Fordi flertallet er ude af stand til at foretage en selvstændig analyse og bare accepterer det forløjede narrativ der bliver foregøglet 24/7 fra stort set hele mediebilledet.
Så alarmklokkerne ringer ikke, når de selvsamme personer, der fik os ind og med i ulovlige krige i for eksempel Irak og Afghanistan, nu vil have os ind i et slags krigsfællesskab i EU?
Mens de bruger argumenter, der er som taget ud af Orwelske ‘dobbel-speak – altså manipulerede løgne. Her bruges ord som “forsvar”, når man mener angreb og vold. Her bruges ord som “fredelig”, når den virkelige betydning er krig. Her bruges ord som demokrati, når den virkelige betydning er gangstervælde for de rige.
Alarmklokkerne ringer ikke, mens svulmende friheds- og broderskabsord, der bruges som selvforherligende beskrivelser om det demokratiske vesten af en EU-talskvinde, der selv aldrig er blevet demokratisk valgt til sin post, men derimod gennem sine adelige aner er sat ind på fuldstændig udemokratisk vis – mens alle journalister velvilligt holder mikrofonerne for hende og undlader at fortælle/rapportere/informere os i den almindelige befolkning, hvor korrupte vore ledere og de politiske kræfter er.
De kritiske alarmklokker ringer ikke. Heller ikke i denne omgang et ja-nej-valg med en alt for anmassende hurtig valgdebat – der kun har knap 7 procent taletid til den kritiske vinkel.
De kritiske alarmklokker ringer ikke. Heller ikke i denne omgang et ja-nej-valg med en alt for anmassende hurtig valgdebat – der kun har knap 7 procent taletid til den kritiske vinkel. Den kritisk vinkel er den vinkel, som er modsat de personer, der har sørget for en lynhurtig afgørelse om afholdelse af et valg. De personer, der længes efter endnu en krig. De personer, der har magtpolitiske og økonomiske interesser i krig og oprustning i Europa. De personer der med sandkasseadfærd peger mod en fjende og siger: “Det var ham, der startede med at kaste med sand; så nu vil jeg gerne hugge hovedet af ham”. Som om en kærlig og ansvarlig voksen ville gå med på den. (Medmindre altså at det forurettede barn var kongesøn og det andet barn ‘uden værdi’ for en voksen, der var i kongens sold og uden moral, etik og integritet).
Ringer alarmklokkerne ikke, når de rigeste i EU fremturer på tv og plasmaskærmene hos borgere over hele Europa og fortæller, at de har besluttet at samle 10 billioner euro fra EU. Er det ikke i virkeligheden 10 billioner euro, der skal indsamles fra skatteydere i Europa?
Og til hvad – i virkeligheden?
Tænk hvis de havde foreslået den mængde penge for at hjælpe alle de flygtninge (inklusive det uanstændige antal, der er druknet i Middelhavet) med at skabe et fredeligt og produktivt liv!
Tænk hvis de havde foreslået et sådant beløb til at sørge for en hjælp til at genoprette sociale tilstande for Europas egne borgere! Så for eksempel de små fiskere kunne få små bæredygtige fiskekuttere tilbage. Så de små husmandsbønder kunne få små bæredygtige husmandssteder igen; så posthuse og personlig betjening kunne blive genoprettet (og den infrastruktur ikke længere fungerer dårligere end før 1200-tallet); så almindelig vedligeholdelse af samfundets skove, strande, skoler, museer med videre; så klimavenlig transportsystem blev implementeret; så der kom flere hænder og hoveder i børn og unges skoler og fritidssteder; så Europas gamle og nedslidte borgere fik frihed til en ordentlig tilværelse.
Ja – tænk hvis!
Og tænk at de sandsynligvis ville slippe afsted med at feje dét af bordet med argumentet om, at sådan noget er ‘urealistisk’. Men det ikke er urealistisk at foreslå og gennemføre hen over hovederne på alle borgere i Europa, at vi skal nu betale 10 billioner euro til dette suspekte ‘forsvars’-formål.
Hvorfor ringer alarmklokkerne ikke, på trods af at de burde? Hvem og hvad har taget alarmklokkerne ned?
Hvorfor ringer alarmklokkerne ikke!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.