Den canadisk-amerikanske journalist Eva Bartlett har nyligt publiceret en reportage fra Donetsk i Donbass-regionen, hvor hun har talt med en gruppe frontkæmpere, som slås for selvstændighed og mod den ukrainske hærs bomber gennem otte år. Dette er en opdatering af situationen:
Tysklands ekskansler Angela Merkel har afsløret (i Die Zeit 7. december 2022 og Der Spiegel ultimo november 2022) og indrømmet, at Minsk II-aftalen kun blev indgået for at “købe tid” til, at Ukraine kunne styrke sit forsvar for at slå oprøret i Donbass ned og fordrive Rusland fra Krim. Et af punkterne i aftalen omhandlede at give Donetsk og Luhansk i Donbass autonomi/særstatus.
I Der Spiegel sammenlignede hun den daværende britiske premierminister Chamberlains aftale med Nazityskland, hvor Tjekkoslovakiet blev solgt, med sin egen modstand på NATO-topmødet i Bukarest i 2008 mod ukrainsk NATO-medlemskab. Også dette skulle vinde tid til at opruste Ukraine militært.
Aftalen var underskrevet … af Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland og énstemmigt godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, inklusive USA. Men der var åbenbart tale om et bedragerisk spil for galleriet.
Minsk II blev indgået den 12. december 2015. Mere end et år efter, den 21. december 2016, mødtes Merkel i Berlin med Ruslands Putin og Ukraines eks-ministerpræsident Petro Porosjenko (som indsattes efter Maidan-kuppet i 2014) for at drøfte Minsk-aftalens realisering.
Aftalen var underskrevet af lederne af Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland og énstemmigt godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, inklusive USA. Men der var åbenbart tale om et bedragerisk spil for galleriet. Ikke alene har det såkaldte “kollektive Vesten” (USA, NATO, EU og G7) øjensynligt aldrig set noget alternativ til krig, men den ukrainske hær optrappede i ly af “aftalen” sin krig mod især civile i Donbass-regionen.
Efter sin tid som NATO-generalsekretær blev eks-statsminister (og talsmand for den illegale NATO-invasion i Irak) Anders Fogh Rasmussen ansat som regeringsrådgiver for milliardæren og “chokoladekongen” Porosjenko.
Først otte år efter Minsk II-aftalen, den 24. februar 2022, iværksatte Putin-regimet sin såkaldte “særlige militære operation” i Ukraine. Efter Merkels indrømmelse af dobbeltspillet sagde Putins talsmand, Dmitry Peskov, at russerne følte sig “bedraget” af de uindfriede aftaler.
– Med tiden er det selvfølgelig blevet indlysende. Og igen: Præsident Putin og vores andre repræsentanter blev konstant ved med at sige dette, siger Perskov (TASS og Reuters). – Men det hele blev ignoreret af de andre deltagere i forhandlingsprocessen. Det hele er netop forløberen for den særlige militæroperation. Putin selv sagde:
– Det ser ud til, at ingen planlagde at leve op til disse Minsk-aftaler. De løj for os. Og den eneste grund til disse processer var at pumpe Ukraine op med våben og klargøre det til militær handling. Måske var vi for sene til at indse, hvad der skete. Måske skulle denne (den særlige militære operation, red.) have været startet tidligere.
Utvivlsomt tvunget af nødsituationen i Europa efter de hidtil usete sanktioner mod Rusland, har Frankrigs præsident Macron under sit nylige besøg hos Biden i Washington sagt, at man også måtte tilgodese “Ruslands sikkerhedsinteresser”.
Siden har Zelenskij-regimet også forbudt den ortodokse kirke, som mange russere og også ukrainsk-talende er knyttet til, og gennemført ransagninger i kirker og klostre. I den meget omtalte by Kherson, som russiske styrker har forladt, er ukrainsk militær nu i gang med opspore civile “russiske kollaboratører”.
Mindst 11 formodet russisk-etniske partier i Ukraine er forbudt sammen med en lang række organisationer og medier. Dertil kommer arrestation, fyring eller udelukkelse af parlamentarikere, offentligt ansatte og journalister.
