Jorden kan fortsætte. Jeg er her for at gøre alt det, der skal til, for at afværge alverdens smerte og lidelse, destruktion og ødelæggelse. Jeg vil afværge klimakatastroferne, der er i gang lige nu, redde menneskeligt og ikke-menneskeligt liv lige nu; det er nu, det gælder.
Tag et skridt frem, gå på stedet, og tramp i gulvet! Tramp hårdt på kynismen, ligegyldigheden og grådigheden, jeres traumatiserede optagethed af et genvalg.
Grib ud efter sidepersonens hænder, og giv hinanden et klem for hensynet til de truede arter og for biodiversitet, sæt alt ind på at stoppe ophedningen. Mærk hinanden.
Vi drømmer om en skovminister
Vi drømmer om den tid, hvor naturens ufravigelige stræben mod harmoni vil omklamre os med den eneste retfærdighed, som er indiskutabel. Indiskutabel fordi det er af denne retfærdighed, vi er kommet, og vores egne grandiose og vildfarne forestillinger om os selv altid vil være den underordnet. Denne drøm er ikke masochistisk, den er ren og sand og udtryk for den hengivelse, som vi i vores grundlæggende og uomgængelige naturlighed selv uvidende vil stræbe imod.
Vi drømmer om en skovminister, en dyre-, plante- og mineralminister.
Vi drømmer om et akut klimapressemøde.
Vi drømmer om klimakrav til os.
Vi drømmer om at indse vores begrænsning som art.
Vi drømmer om ligeværd mellem natur og menneske.
Vi drømmer om at blive mindre og lade naturen blive stor.
Vi drømme om tranedans i store sumpe.
Vi drømmer om vildnis.
Vi drømmer om skove så store, at vi kan fare vild.
Vi drømmer om at give tilbage.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
