1. maj-tale
Fagbevægelsen står med ryggen mod muren. Faldende medlemstal og en organisationsprocent, der nærmer sig 50, betyder, at det haster med at finde veje til at vende udviklingen. Men er medlemsrettigheder i overenskomsterne den rigtige vej at gå? Det kan måske se ud som et smart trick lige nu, men det er som at tisse i bukserne. Og det er ikke bare et spørgsmål, der handler om, at der er forskelle på brancherne og deres vilkår. Det er et principielt spørgsmål:
Hvilken vej skal vi gå, hvis vi vil skabe stærke faglige kamporganisationer?
Et af forslagene har været, at kontingentet skal betales over overenskomsten. Hvor stiller det os strategisk på langt sigt, hvis fagbevægelsens drift er finansieret direkte af arbejdsgiverne gennem overenskomsten? Det er også helt grundlæggende, at vi forstår, hvorfor vi overhovedet har områdeoverenskomster og ikke bare medlems- eller virksomhedsoverenskomster. Vi har fra starten arbejdet for en model, hvor de stærke smede på værftet sikrer en overenskomst, som også giver smedesvenden på en maskinstation i Vestjylland nogle ordentlige vilkår. Det er en solidarisk model.
Faglig organisering handler om meget mere end “2 kroner mere i timen”.
Hvis vi vælger at gå efter at få medlemsrettigheder ind i overenskomsterne, betyder det, at vi gør alle de, der ikke er organiseret i en fagforening, til vores modstandere. Men hvor mange af de 35 procent, der i dag ikke er organiseret nogen steder, er fagforeningsfjendske af overbevisning? Eller de, der har valgt Det Faglige Hus, fordi de påstår at være billigere? Næppe ret mange. Vi skal ikke true folk ind i vores bevægelse og skabe en situation, hvor det er “os mod dem”. Hvis vi gør det, har vi endegyldigt opgivet at ville slås for enhedsfagbevægelsen. Og vi har endegyldigt accepteret ideen om, at faglig organisering kun handler om “2 kroner mere i timen”.
Kæmp for den solidariske model. Vi vil ikke have A- og B-hold på vores arbejdspladser.
Kan vi tage en konflikt, som alene handler om, at fagbevægelsen vil hente goder hjem kun til egne medlemmer? Hvordan vil det stille os i befolkningen, og kan vi leve med det billede af os selv på langt sigt? I dag er vi afhængige af muligheden for at iværksætte sympatikonflikter – en mulighed, der før har været under politisk pres. Kunne man frygte, at fortællingen om en fagbevægelse, der kun kæmper for goder til egne medlemmer, bliver det, der giver højrefløjen medløb til at begrænse forhandlings- og konfliktretten?
Der er ikke noget quickfix. Prøv at forestil jer, hvordan det vil se ud!
Vi har et arbejdsmarked med et A-hold og et B-hold. B-holdet er de, der allerede i dag har de dårligste vilkår og er dårligst organiseret. A-holdet rejser krav om kroner/øre og goder til sig selv, men vil da skide på, hvordan det står til hos B-holdet. A-holdet har nemlig indgået en økonomisk aftale med arbejdsgiver, der helt sikkert godt vil betale for at holde ro på arbejdsmarkedet, mens de henter profitterne hjem på at have stadig flere daglejere fra B-holdet. Det er ikke vejen frem, hvis vi vil forene arbejderne i en fælles kamp for fælles krav. Tværtimod får vi splittet det hele i stumper og stykker. Der er ikke noget quickfix. Det er os, der ikke har været gode nok til at forklare, at dét at være organiseret i en fagforening handler om meget mere end et par kroner i timen. Det handler om solidaritet og sammenhold, om at stå op for hinanden, om at vi er meget stærkere, hvis vi står sammen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