Titusinder af inden- og udenlandske journalister og andre “fjender af Ukraine” står oplistet på den offentlige Myroverets-website, og er de dræbt, afkrydses de som “likvideret”. Den netop fra Folkeuniversitetet fyrede Jens Jørgen Nielsen står på listen sammen med fredsforskeren Jan Øberg, Pink Floyds Rogers Waters og mange andre, inklusive forfatteren til ovenstående reportage.
Ukraines parlament har ved lov stort set forbudt den samlede ukrainske arbejderklasses kollektive organisationsret og andre basale økonomiske og politiske rettigheder. Lovkomplekset var allerede delvist besluttet før Ruslands militære indgriben. Og man må formode, at det skal tjene de nuværende og kommende vestlige investorers interesser i landet, i tråd med Zelenskijs lovprisning af udenlandsk kapital, neoliberalisme og privatisering.
Ultimo november havde USA, EU og allierede ydet Kyjiv 126 milliarder dollars i militærbistand – næsten svarende til landets totale BNP. Våbenindustriens profit er enorm. The Wall Street Journal angav i november, at det tyske Rheinmetalls aktie var steget 115 procent siden 1. januar, SAAB’s med 30 procent og det britiske BAE Systems PLC med 44 procent. I USA steg Lockheed-aktien 36 procent, General Dynamics 22 procent og Raytheons 12 procent.
En CBS-dokumentar 7. april, “Arming Ukraine”, rapporterede, at cirka 70 procent af USA’s militærhjælp til Ukraine ikke kom frem til den påtænkte modtager. Grundet fravær af kontrol blev nogle våben på det sorte marked. Siden har CBS slettet denne oplysning, men ifølge Washington Post har Biden-administrationen kun tjekket 10 procent af de 22.000 våben, USA leverede mellem februar og 1. november.
30. oktober skrev den finske avis Yle med reference til Finlands Nationale Undersøgelsesbureau (NBI), at våben bestemt for Ukraine, såsom kamprifler, blev handlet sort. NBI-kriminalbetjent Christer Ahlgren nævnte overfor Yle, at tre af verdens største internationale motorcykelbander er aktive her: “Bandidos MC har en enhed i alle større ukrainske byer”, og ud over Finland er der fundet våben, sendt fra forskellige lande til Ukraine, i Sverige, Holland og Danmark.
Primo december citerede den libanesiske avis Al-Mayadeen Nigerias præsident Muhammadu Buhari for at sige, at våben fra vestlige lande til Ukraine “begynder at strømme” ind i områderne omkring Tchad-søen i Afrika. En Interpol-chef sagde ifølge Financial Times i juni, at “våben til Ukraine vil ende i kriminelle hænder”.
14. marts offentliggjordes et partnerskab mellem Kyjiv-regeringen og krypto-valutaselskabet FTX. Stifter var Demokraten Sam Bankman-Fried. Websitet CoinDesk skrev, at krypto-valutaen, kaldet Aid for Ukraine, skulle forvandles til “kugler, bandage og andet krigsmateriel” til Ukraine. Jævne bidragydere skal have givet cirka 60 millioner dollars. 11. november gik FTX konkurs. Kyjiv slettede al digital info om FTX et par dage før. Ingen véd, hvor pengene blev af. (The Grayzone 15.11.22).
* En øjeblikkelig gensidig våbenhvile skulle sætte en stopper for kampene i Donetsk og Luhansk.
* Tunge våben skulle trækkes tilbage fra frontlinjen.
* Udveksling af krigsfanger.
* Udenlandske soldater og illegale bevæbnede grupper skulle trækkes tilbage.
* Ukraine skulle vedtage en ny forfatning, indbefattet en lov om særstatus for Donetsk og Luhansk.
* Observatører fra OSCE skulle overvåge våbenhvilen.
* Sikring af humanitær hjælp til nødlidende civile.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Der er en kommentar her, hvor der i skrivende stund er 52, der har set denne interessante artikel om et kontroversielt emne: https://twitter.com/cedar3ec/status/1609506577928650754?s=20&t=UzfNyeCNAyolmYBaBAq_eA
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
