Vrede og utilfredshed
Det er altid sundt at forholde sig kritisk til alt det, man får serveret via medierne og politikerne. Derfor mener jeg også, at man lige skal slå koldt vand i blodet, før man panikker i forhold til nyhederne om, at tredje verdenskrig er brudt ud på grund af weekendens begivenheder mellem Iran og Israel. Vi har allerede fået serveret eksperternes betragtninger om, at krigen kan udvikle sig til en meget større regional krig. På samme vis har vi været vidne til, at de forskellige regeringsledere har fordømt angrebet på Israel, samtidig med at de har udtrykt deres frygt for en eskalering.
Jeg påstår ikke, at det, vi er vidne til, er et skuespil, men jeg mener, at der er flere faktorer, som vi skal have in mente, og som muligvis kan være med til at forklare, hvorfor weekendens begivenhed opstod.
Man kan sige, at det har været win-win-situation for begge parter.
For det første, har iranerne påstået, at angrebet var en hævn for et israelsk luftangreb mod fremtrædende iranske militære ledere på det iranske konsulat i Syrien tidligere i denne måned. Syv iranske officerer, herunder tre øverstbefalende i revolutionsgarden, mistede livet under angrebet. Israel har hverken afkræftet eller bekræftet ansvaret for angrebet.
Her er det meget passende at spørge, hvorfor Iran ikke har angrebet israelske ambassader i udlandet? Det havde muligvis været nemmere og krævet færre ressourcer, samtidig med at det havde været mere proportionelt med angrebet på det iranske konsulat i Syrien. Det virker bare underligt at sende flere hundrede missiler og droner afsted uden at gøre skade på “fjenden”.
For det andet virker det meget besynderligt, at iranerne giver besked til nabolandene og til USA, om at de vil angribe Israel. Ifølge iranerne har de givet besked 72 timer før angrebet. Dette nægter amerikanerne. Ifølge amerikanerne, gav iranerne først besked, efter at angrebet var begyndt. Vi kommer nok aldrig til at finde ud af, hvad sandheden er, men for mig virker det til, at Israel, var bekendt med at der var flere hundrede droner og missiler på vej til Israel. Dette virker også en smule besynderligt.
Derudover er det også en smule underligt, at angrebet kommer på et tidspunkt, hvor begge lande og regeringer har interne problemer. I Israel har vi over en længere periode set massive demonstrationer mod Netanyahu og hans regering. Først i forhold til hans retsreformer og dernæst i forhold til regeringens håndtering af konflikten med palæstinenserne i Gaza.
I Iran har der i årevis været en utilfredshed med regimet, og tilbage i 2022 så vi massive demonstrationer efter drabet på den 22-årige Mahsa Amini, som mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt. Landet har store økonomiske problemer og en kæmpe arbejdsløshed blandt unge iranere. Det er i hvert fald meget tydeligt, at både Netanyahu-regeringen og præstestyret har brug for en konflikt, som kan fjerne fokus fra de interne problemer, som begge lande kæmper med.
Man kan sige, at det har været win-win-situation for begge parter. Israelerne har endnu engang bevist, at deres Iron Dome-forsvarssystem lever op til sit navn. Derudover er Israels position som en “supermagt” i Mellemøsten endnu engang blevet bekræftet. På den anden side har iranerne vist, at de har ressourcerne og militærkapaciteten til at angribe Israel, hvis dette skulle være nødvendigt. Derfor en symbolsk sejr til begge parter.
Hvis vi antager, at ovenstående kun er gisninger eller konspiratorisk læsning, og hvis sandheden er, at Iran har foretaget et vaskeægte, men mislykket angreb på Israel, så er min påstand, at det iranske angreb, er endnu et bevis på, at den globale magtbalance er ved at rykke fra vest til øst. Det har kun været muligt for iranerne at foretage sådan et angreb, fordi de har tilnærmet sig Kina og Rusland. Dette har kun været muligt, fordi Vesten er ved at miste grebet om den globale magt, og vi har det globale syd eller BRIKS-landene, som er ved at skabe en ny verdensorden.
Uanset hvad sandheden er, går verden ind i en meget kaotisk periode.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
