Åbent brev til forsvarsminister Trine Bramsen, udenrigsminister Jeppe Kofod og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
I sin nytårstale fremlagde statsministeren regeringens planer for det kommende år, blandt andet en grundlæggende forandring af ældreplejen. Tillad os på vegne af FredsVagten ved Christiansborg at gøre jer opmærksomme på, at der er behov for en tilsvarende nytænkning med hensyn til Danmarks forhold til resten af verden.
Umiddelbart finder vi det mest presserende, at regeringen nytænker indvandrings- og asylpolitikken fra grunden. Som medlem af EU er Danmark medansvarlig for den brutale behandling af ulykkelige mennesker, der søger ind i EU. Forbrydelserne er desværre kun alt for veldokumenterede: “Push backs” af bådflygtninge på farvandene omkring EU og trusler, ydmygende behandling eller fysisk tortur over for mennesker, der forsøger at passere grænserne på landjorden. Mange af flygtningene kommer fra områder, der er blevet ubeboelige på grund af krige, Danmark har deltaget i.
Hvis den danske regering realiserer sine egne etiske mål og finder frem til en visionær politik på området, vil dens chance for at blive hørt i Bruxelles naturligvis vokse.
Så længe uligheden i verden er så stor som nu, er der ingen grund til at tro, at presset på den rige del af verden bliver mindre. Det forekommer os, at det eneste realistiske er, at regeringen erstatter sin fremmedfjendske og kortsigtede politik med en gennemtænkning af, hvordan indvandring kan foregå på en måde, der er til glæde for begge parter, dem der kommer, og dem der tager imod. Det er klart, at det bedste vil være, at EU finder frem til en menneskevenlig og langsigtet fælles politik, men EU er en tung maskine. Hvis den danske regering realiserer sine egne etiske mål og finder frem til en visionær politik på området, vil dens chance for at blive hørt i Bruxelles naturligvis vokse.
Vi hører dagligt om, at det danske samfund efterlyser kvalificeret arbejdskraft. Hvad med at begynde at se på flygtninge som en resurse i stedet for et problem? Vi foreslår, at regeringen går i dialog med så mange som muligt af dem, der kender til indvandringsproblematikken, både i teori og praksis. Det kunne være forskere og medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp, Dignity, Diis, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke eller netradioen Flygtninge og Fred. P.t. ser det ud til, at der også er noget at lære af de erfaringer, man gør sig i kommuner som for eksempel Frederikshavn, der inviterer medarbejdere til at komme sammen med deres familier og gør sig umage for at integrere dem alle med henblik på en varig bosættelse her.
En visionær, langsigtet politik kræver grundigt arbejde. I mellemtiden kunne I begynde med at overholde de humanitære konventioner, vi har forpligtet os på, ved at slippe arbejdsivrige mennesker ud af udrejsecentrene til almindeligt liv i det danske samfund, holde op med at udvise velintegrerede og veluddannede mennesker til de lande, de flygtede fra, og lade være med at sende soldater ud til hjælp for kupregeringer og tidligere kolonimagter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
