Udtalelse
Dette indlæg er skrevet den 14. oktober 2021
Enhver, der har haft tiden og overskuddet til at sætte sig ind i Lynetteholm-projektet, ved, at det største problem med Lynetteholmen er, at der er så mange problemer med projektet, at det er svært at kommunikere det klart ud. Det er så komplekst, at det desværre kræver en del tid og gåpåmod. Men på trods af det er vi en stor og stadig voksende flok, der gør alt, hvad vi kan for at få projektet stoppet.
Det gør vi ved at organisere os online, Stop Lynetteholm-gruppen på Facebook har i skrivende stund rundet 8000 medlemmer. Vi har lavet adskillige demonstrationer – til lands, til vands og foran Folketinget – skrevet utallige debatindlæg i store og små medier, lavet videoer og skrevet høringssvar på høringssvar… Senest lykkedes det kritikere af Lynetteholm at skrive så mange høringssvar, at vi fik sat processen midlertidigt på pause, men selv det er en stakket frist.
Derfor var glæden stor, da BT lørdag breakede nyheden om de mørklagte oplysninger. Folketinget har skullet tage stilling til projektet, og vi ser nu, at de ikke har haft mulighed for at gøre det på et fyldestgørende grundlag. Det er under al kritik, men, som jeg startede med at pointere, så er der ingen, som har haft tid til at sætte sig ind i projektet, der kan være overraskede over konklusionen af afsløringen: Økonomien hænger ikke sammen.
Hvis vi ikke får sat en stopper for den her “ønskeø” Lynetteholm, så ender vi med at komme til at fortryde det i flere generationer.
Hele projektet har haft en aura af fantasiprojekt. I starten lød det sågar, at projektet ville betale for sig selv og derved være gratis, hvilket transportminister Benny Engelbrecht dog har været nødt til at trække i land igen. Det er da klart, at politikerne er begejstrede ved tanken om, at man først kan tjene penge på at aftage jord fra byggepladser i byen og så “sælge den igen” ved at bygge en stor kunstig ø af jorden.
Salamimetoden
Men selvfølgelig er det for godt til at være sandt, ikke mindst på grund af det store problem – som både klima- og miljøorganisationer har råbt højt om – at Lynetteholm-projektet opdeles i små, letspiselige bidder – den såkaldte salamimetode – for at omgå den lovpligtige VVM-helhedsmiljøvurdering, som EU kræver. Kort sagt, så har man valgt at zoome ind på de dele af projektet, der virker, og har ignoreret de mange aspekter, som der stadig ikke er styr på.
Det drejer sig for eksempel om renseanlægget Lynetten, som ligger i vejen for hele projektet, sådan rent fysisk. Det drejer sig også om de potentielt katastrofale konsekvenser, som projektet kan ende med at få for saltindholdet i vandet, der vil påvirke dyre- og plantelivet i hele Østersøen. Det handler også om Køge Bugt, som kan forvente at blive overvældet af slam. Metroen er noget andet, som der bliver talt meget om, men den er heller ikke med i Lynetteholm-projektets nuværende form. I den fantasifulde stil som kendetegner projektet Lynetteholm, så loves der også billige boliger. Det på trods af at den aftale, der p.t. er indgået i Folketinget, kun dækker over en tom ø med en motorvejstunnel, der på de flotte visualiseringer er beboet af får. Fårehyrderne forventes at komme ræsende i Porscher fra Nordsjælland, må vi lade os forstå?
Stormflod fra den modsatte ende af byen
Ud over det er der selvfølgelig det helt store salgsargument fra politikernes side med, at Lynetteholmen vil klimasikre København. Det er der bare to problemer med: For det første er Lynetteholmen ikke i sig selv klimasikrende – det vil kræve en særlig sluseport, som man slet ikke har taget stilling til endnu. For det andet så er København primært truet af stormflodsoversvømmelser fra den modsatte ende af byen – som de vel at mærke selv har dokumenteret meget præcist i den kommunale Stormflodsrapport fra 2017, som der i øvrigt ikke er blevet handlet konkret på siden. Dette har jeg før skrevet et indlæg om i København Liv, hvis man vil forstå, hvor absurde og selvmodsigende løfterne om klimasikring er.
Og så har jeg ikke engang i min opremsning nået at forklare om, hvorfor både svenskerne, de baltiske lande og EU er utilfredse, for som sagt: Det største problem med Lynetteholm er, hvor svært det er at forklare, hvor meget der er galt med det.
At haste et 50+ år-projekt igennem mellem to kommunalvalg og med så ekstremt mange løse ender er under al kritik. For ikke at tale om det faktum at Transportministeriet gør, hvad de kan for at fjerne al klageadgang til projektet. Det beviser bedre end noget andet, hvor tvivlsomt et projekt det er, man forsøger at haste igennem og samtidig vil fratage folket deres ret til at klage. Det er under al kritik, og hvis vi ikke får sat en stopper for den her “ønskeø” Lynetteholm, så ender vi med at komme til at fortryde det i flere generationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
