Denne sag er relevant for hele landet, da en Egholmforbindelse vil koste næsten 8 milliarder kroner svarende til cirka 2000 kroner for hver danske skatteborger. Penge, som kunne have været brugt langt bedre. Transportministeren forventer at fremsætte anlægsloven i februar eller kort derefter.
Jeg har gennemgået de 1370 høringssvar om den nye, opdaterede MVK (VVM) for en 3. Limfjordsforbindelse via Egholm.
94,5 procent er negative over for Egholmforbindelsen som sådan, 2,5 procent tager ikke stilling, 3 procent er positive over for forbindelsen.
Projektet er meget upopulært i lokalområdet.
Nogle har indsendt flere høringssvar med hver sit emne. Tages de ekstra fra, får man fordelingen på personer i stedet for på høringssvar:
91,5 procent er negative over for Egholmforbindelsen som sådan 3,7 procent tager ikke stilling 4,8 procent er positive over for forbindelsen.
En 3. Limfjordsforbindelse via Egholm ved Aalborg er det dyreste projekt i “Aftale om infrastrukturplan 2035”. Prisen ligger tæt på 8 milliarder kroner. Projektet har en af de laveste forrentninger i planen og en særdeles stor CO2-udledning under anlæg, som ikke er medregnet i opgørelsen over forrentning trods den store kritik heraf for få år siden.
Dertil kommer, at projektet er meget upopulært i lokalområdet, hvilket tallene nævnt først i denne pressemeddelelse afspejler. Der er desuden foretaget flere opinionsundersøgelser af Jysk Analyse A/S. Ved den seneste fra sidste sommer sagde 59 procent, at de foretrak en udvidelse den nuværende motorvej og ekstra rør ved Limfjordstunnelen frem for en ny forbindelse via Egholm, mens Egholm-ruten kun blev foretrukket af 28 procent.
Kritikken går på, at linjeføringen vestom ikke fjerner køerne i Limfjordstunnelen (kapacitet 75-80.000), at vejen planlægges igennem levesteder for beskyttede dyrearter (odder, lysbuget knortegås, strandtudse), at attraktive, bynære naturområder ødelægges (Egholm, Verdens Ende, Hasseris Enge, Østeraadalens sydlige løb), at man risikerer at ødelægge kilden til en tredjedel af Aalborgs drikkevand, at ruten konflikter med store affaldsdeponier for tagplader, der indeholder asbest. Dertil kommer et stort problem med sundhedsskadelig støj som følge af 20 kilometer ny motorvej i vindretningen lige vest for byen. Læs nærmere om meget af dette på hjemmesiden for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen.
Kritikerne efterlyser en beregning og eventuelt en VVM for et væsentligt billigere alternativ med udvidelse af den nuværende E45, der allerede i dag passerer gennem byområdet, suppleret med et enkelt ekstra tunnelrør ved krydsningen af fjorden. Dette foreslås af den lokale civilingeniør, lektor emeritus Anker Lohmann-Hansen. En lidt anderledes model foreslås af Otto Anker Nielsen, leder af DTU Transport. Otto Anker Nielsen og den også meget anerkendte professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet har direkte frarådet Egholm-forbindelsen på grund af vejprojektets dyre pris og lave effekt (se artikel i JP 16/1 2022).
Transportministeren har dog indtil videre afvist kritikken og vil ikke bestille beregningen. Om den klare tale i de to høringer (der gennemføres en parallel høring om selve anlægsloven) kommer til at gøre indtryk på ministeren, vides ikke. Ligesom mange andre politikere føler ministeren en stærk forpligtelse over for Transportforliget, hvilket reelt kan medføre, at der – af rent politiske grunde skal bygges en motorvej til 8 milliarder skattekroner, som de færreste faktisk ønsker sig, og som i en beregning, der medtager eksterne effekter, har direkte negativ samfundsmæssig værdi.
Om trafikken ved Limfjorden
Tre fjerdedele af den trafik, der passerer Limfjorden ved Aalborg, har mål eller udspring i byen. Det er denne trafik, der er skyld i de fleste køer ved Limfjordstunnelen, som oftest ligger i myldretiden, når mange nord for fjorden skal til og fra arbejde eller studie i Aalborg C og Ø.
Det er i Aalborg C og Ø, de fleste arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt det kommende supersygehus ligger. Dertil er en motorvej vest om byen en ringe trøst.
Hvad angår fjerntrafik, er Egholmforbindelsen en god løsning til/fra E39 nord, men ikke til/fra E45 nord, da man her skal dele pladsen på E45 med bolig-arbejdssteds-trafikken nævnt i afsnittet ovenfor. Egholmforbindelsen aflaster ikke E45 og Limfjordstunnelen godt nok.
Alternativet med en tilstrækkelig stor udvidelse af E45 fra syd til Y-forgreningen i det nordlige Nørresundby (et ekstra kørespor) ville gavne såvel bolig-arbejdssteds-trafik som trafik til/fra både Øst- og Vest-Vendsyssel.
Vil en undersøgelse af det østlige alternativ forsinke processen?
En beregning af indtægtssiden (sparet trafikanttid) vil kunne foretages på 1-2 måneder. (Lokale ingeniører har tilbudt ministeren 100.000 kroner til betaling af computerkørslen, men han har ikke ønsket at foretage beregningen!)
En estimering af udgiftssiden (primært anlægsomkostningen) kan formentlig også foretages på 1-2 måneder. Herefter har man de to vigtigste budgetposter til beregning af forventet samfundsmæssigt overskud.
Er dette overbevisende, kan man påbegynde – en VVM for den simple udvidelse af E45-motorvejen plus ændring af fejlagtigt konstruerede tilkørsler, der giver mange uheld – en VVM for de mere komplekse dele af projektet (tunnel under fjorden med mere.) Når den første VVM er kommet igennem høring og er vedtaget, kan arbejdet med udvidelse af E45 starte, hvilket forventes at tage cirka tre år.
Dette betyder, at der allerede omkring år 2028 kan være forbedringer på ruten, der øger kapaciteten og letter trafikken – hvilket er tidligere end en Egholm-forbindelse, som tidligst vil kunne få sin aflastende effekt i år 2032. Arbejdet med de øvrige dele af den alternative rute (tunnelen under fjorden med mere) kan påbegyndes, når VVM er klar for dette.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
