Nye angreb på solidaritetskonvoj
I går (14. maj) skrev journalister fra DR, at aktivister “mener”, at Maersk leverer våben til Israel. På typisk DR-vis forsøgte de ikke på nogen måde at få påstanden be- eller afkræftet, men beskrev gårsdagens begivenhed som en isoleret hændelse uden kontekst, hvor aktivister – i DR’s autoritetstro dækning som sagt – “mener”, at Maersk leverer våben, mens politiet ved aktioner har “måttet” anvende tåregas og fysisk magt.
Ifølge for eksempel Danwatch, Palestinian Youth Movement og Kristian Lindhardt er netop Maersk dybt involveret i våbenleverancer til Israel.
Jeg kan bevidne, at politiet var på stedet i samme øjeblik, som nogle af os nåede indgangen til Maersks hovedkvarter, og knipler og politihunde blev anvendt uden varsel mod fredelige aktivister, som det fremgår af videomateriale, blandt andet produceret af Dagbladet Arbejderen. Stor solidaritet med vores kammerater, der var løbet frem til hovedindgangen og satte sig ned for at blokere den. Der gik kun sekunder, før politiet var henne og slå med kniplerne.
Teksten her er et forsøg på at give et relativt kortfattet, men samtidig velinformeret svar på det egentlig gode spørgsmål, DR’s journalister kunne have forsøgt at finde svar på, nemlig hvorvidt vi faktisk ved eller har begrundet mistanke om, at Maersk er involveret i våbenleverancer brugt af Israel til at begå massakrer på blandt andre den palæstinensiske befolkning.
Spørgsmålet er ikke nyt for mange af os. Men vedbliver med at være aktuelt.
At det er noget, der i offentligheden kan være tvivl om, skyldes i særlig høj grad, at ingen af massemedierne, såsom DR, har så meget som beskæftiget sig bare perifert med så vigtigt et spørgsmål.
Hvordan er Maersk forpligtet til at levere våben?
Maersk har kontraktligt forpligtet sig til at transportere våben for det amerikanske forsvar via the Maritime Security Program, et program initieret af præsident Bill Clinton til at vedligeholde en flåde af “militært brugbare skibe” “i krigs- og nationale nødsituationer”.
Maersk og flere andre betales et fast, højt beløb for at forpligte sig til at stille ikke bare skibe, men hele det logistiske netværk af terminaler og management services til rådighed for det amerikanske forsvar. Ifølge Maersk CEO Vincent Clerk figurerer Maersks forpligtelser inden for rammen af det amerikanske forsvars US security cooperation programs.
Et centralt program af typen er USA’s sikkerhedssamarbejde med Israel, som forpligter USA til årligt at yde 3,8 milliarder dollars til Israel, blandt andet til fælles udvikling af militært udstyr. Tidligere præsident Biden har været talsperson for det militære samarbejde med Israel siden 1980’erne.
Hvad har USA leveret af våben til Israel?
At USA leverer store mængder militært gods til Israel, er fuldt ud offentliggjort af begge de amerikanske administrationer, der indtil nu har bidraget åbent og direkte til Israels evne til at begå folkedrab. Kilderne er derfor utallige.
Det fremgår af en artikel af AP News, at den stærkt pro-israelske præsident Biden i december 2023 sendte to “nødforsendelser” af militært udstyr til Israel, den anden forsendelse på udstyr til 145,5 millioner dollars, uden om USA’s Kongres. 13. oktober 2025 leverede Donald Trump sin uhyggelige folkedrabs-forsvarstale, hvor han roste sig selv for alle de fantastiske våben, han havde leveret til Israel, og hvor dygtig Benjamin Netanyahu havde været til at bruge dem.
Ifølge William D. Hartung fra the Watson School of International and Public Affairs havde USA i perioden oktober 2023 til september 2025 brugt 21,7 milliarder dollars på militær bistand til Israel. April 2026 skrev I24News, at Israel netop havde modtaget 6500 tons militært udstyr, leveret af to skibe og adskillige fragtfly. Det er blot ét eksempel.
Hvad kæder netop Maersk sammen med konkrete våbenforsendelser til Israel?
Ifølge for eksempel Danwatch, Palestinian Youth Movement og Kristian Lindhardt er netop Maersk dybt involveret i våbenleverancer til Israel. Danwatch og Palestinian Youth Movement refererer især til såkaldte fragtbreve, dokumenter, som skal sikre både korrekte handelstransaktioner og korrekte ruter og behandling af godset.
