EU-parlamentsvalget den 9. juni rummer en vigtig lektie for alle progressive og revolutionære kræfter i EU-landene. Valget var en åbenlys fuckfinger til de regeringsbærende partier, der ikke kan få nok EU-integration hurtigt nok.
Hvis vi ser på tallene for de højrepopulistiske og højreekstreme partiers vælgertilslutning ved det seneste valg, så er det dybt foruroligende: Knap hver anden i Italien har stemt på disse kræfter, i Frankrig er det mere end hver tredje vælger. I Holland 18 procent, i Tyskland 16 procent. Og vælgerundersøgelser viser, at disse kræfter ikke mindst står stærkt blandt ungdommen.
… en skæbnesvanger fejl, som en række venstreorienterede partier begik, da de op til det foregående EU-parlamentsvalg i 2019 afskrev kampen for national selvbestemmelse og slog ind på en strategi for at reformere Unionen.
De højreekstreme henter ikke alene tilslutning hos “småborgere, der er ramt af globaliseringen”. De henter også mange stemmer i arbejderklassen og i den arbejdende befolkning bredt. Blandt mennesker, der har mistet tilliden til, at de etablerede politikere kan sikre deres hverdag.
Det fremgår også af Eurobarometers store måling af, hvilke emner befolkningerne i EU-landene lægger størst vægt på (fra april 2024): De emner, der betyder mest for vælgerne, taget i EU som helhed, er bekæmpelse af fattigdom, arbejdsløshed, social udelukkelse samt sikring af et offentligt sundhedssystem.
På alle disse områder er der sket dramatiske forringelser for den almindelige arbejder i det seneste årti. EU har direkte dikteret en lang række forringelser og nedskæringer inden for den offentlige sektor og på arbejdsmarkedet.
Den utilfredshed og utryghed, som dette skaber, er et ulmende bål, som højrekræfterne har været ekstremt dygtige til at udnytte.
Resultatet bekræfter med al tydelighed, at kampen for at forsvare den nationale suverænitet er vigtigere end nogensinde.
Det var derfor en skæbnesvanger fejl, som en række venstreorienterede partier begik, da de op til det foregående EU-parlamentsvalg i 2019 afskrev kampen for national selvbestemmelse og slog ind på en strategi for at reformere Unionen. Dermed forlod de deres vælgere og kastede dem i armene på de højrepopulistiske kræfter, der ikke var sene til at udnytte den foræring.
Det er absolut nødvendigt, at de progressive og revolutionære kræfter forstår alvoren i den situation, vi er i nu. I den klassekamp, som bliver mere og mere intens, er kampen for national selvbestemmelse og imod monopolernes EU en vigtig og integreret del.
Kommunistisk Parti støtter og deltager i:
● Kampen mod de forringelser og nedskæringer på velfærds- og socialområdet, der bliver en konsekvens af, at EU-landene kaster deres penge ind i oprustning og krigsforberedelse. EU’s finanspagt og den økonomisk-monetære unions regler for offentlig gæld og underskud vil tvinge denne proces igennem i landene.
● Kampen mod de traktatændringer, som er på tegnebrættet i Bruxelles for at få skabt en strømlinet og handlekraftig sikkerheds- og militærunion, der kan forsvare EU-monopolernes interesser i Afrika og andre steder, hvor de kommer under angreb.
● Kampen mod det mindstelønsdirektiv, som lige nu er i fuld gang med at blive implementeret i landene, selvom EU-domstolen endnu ikke har afsagt dom over, om direktivet overhovedet er lovligt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.