Høring på Arbejdermuseet 6. august
Zimbabwes Kommunistiske Parti udtrykker sin fulde solidaritet og støtte til folket i Republikken Niger under ledelse af præsident Abdurahaman Tchiani og Det Nationale Råd for Sikring af Hjemlandet i deres omstyrtelse af det franske kolonistyre.
Folkekuppet i Niger, som fandt sted den 26. juli 2023, følger de progressive antiimperialistiske kup i Guinea og Mali i 2021 og Burkina Faso i 2022 samt bevægelsen i Den Centralafrikanske Republik gennem den valgte præsident Faustin Archange Tuadera for at distancere sit land fra fransk styre.
Zimbabwes Kommunistiske Parti fordømmer ethvert forsøg fra Frankrig, USA eller de imperialistiske marionetter i ECOWAS (Economic Community of West African States) på at omstøde resultatet af et kup, der støttes af et overvældende flertal af det nigerianske folk, og som ikke har nogen åbenlys opposition i landet.
Vi er helt på det rene med, at kup kan være reaktionære eller progressive. Gamal Abdel Nasser, Muammar Gaddafi og Thomas Sankara tjente deres folk godt efter progressive kup.
I dag er Niger et af de fattigste lande i verden … Alligevel står Nigers uran for … næsten en tredjedel af Frankrigs elforsyning.
Den væltede “præsident” Mohamed Bazum, der i virkeligheden, som de fleste “præsidenter” i det frankofone Afrika, ikke var andet end en udnævnt af kolonimagten, en koloniguvernør, der arbejdede for den franske monopolkapitalismes interesser. Da Frankrig gav sine afrikanske kolonier “uafhængighed” i begyndelsen af 1960’erne, bevarede det kontrollen over økonomierne og fortsatte den militære besættelse og valgene. Enhver afrikansk præsident, der ikke indordnede sig, blev fjernet fra embedet og ofte myrdet.
I dag er Niger et af de fattigste lande i verden, og ifølge de senest tilgængelige tal, tallene for 2020 i FN’s Human Development Index efter land, ligger landet på 189. pladsen ud af 189 – den laveste.
Alligevel står Nigers uran for 24 procent af forsyningen til Europas atomkraftværker og repræsenterer næsten en tredjedel af Frankrigs elforsyning. Men kun 20 procent af husstandene i Niger har elektricitet, hvoraf 75 procent blev genereret af Nigeria, indtil Nigeria på ordre fra sine koloniherrer afbrød elektriciteten!
Folket støtter kuppet
Da Nigers præsidentgarde under ledelse af general Abdurahaman Tchiani tog magten den 26. juli 2023, var det ikke kun hæren, der støttede kuppet, men tusindvis af jublende borgere, der fyldte gaderne i hovedstaden Niamey. For nylig holdt præsident Tchiani, som folket kalder “Omar”, en tale på et fodboldstadion, der var fyldt med omkring 30.000 jublende mennesker.
Præsident Mamady Dumbuya fra Guinea, præsident Assimi Goita fra Mali og præsident Ibrahim Traoré fra Burkina Faso lovede militær støtte til Niger, hvis landet skulle blive angrebet. To andre lande, der grænser op til Niger, Algeriet og Tchad, har nægtet på nogen måde at deltage i militære aktiviteter mod Niger.
Nigerias nyvalgte præsident, Bola Tinubu, som også er den nuværende præsident for Ecowas, truede med at invadere Niger fra Nigeria, men blev blokeret af det nigerianske senat. Valgdeltagelsen i Nigeria var kun omkring 26,71 procent, og af dem fik Tinubu flest stemmer, nemlig 36,61 procent. Han repræsenterer derfor kun et mindretal af nigerianerne. Alligevel står hans valg over for en alvorlig udfordring ved domstolene. Tinubu, hvis personlige position er meget svag, står ikke kun over for alvorlig modstand, selv inden for sit eget parti, men mange nigerianere opfordrer til et militærkup i deres eget land, fordi de mener, at tidligere militærregeringer har været mindre korrupte end civile regeringer.
Guinea, Mali, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik og Niger har hyret det russiske private militærfirma Wagner, som for nylig spillede en vigtig rolle i at erobre det NATO-byggede militærkompleks i Artyomovsk (som ukrainerne omdøbte til Bajmut i 2016) fra de ukrainske nazistyrker.