Ifølge Danwatch’s artikel “Bills of Lading Reveal Maersk’s Cargo to Israel: Loaded with Military Hardware” har Maersk fragtet tusinder tons militært udstyr til Israel, fordelt på 43 afgange og 14 forskellige skibe i løbet af det første år af Israels folkedrab på den palæstinensiske befolkning. Forsendelserne har for eksempel været af typerne dele af armerede køretøjer, kampvogne, missilhylstre og andet militært gods. Et eksempel er Oshkosh-køretøjer brugt til fangetransporter.
Danwatch dokumenterer dette med mere end 2000 fragtbreve, som de har fået adgang til. Artiklen viser et eksempel på et af fragtbrevene, hvoraf det fremgår, at Maersk Kinloss 18/5 2024 afgik fra New Jersey til Israel lastet med Oshkosh-køretøjer.
I rapporten Maersks Central Role in manufacturing and maintaining F-35 Fighter Jets for Israel, henviser The Palestinian Youth Movement også til fragbreve. De konkluderer blandt andet, at Maersk har fragtet samtlige vinger til Israels F-35-bombefly siden 2022.
Sådanne fragtbreve er ikke let tilgængelige for offentligheden. Danwatch har fået adgang via datavirksomheden ImportGenius. Data som enhver, der har råd til at betale 2000 dollars for en måneds abonnement, kan få del i. Massemedier som DR, Politiken, TV2, Jyllands-Posten og så videre svigter her offentligheden ved ikke at interessere sig for, hvordan danske virksomheder bidrager til folkedrabet. Endnu mere skammeligt er det, at de danske domstole ikke vil forholde sig til Danmarks rolle.
Er Maersk involveret, ifølge Maersk selv?
En utrolig vigtig del af Kristian Lindhardts helt unikke bidrag til dækning af Danmarks rolle i Israels folkedrab er hans dokumentation af våbenindustrikompleksets egne udtalelser. Han har både interviewets blandt andre Maersks pressechef og slået udtalelser fra Maersks generalforsamlinger op på sin Instagram-profil Kollektivist.
Udtalelserne fra Maersk CEO Vincent Clerc under Maersks Annual General Meeting 25. marts i år understreger Maersks rolle for F-35-programmet. Han fortæller, at Maersks amerikanske virksomhed Maersk Line Ltd. har leveret militært gods for USA i årtier og nu foretager forsendelser, der skal forene de mange flykomponenter fra virksomheder rundt omkring i verden hos Lockheed Martin i USA, hvor samlingen af de hele fly foregår. Clerc nævner ikke Israel, men der er tale om et partnerskab inklusiv Israel, og Israel kan ikke selv samle flyene. Det kan kun tre faciliteter, én i Italien, én i Japan og Lockheed Martins i Fort Worth, Texas.
Hvad er dommen?
Der er ikke sagt nogen juridisk dom over Maersk, og det sker måske aldrig. Men med Maersks kontraktlige forpligtelser over for det amerikanske forsvar og dets selverklærede rolle i F-35-programmet samt Israels afhængighed af USA’s ledende rolle for F-35-samarbejdet for øje, har Israel, så vidt jeg kan se, kun kunnet sønderbombe Gazas befolkning og civile i adskillige nabolande, fordi netop Maersk har leveret massive forsendelser af militært gods mellem F-35-programmets partnere, særligt Israel og USA. Sådan som Danwatch og Palestinian Youth Movement har konkluderet ud fra indsigt i fragtbreve.
Israels F-35-bombefly kan kun konstrueres ved samarbejde mellem programmets internationale partnere, herunder danske Terma. Og kun USA, Italien og Japan har kapaciteten til at konstruere de fly, som har udryddet store dele af en befolkning og traumatiseret den resterende befolkning for livet og flere generationer frem.
Israel havde ikke kunnet begå massakrer ustandseligt i to et halvt år uden USA’s massive støtte. USA havde ikke kunnet levere varerne uden det logistiske arbejde foretaget af Maersk og andre transportvirksomheder, som ikke havde haft noget at levere, havde det ikke været for våbenproducenter som danske Terma, amerikanske Lockheed Martin, tyske Rheinmetall samt israelske og britiske Elbit Systems, som alle har leveret mordvåbnene med deres regeringers godkendelse.
Regeringerne har ikke kunnet gøre det uden vores fælles pensions- og skatteindbetalinger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
