STARK bryder sympatikonflikt
Der har i de seneste år været talt meget om værdipolitik og identitetspolitik.
Det har været vigtigt for de fleste politiske partier at bakke op om noget, der kaldes “danske værdier”. Ikke at det er specificeret nærmere end noget, der kan kaldes en “stram udlændingepolitik”.
Men ser man på undersøgelser, der viser, hvad danskerne i bred form betragter som vores væsentligste værdier, så er det lighed, tillid, frisind og tolerance samt et nej til snyd. Danskerne ønsker altså et samfund, hvor vi værner om hinanden, og hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Der er intet ønske om en stram udlændingepolitik, der oftere og oftere viser sig at være både tåbelig, ondskabsfuld og menneskefjendsk.
Der bør aldrig være tvivl om, at Enhedslisten ønsker et anstændigt forsvar for mennesker, der har brug for beskyttelse.
Det burde derfor være indlysende klart, at Enhedslisten ikke kan støtte en regering, der ønsker at placere et asylcenter i Rwanda. Forslaget er så grundlæggende uanstændigt, at det burde medføre en klar melding om, at vi fra Enhedslisten vil gøre, hvad vi kan for at vælte en regering, der vil forsøge at gennemføre så usympatiske tiltag. Ikke fordi det handler om Rwanda, men fordi det er vores forpligtelse at tage vare på de mennesker, der søger ly hos os, og ikke bare sende dem videre.
Integrationspolitikken er alene et udtryk for en tåbelig symbolpolitik, der udskammer en befolkningsgruppe på et useriøst grundlag.
Lige så burde det være klart, at vi ikke vil støtte et integrationsministerium. Det har vist sig at være et andet udtryk for et bureaukratisk setup, der primært skal ses som handlekraft i forhold til de mennesker, der tilsyneladende strømmer mod det danske samfund.
Sandheden er, at vi placerer mennesker, der er flygtet hertil, i et limbo med en usikker fremtid og en frygt for dem selv og deres familie. Vi skiller familier ad ud fra kriterier, som ingen rigtigt kan forstå.
Vi tager unge kvinder, der er i gang med at uddanne sig, og skiller dem fra deres familie, for at de kan rådne op i en lejr eller sendes retur til et syrisk regime, som regering og Folketing selv tager afstand fra.
Vi sender dygtige medarbejdere ud af landet, fordi de tjener for meget eller for lidt, eller de havde lavet en fejl i de håbløse skemaer og dokumenter, der skal udfyldes for at blive dansker.
Og vi hykler i dén grad. Vi og vores venner i EU og NATO svigter alle de værdier, som vi påstår at holde højt.
Så sent som i denne uge har Sveriges nye reaktionære statsminister meddelt, at han og den nye svenske regering vil gøre op med den tidligere regerings “feministiske udenrigspolitik”. Det første element er at bøje sig for Erdogans fascistiske tyrkiske regering. Han kalder PKK for en terrororganisation og tager afstand fra YPG og PYD. I kan godt huske de mennesker, der tog kampen op mod ISIS og tidligere var nogle, som vi samarbejdede med – det er dem, som nu svigtes.
Så er hykleri en del af de danske værdier? Der er ikke én folketingspolitiker eller én minister, der har taget afstand fra det svigt!
I stedet fastholder vi at sende mennesker fra Syrien tilbage til et land, hvor de svigt, som vi selv er med til at acceptere, gør tilværelsen endnu farligere, end den var i forvejen.
Men vi holder os selv højt, for eksempel når vi beskriver, hvad personer skal gennemgå for at få dansk statsborgerskab
“Ved grundlovsceremonien skal borgeren således udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra kommunen”. Der står intet om, at vi som samfund skal være respektfulde over for dem, der har søgt hertil og arbejdet her i årevis, stiftet familie og betalt skat.
Når vi markerer Krystalnatten, er det med løftet om, at kampen for fred aldrig vil holde op, samt at vi fortsat vil vise solidaritet med dem, der slås for en anstændig tilværelse.
Hvilke danske værdier, der skal respekteres, er heller ikke nærmere defineret.
“Du skal desuden skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati, og du skal udveksle et håndtryk med borgmesteren eller rådmanden uden handske, håndflade mod håndflade”.
Hvem skriver dog sådan noget vrøvl? Og er en af de danske værdier tvungne håndtryk?
En anden dansk værdi var jo at ville kræve, at piger ikke måtte bære tørklæde, meget lidt af det passer med lighed, tillid, frisind og tolerance.
Men hvis tørklæder ses som et symptom på social kontrol, så er dét at forbyde dem alene symptombehandling og handlingen alene et udtryk for symbolpolitik. Hvis der virkeligt skal tages livtag med social kontrol, så skal der arbejdes på at fjerne årsagerne, ikke blot vise tom handlekraft.
Så sent som i går aftes var integrationspolitikken på dagsordenen i Børne og Undervisningsudvalget. Fra Enhedslistens side er vi ikke i tvivl: Vi ønsker, at alle børn har et godt liv. Vi ønsker, at alle børn får de bedste opvækstvilkår, og så er vi faktisk ligeglade med, hvad de hedder, hvordan de ser ud, hvilket køn de har, eller hvordan de går klædt.
Integrationspolitikken er alene et udtryk for en tåbelig symbolpolitik, der udskammer en befolkningsgruppe på et useriøst grundlag. Vi betragter alle borgere, der bor i Danmark, som danskere. Enhedslisten ønsker ikke at bidrage yderligere til integrationsindustrien.
Ingen har planlagt eller valgt at blive født i et land i krig eller nød, lige så lidt som nogen har planlagt eller valgt at blive født i Danmark. Man skal ikke straffes for tilfældighedernes spil.
For Enhedslisten er det helt afgørende, at vi giver plads og beskytter de mennesker, der har søgt ly i Danmark. Vi ønsker, at lejrene lukkes, og at folk ikke sendes tilbage til krig. Der skal gives opholdstilladelse til de syriske flygtninge.
Når vi markerer Krystalnatten, er det med løftet om, at kampen for fred aldrig vil holde op, samt at vi fortsat vil vise solidaritet med dem, der slås for en anstændig tilværelse, hvad enten de sidder i et udrejsecenter eller kæmper i gaderne i Iran.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
