Et nyt interessant naturhistorisk fænomen optræder i dansk politik. Det er en række politikere, som skifter synspunkter, som kamæleoner skifter farve.
Kamæleoner (Chamaeleonidae) er en øglefamilie, som hovedsageligt findes i Afrika og på Madagaskar, men som nu også optræder under de hjemlige himmelstrøg. De er mest kendt for deres evne til at skifte farve, som dog tit bliver misforstået.
De skifter ikke farve for at camouflere sig, men for at signalere aggressioner, tilfredshed eller utryghed, der kan betegnes som kamæleoners kommunikationsform.
Nogle går fra helt grøn til helt rød eller til andre spændende varianter, alt efter behov.
Her er også en parallel til de hjemlige kamæleoner. Det er ikke, fordi de mener det, de siger, men fordi det for øjeblikket er opportunt at mene noget andet end det, de gjorde før.
Nogle går fra helt grøn til helt rød eller til andre spændende varianter, alt efter behov.
Arbejderen har den seneste tid bragt interviews, artikler og blogindlæg af flere kamæleoner: Frank Aaen, Kirsten Normann Andersen, Trine Pertou Mach, Carsten Andersen, der alle genopfinder sig selv som krigsmodstandere.
Deres partier, SF og Enhedslisten, har begge støttet våben til Ukraine og dermed taget part i den imperialistiske krig. Noget der er utilladeligt i arbejderklassens internationalisme.
Nu har de så skiftet farve og bekender sig til krigsmodstanden og nedrustningen, fordi vinden blæser den vej!
Kampen mod opportunismen i arbejderbevægelsen er mere aktuel end nogensinde, og det gælder både højre- og venstreopportunisme. Vi oplever nu et opsving i klassekampen, og det gør det nødvendigt at skelne mellem politiske kamæleoner og ærlige klassekæmpere!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
