Rapport fra Det Økonomiske Råd
Konstant kan man læse i avisen, at danske landmænd er noget så stolte af det effektive danske landbrug. Men hvad er der egentlig at være stolt af?
Tidligere minister og politiker i Bruxelles, bornholmeren Niels Anker Kofoed, har engang udtalt: “Jeg er stolt af at være bonde”. Det står endda på hans gravsten. Få har som Kofoed været med til at præge landbruget i den forkerte retning, så det i dag er blevet os alle en klods om benet.
Både som landbrugsminister i Danmark og som formand for EU’s Landbrugsudvalg har han således været med til at så de frø, der i dag forpester naturen for os alle.
Grådighed er blevet bondens mantra.
Hans søn, Thor Gunnar, går faderen i bedene. Som viceformand på Axelborg trækker han i vigtige og slimede tråde. Han undslår sig endda ikke for at kalde en professor i miljø for “sindslidende”.
Rækken af skyldige bønder og proselytter er meget længere. En anden professor, Carsten Rahbek, udtaler: “Der er ingen vej udenom – det danske skov- og landbrugsareal skal radikalt omlægges”, og “40 milliarder til denne omlægning rækker slet ikke”.
Ikke bare skaltes og valtes der med vores natur, biodiversitet og klima. Bønderne kræver også eksorbitante økonomiske ydelser for at undlade at forurene vores fælles natur.
I de netop offentliggjorte trepartsforhandlinger fremgår det, at landbruget skal have 40 milliarder kroner til “grøn omstilling”. Altså endnu flere skattekroner ned i bøndernes lommer. Milliardprisen bliver garanteret endnu større. Det er den rene gavebod.
Bønderne undlader heller ikke at nævne: “Vi er i gang med grønne tiltag”. Den falske vise har vi hørt i årtier. Det samme gælder de frivillige aftaler, der gennem tiden er aftalt mellem lovgiverne og bønderne. Frivillighed om arealomlægning kommer ikke til at virke. Og aftalen om landbrugsjord taget ud af omdrift er reelt intet værd. Grådighed er blevet bondens mantra.
Næringsstoffer fosser fra markerne til vores vandmiljø, og stort set ingen søer i Danmark er i biologisk balance. Ud af vores godt 100.000 søer er der kun udarbejdet planer for beskyttelse af under 1.000 af dem.
Det samme kan man sige om vores fjorde og indre farvande. Mange steder er både planter og fisk slet ikke til stede. Det er ganske enkelt en katastrofe. Det er sørgeligt, at man ikke længere kan fange en frisk fisk til middagsmaden. Et tab uden lige.
Hvordan den såkaldt grønne forening Danmarks Naturfredningsforening har ladet sig spænde for denne vakkelvorne vogn er og bliver en gåde. Også i 2019 indgik L&F og DN en uhellig alliance.
Fotoet af storsmilende Martin Merrild og Maria Reumert Gjerding er nærmest herostratisk. De to fantaster forudsagde et “klimaneutralt dansk landbrug” i 2050. Jeg spår stor medlemsflugt fra DN de kommende år. Til sidst består foreningen kun af bønder.
Vi skal straks have omlagt det giftige og kemiske industrilandbrug til noget bedre.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
