Man siger, at det første offer i en krig er sandheden. Det er sikkert rigtigt – men det næste offer er almindelige borgeres levevilkår. I et krigsførende land må man prioritere mellem velfærd på den ene side og våben på den anden. I den nuværende krisetid må den danske regering og Folketinget vælge side, og det er blevet våbnene og våbenhandlernes side.
Danmark har allerede doneret krigsudstyr, ammunition og militær træning for mange milliarder til Ukraine. Og man er parat til at donere for endnu flere milliarder – herunder F16-kampfly. Det økonomiske råderum er brugt op, og der tales om yderligere massiv oprustning – nu i Arktis og territorialforsvaret af dansk jord. Sundhedsvæsen, omsorg for børn og ældre, klima og et bedre liv til alle må vente. Indtil … hvad?
Til Ukrainekrigen er ovre? Til Rusland overgiver sig? Til Putin går af? Til Kina makker ret? Hvad er regeringens strategi i dag? Danmark er sammen med NATO under ledelse af USA og EU direkte part i krigen i Ukraine – men hvad er målene for krigen? Hvor er slutpunktet i vores krig med Rusland? Hvad med kampen om Arktis og om Det sydkinesiske Hav? Hvornår er nok nok? Er det hele verden, der truer danskernes og Vestens velfærd, fred, sikkerhed og frihed?
Danmark kunne vise en ny retning, hvis regeringen turde vælge at investere i velfærd i stedet for krig.
For Horserød-Stutthof Foreningens medlemmer er disse år mærkelige, uheldsvangre og ubehageligt velkendte.
I dag er NATO-landenes militærbudgetter knap 18 gange det russiske og mindst fem gange det kinesiske. Men der er en anden stor forskel: Atomvåbnene. En væbnet konflikt kan blive alles undergang, uanset militærbudgetter. Også derfor er der grund til at stille spørgsmål om strategien.
De trusler, vores regering ser, trives åbenbart fint. På trods af vores nuværende oprustning – så er yderligere massiv oprustning åbenbart det rette svar for regeringen. Som bekendt er det en definition af sindssyge, når man bliver ved at prøve det samme, men forventer et nyt resultat.
Det bliver sagt os, at vi skal opruste for at forsvare trusler mod vores velfærd, fred og sikkerhed. Men måske er den største trussel faktisk oprustningen selv. Danmarks nuværende regering står for en uendelig krig og dermed en uendelig krig imod danskernes levevilkår.
Horserød-Stutthof Foreningen kræver derfor af den danske regering, at den tænker på befolkningens behov for velfærd, fred og frihed. Vi forlanger, at den modstår de aggressive krigsråb fra vores internationale samarbejdspartnere som USA, NATO og EU. Europa og verden har brug for fred og nedrustning.
Danmark kunne vise en ny retning, hvis regeringen turde vælge at investere i velfærd i stedet for krig.
Derfor: Nej til oprustning og krig. ja til fred, nedrustning og velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