Liberale, eurokommunister, trotskister og andre pseudo-venstrekræfter, der faktisk eller objektivt støtter imperialismen, har hånet revolutionære anti-imperialistiske regeringer for at hyre et “privat militærfirma”.
Målet for disse mennesker er simpelthen at afvæbne revolutionen.
Islamiske fundamentalister finansieret af imperialisterne
I dag er franske, tyske og amerikanske styrker stadig i Niger. USA har bygget en stor dronebase i håb om at bruge den til at kontrollere regionen og dens ressourcer.
En af de vigtigste undskyldninger for, at imperialistiske styrker er i regionen, er “krigen mod terror”, som islamiske fundamentalister fører i Sahel-regionen.
Men hvor kommer de islamiske fundamentalister fra?
Islamiske fundamentalister arbejdede sammen med NATO om at ødelægge Libyen og dets leder Muammar Gaddafi. Efter at have gjort deres beskidte arbejde der, flyttede de sydpå. Vi har også set i Afghanistan, Irak og Syrien, at disse bevægelser er blevet finansieret af imperialisterne, som derefter har brugt dem som en undskyldning for at sende deres tropper ind som en del af “krigen mod terror”. Desuden har våben, som NATO-landene har sendt til Ukraine, nu fundet vej til disse jihadisters hænder.
Folkene i Sahel har set, hvad der sker, og driver nu de imperialistiske kræfter ud.
Den franske imperialisme har tidligere været hensynsløs, men klimaet i verdensopinionen er ved at ændre sig, og Afrikas folk er ikke længere villige til at lade sig kommandere rundt med.
Afrikanerne glemmer ikke den vej frem, som deres martyrer, Thomas Sankara og Muammar Gaddafi, viste, og at Burkina Faso og Libyen fik hævet levestandarden og fik indført ægte menneskerettigheder under disse ledere, og at disse store ledere blev dræbt af “demokratiets og menneskerettighedernes forsvarere”, og befolkningen i Burkina Faso og Libyen faldt tilbage i fattigdom.
USA, Storbritannien, Frankrig og andre europæiske nationer har været involveret i en unødvendig krig mod Rusland i håb om at svække landet. I stedet har de svækket sig selv. Frankrig står over for internt kaos og er ikke i stand til at starte en ny krig mod de beslutsomme nationer i Sahel.
Begyndelsen på enden på neokolonialismen
Den 22.-24. august 2023 finder BRIKS-topmødet sted i Gauteng. Der har været mange spekulationer om, hvem der ønsker at slutte sig til gruppen. Naledi Pandor, Sydafrikas betroede minister for internationale relationer, har fremlagt en liste over 23 lande, der er klar til at tilslutte sig Brics med det samme: Algeriet, Argentina, Bangladesh, Bahrain, Hviderusland, Bolivia, Cuba, Egypten, Etiopien, Honduras, Indonesien, Iran, Kasakhstan, Kuwait, Marokko, Nigeria, Palæstina, Saudi-Arabien, Senegal, Thailand, De Forenede Arabiske Emirater, Venezuela og Vietnam.
I verden som helhed er den amerikanske dollar ved at blive skubbet til side som den vigtigste handelsvaluta til fordel for handel med guld, nationale valutaer, yuan eller endda kryptovalutaer. De-dollariseringen spreder sig, selv til USA’s nærmeste allierede.
Tiden med amerikansk og vesteuropæisk hegemoni er ved at være forbi. Det er endnu ikke enden på kapitalismen, men det er enden på den neoliberale dagsorden og begyndelsen på enden på neokolonialismen.
Det er vigtigt for Afrika at drage fordel af de nye betingelser. Progressive arbejdere, bønder og intellektuelle må sikre, at der er økonomisk planlægning på lokalt, nationalt og panafrikansk niveau.
Udenlandske virksomheder skal arbejde i Afrika under vores love og regler og i henhold til vores planer. Hvor det er muligt, har vi brug for veladministrerede nationaliserede industrier.
Vores egne plyndrere, som opfatter sig selv som vores ledere, skal håndteres med fasthed.
Afrika er i forandring. Verden er i forandring.
Solidaritet med Niger!!!!
Solidaritet med Sahel!!!!
Franske og amerikanske tropper ud af Afrika!!!!
Et Afrika fra Kap til Kairo!!!!
(Rubrikker og fremhævet citat er indsat af Arbejderens redaktion.)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
