Mikkel Bjørn er et nyvalgt medlem af Folketinget for Nye Borgerlige (NB), hvilket jeg egentlig ikke ser et problem i, hvis han kunne agere upartisk. Vi har jo demokrati, så det er kun motiverende med holdninger, man ikke er enig i. Det, der irriterer mig, er den tanke om, at det er en god løsning at have Mikkel Bjørn (NB) som formand for Indfødsretsudvalget.
Vi burde have taget ved lære fra tidligere formand og MF’er Marie Krarup (DF), som i hendes ledelse for udvalget højest sandsynligt handlede partisk på egne holdninger med hendes egne ord: “Jeg stemmer nej til folk, der kommer fra islamiske lande, fordi jeg formoder, at de bærer den kultur videre.”
Men hun fik selv båret sin egen holdning ind i hendes position som formand, så hvorfor skulle Mikkel Bjørn (NB) ikke gøre det samme, for han ser ud til at gå i samme fodspor, da han skriver på Twitter: “Med de dårlige erfaringer i mente bør vi derfor – med største selvfølgelighed – undlade at give ét eneste statsborgerskab til personer fra lande, der hviler på islamiske værdier.”
Det er forkert at have ham som formand, når han ser ud til at handle partisk.
Jeg kan ikke udtale mig, når det kommer til, om Bjørn har tænkt sig at nægte en borger dansk statsborgerskab udelukkende baseret på borgerens hjemland og religion, men er dette tilfældet, så har vi i Danmark ramt et lavpunkt og et brud på grundloven.
Danmark har brug for os alle, uanset hvem vi er!
Så Bjørn: “Hvad har du gang i?” Er jeg kriminel eller en såkaldt perker, fordi jeg har en anden etnicitet, religion eller nationalitet. Det må godt nok være ærgerligt at have så snæversynet en ideologi, men du må huske på, at jeg respekterer dig som person, men ikke dine holdninger eller dig som politiker, og der er forskel.
Jeg ved og er klar over, at vi har udfordringer, når det kommer til udlændinge- og integrationspolitikken, men det er måden, vi håndterer det på, der smitter af på og skaber et splittet samfund. Vi tilgår problemerne på en ulogisk og irrationel måde, hvor vi implementerer partiske ideer og “lappeløsninger”, så det er til politikernes fordel og ikke borgernes.
Så til Bjørn: “Lad os gå forrest og vise de andre lande, at Danmark er bedre end det!” Vores danske værdier indebærer vel også respekt, medmenneskelighed og demokrati. Politik skal handle om borgeren og ikke om selve politikerne, for så går demokratiets formål tabt.
Der bliver talt højt og tydeligt om, at der er problemer med folk af islamisk eller minoritetsetnisk baggrund, men hvorfor kigger I ikke indad? Det er synd, at mange politikere gang på gang taler ned til os i takt med en oftest negativ medierepræsentation af minoritetsetniske borgere. Det er da som at skide på mig, når jeg gang på gang skal høre på hyggeracisme, fordomme og meget mere, men det er Bjørn vel glad for at høre.
Bjørn tager dog grueligt fejl på en evne, som jeg besidder, og han mangler. Det er nemlig evnen til at være imødekommende, for han kører alle over en kam. Jeg generaliserer ikke, og jeg tager ikke de dårlige episoder med mig, for det er ikke alle etniske danskere, der for eksempel udtaler sig diskriminerende, tværtimod.
Jeg holder hovedet højt og går uberørt fra det, men jeg vil kæmpe denne kamp, indtil der sker en forandring. Det er en kamp for mig, men også mange andre uden en stemme eller midlerne til at stå frem. Jeg elsker Danmark, men jeg er træt af den partiske politik, hvor vi kører med retorikken om et “os” og “dem”-samfund samt en politik, som baserer sig på: “Danskheden frem for alt.”
Danmark har brug for os alle, uanset hvem vi er! Så mottoet, vi burde følge er: “Danskheden er en del af alle.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.