Et år senere
Når NATO om kort tid holder topmøde i Madrid, sker det på baggrund af mindst syv års kontinuerlig oprustning i militæralliancen. Danmark alene skal bruge 18 milliarder kroner mere om året på død og ødelæggelse. Disse penge er ikke trykt til lejligheden – de tages direkte fra velfærd og klimaindsats.
Det er virkeligheden for den vestlige militæralliance: Våben, våben og atter våben. NATO har altid drejet sig om våben og oprustning. På topmødet skal vedtages et nyt strategisk koncept, en køreplan for at gøre NATO militært stærkere, teknologisk overlegent og øge alliancens politiske magt på globalt plan. Ikke blot nabolandene men også Kina er i sigtekornet. Det understreger, at NATO reelt ikke er en forsvarsalliance. men en aggressiv militæralliance.
Hvad der før virkede utænkeligt, forsøges nu gennemført.
Ligesom NATO gennem mere end 70 år er blevet mødt af folkelige protester ved milepæle i alliancens udvikling, mødes den også af modstand ved topmødet i Madrid sidst på måneden. Men Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende stedfortræderkrig mellem NATO og Rusland har skabt et gunstigt klima for oprustning og militarisering. Hvad der før virkede utænkeligt, forsøges nu gennemført, blandt andet indlemmelse af neutrale lande som Sverige og Finland. Det er den evige oprustning i endnu højere gear.
Danmark forhandler tilmed i øjeblikket om at udstationere amerikanske soldater på dansk jord i fredstid.
I Danmark vakler dele af venstrefløjen i sin modstand mod krig, oprustning og NATO. Det ser vi også i andre lande. Kommunistisk Parti er ikke i tvivl. Vi er modstandere af NATO og ønsker en dansk udmeldelse, ja hele alliancen opløst. Vi støtter protesterne i Madrid mod topmødet og andre protester mod NATO og vil møde nye tiltag til oprustning og udstationering af fremmede tropper i Danmark med modstand.
I stedet for NATO’s aggressive oprustning og våben ønsker vi fred og nedrustning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
