Fremragende opsummering!
Log ind for at svarePutins krig mod Ukraine må ikke hedde en krig. Den er kommet til at hedde en ekspedition eller en mission og er blevet begrundet med ukrainsk nazisme og terrorisme.
USA’s, Englands og Danmarks krig mod Irak måtte heller ikke hedde en krig. Den hed også en ekspedition og en mission og blev begrundet med masseødelæggelsesvåben og terrorisme.
I begge tilfælde var FN’s generalsekretær ude og sige, at folkeretten var overtrådt. Det ville være rigtigt godt at få Putin for en international domstol, men i så fald skal Bush, Blair og Fogh Rasmussen for den samme domstol, så regn ikke med, at det sker. For Blair ville det endda have været en tilståelsessag.
Anders Fogh Rasmussen henviste også til den tyske besættelse og den danske samarbejdspolitik med datidens stærkeste militærmagt og kaldte samarbejdspolitikken ussel. Han valgte selv at samarbejde med nutidens stærkeste militærmagt, blandt andet for egen personlig karrieres skyld. Usselt?
Der er forskelle mellem de to krige: Vi modtager flygtninge fra den ene, men ikke flygtninge fra den krig, som vi selv var med til at starte.
I den danske debat rejses nu spørgsmålet om, hvor hjernevasket den russiske befolkning er blevet. Meningsmålinger tyder på, at Putin er blevet mere populær på grund af krigen. Det er desværre en almindelig tendens. Englands tidligere premierminister Thatcher var af gode grunde blevet meget upopulær, indtil hun startede en krig mod Argentina, så blev hun genvalgt.
Men den danske befolkning blev da ikke hjernevasket til at sige ja til besættelsen af Irak. Vi har jo en fri presse? Dertil er at sige, at mere end 95 procent af de danske medier støttede “missionen”.
TV2 bragte en nyhedsudsendelse. Studieværten hed Utzon, og hun lagde sig kælent smilende hen mod kameraet og sagde, at de nu bragte et indslag, som ville gå over i historien. Så kom billederne af en amerikansk tank, som med en wire hev en statue af Hussein ned, mens nogle spredte grupper af mennesker klappede. “Jublende menneskemasser”, kaldte studieværten det. Hende kunne Putin godt have brugt.
Såkaldt patriotiske danskere kører rundt med en sløjfe på bilen med en appel om at støtte danske soldater i udlandet. I Rusland kører de rundt med et Z.
Vi elsker (efter min mening med rette) historier om russiske hædersmænd og -kvinder, der siger fra. Lad os lige mindes to danske hædersmænd, der også sagde fra:
Den ene var Frank Grevil, efterretningsofficeren der havde deltaget i at samle de informationer, der skulle blive grundlag for en dansk beslutning om at gå i krig mod Irak. Grevil vidste derfor, at Anders Fogh Rasmussens påstand fra Folketingets talerstol om, at Irak truede Danmark, var det pure opspind.
Han ventede et helt år, så han vidste, at han ikke skadede sine kolleger i militæret, og så lækkede han beslutningsgrundlaget til Berlingske Tidende, fordi han ønskede, at den danske offentlighed skulle vide besked. Ved landsretten blev han idømt fire måneders fængsel med dommerstemmerne 2-1.
Den anden var Anders Kærgaard, kaptajnen i Garderhusarregimentet, der trådte frem med beviser for overgreb på civile irakere under en operation i det sydlige Irak. Anders Kærgaard er den af alle danske soldater i Irak, vi kan være stolte af at have sendt derud.
Begge optrådte ud fra deres baggrund yderst modigt og hæderligt. Begge har måttet bære store personlige omkostninger.
Der er forskelle mellem de to krige: Vi modtager flygtninge fra den ene, men ikke flygtninge fra den krig, som vi selv var med til at starte. USA, England og Danmark blev ikke udsat for internationale sanktioner. Og der er en lighed: Både USA og Rusland benytter sig af private hære, når der skal laves noget rigtigt modbydeligt.
Krigen mod Irak medførte kaos i området, og den skabte IS. Hvad krigen mod Ukraine medfører, ved vi ikke, men en lille omskrivning af et gammelt Stauningcitat kan sammenfatte vores viden indtil nu: “Enhver idiot kan starte en krig, men det er ikke enhver idiot, der kan stoppe den.”
Selv Putin, Bush, Blair og Fogh må have fattet det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
