STARK bryder sympatikonflikt
Verdens samlede forsvarsudgifter eller militærudgifter er aktuelt stigende ifølge Fredsforskningsinstituttet i Stockholm. Og det til trods for de igangværende internationale økonomiske kriser. NATO er uden sammenligning den organisation, som uden sidestykke har det allerstørste militærbudget i verden. Og der er ingen, som ved, hvor højt forsvarsudgifterne kan eller vil stige i de kommende år. Alligevel jamres der hele tiden.
Satsningernes siden 1990’erne og fremefter på oprustningens forøgede forsvarsudgifter har ikke været i stand til at forhindre krige og skabe reel sikkerhedspolitik, hvor der udvikles fred med fredsommelige midler. Forsvarsudgifter virker som en støvsuger, der dræner de offentlige pengekasser, således at der ikke er råd til forbedringer andre steder i samfundet.
Det er ikke kun i Danmark, at oprustningen og planerne om forøgede forsvarsudgifter buldrer derudad. Det sker også for USA, Tyskland, Belgien, Rumænien, Italien, Polen, Norge og Sverige eller sagt på en lidt anden måde: NATO’s medlemslande er i gang med verdenshistoriens største, dyreste tiggeri.
Krigen i Ukraine bruges af det militær-industrielle kompleks som en løftestang for denne udvikling. Forsvarsministeriets samlede bevillinger i 2022 udgør i alt 27,1 milliarder kroner, jævnfør finansloven for 2022. I Danmark enes politikerne om et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik med et løft af forsvaret til 2 procent af BNP.
Jo mere forsvarsudgifterne stiger, desto større bliver regnskabsrodet.
“Aftalepartierne er enige om, at den nuværende sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands aggression kræver et historisk modsvar. Aftalepartierne er derfor enige om, at det i et kommende forsvarsforlig vil være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed løftes varigt til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033.
Endvidere er aftalepartierne enige om, at forøgelse af forsvarsudgifterne i en kommende forligsperiode til 2,0 procent af BNP vil skulle håndteres inden for de finanspolitiske rammer, herunder fortsat finanspolitisk holdbarhed. Det vil betyde, at der sigtes efter underskud på den strukturelle saldo efter 2025 inden for ansvarlige finanspolitiske rammer.”
Ifølge Finansministeriets finansieringsmanko fra Nationalt kompromis 17. januar 2023 blev det med Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, marts 2022, aftalt at “løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. De varige merudgifter som følge af det samlede løft til 2 procent af BNP udgør cirka 20 milliarder kroner.
20 milliarder kroner ekstra om året frem til 2023.
20 milliarder kroner + 27,1 milliarder kroner = 47,1 milliarder kroner i 10 år. Altså 471 milliarder kroner i alt.
NATO er også verdens største forbruger af fossile brændstoffer, men den historie gemmer vi til en anden god gang.
Krige og oprustning fører til offentlig gældsættelse.
Det er i Danmark en liberal politisk begrundet udvikling, der har foregået, lige siden politikerne omdøbte Krigsministeriet til Forsvarsministeriet og lod forsvarsudgifterne stige år efter år uden den store offentlige debat om forsvarets nytteværdi. Hvad får vi for pengene?
Forsvarsdebatten i Danmark har, siden Danmark blev fuppet ind i NATO i 1949, næsten altid drejet sig om, hvor meget mere forsvarsudgifterne skulle stige. 3 procent-debatten i begyndelsen af 1980’erne er et eksempel.
Debatten om afskaffelsen af store bededag som helligdag i forbindelse med det kommende forsvarsforlig og de varslede stigende forsvarsudgifter er et sjældent fænomen i et land, hvor militær og sikkerhed traditionelt gøres til synonymer. Store bededag blev indført i 1686, fordi riget fattes penge til militæret.
Bortset fra Rigsrevisionens få analyser af Forsvarsministeriets økonomi fra 1993, 2010, 2011 og 2023 kender jeg ikke til uafhængige analyser af ministeriets økonomi ud over de årlige redegørelser over forsvarsbudgettets størrelse fra ministeriet selv, NATO og SIPRI, og de opgørelser stemmer ikke overens på grund af forskellige regnskabsmetoder.
Forsvarsministeriets regnskaber for den samlede årlige forsvarsbyrde har altid været uigennemsigtige, blandt andet på grund af hemmelighedskræmmeri, Forsvarets Efterretningstjeneste og utallige tillægsbevillinger. Forsvarets Efterretningstjenestes budgetter var under den kolde krig klassificeret og blev spredt ud over ministeriets forskellige konti.
Alt vedrørende Forsvarsministeriet økonomi er politisk bestemt, men danske politikere er ikke særlig gode administratorer. Den ene dag disponerer ministeriet over ubåde. Den næste dag er de væk. Den langvarige aktuelle omsorgskrise og et sygehusvæsen, der har ligget underdrejet i mands minde på grund af systematiske besparelser, er et par eksempler på dette, og nu står Forsvarsministeriet altså for skud.
Efter den kolde krig har politikerne ledt efter Forsvarsministeriets eksistensberettigelse gennem økonomiske investeringer i moderne militært isenkram, der er så nyt, at det sjældent fungerede efter hensigten, hvilket er dokumenteret i Ny dansk historisk bibliografi, Krig som beregnet ondskab op i mit opslag Rod i militarismeudgifterne i Betænkning fra Fredskommissionen af 1998 Elsk-værdig sikkerhed. Tårnfalken måtte ikke flyve i Danmark. F-35-flykøbet er et andet aktuelt af mange eksempler på dette.
Rigsrevisionen: Beretning om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2023, 2023:
“Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriets økonomistyring ikke giver gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler i perioden 2018-2023. Ministeriet har således ikke overblik over sammenhængen mellem fremdrift og økonomi i implementeringen af forsvarsforliget. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at ministeriet ikke fuldt ud kan redegøre for, hvordan forligsmidlerne er anvendt, og i hvilket omfang de forudsatte effektiviseringer i forliget på nuværende tidspunkt er opnået. Ministeriet har i sit kasseeftersyn selv oplyst, at der er behov for at styrke styringen, planlægningen og implementeringen fremadrettet.
Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet bør følge grundlæggende og almindeligt udbredte principper for god statslig økonomistyring. Principperne bør følges, selv om ministeriets økonomistyring af forligsmidlerne ikke er i strid med bevillingsreglerne på forsvarsområdet, og selv om ministeriet ikke ud fra forligsteksten er forpligtet til at gennemføre særskilt økonomisk opfølgning på forsvarsforligets initiativer. Da ministeriet ikke følger principperne, svækker det ministeriets muligheder for at styre fremdriften i implementeringen af forsvarsforliget og foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.
Forsvarsministeriet kan – bortset fra de midler, der er omfattet af aktstykker – ikke redegøre for, hvordan ministeriet har anvendt forligsmidlerne til at løse de opgaver og nå de mål, som er indeholdt i forsvarsforliget.“
De stigende forsvarsudgifter er kun til gavn for det militær-industrielle kompleks og våbenindustriens profitter.
Jo mere forsvarsudgifterne stiger, desto større bliver regnskabsrodet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
