Statsminister Mette Frederiksen er i fuld gang med at samle et flertal i EU for modtagecentre for afrikanske flygtninge uden for EU. Rwanda har været foreslået, men det er ikke blevet til noget – endnu.
Mette Frederiksen afsluttede i 2009 en masteruddannelse i afrikastudier på Københavns Universitet og har således stor indsigt i forholdene i Afrika. Hun er udmærket klar over, hvorfor så mange afrikanere sætter livet på spil for at komme til Europa for at arbejde. Så kan de sende penge hjem til familien hjemme i det afrikanske land, de kommer fra. Det er mange millioner, der bliver sendt den vej hver eneste dag.
EU går på et tidspunkt nedenom og hjem på grund af korruption og svindel.
Der er høje toldmure omkring EU. Angiveligt er det for at beskytte fattige bjergbønder i Sydeuropa, men det betyder, at de afrikanske lande ikke kan sælge deres varer til EU-landene. Den høje told betyder, at priserne ikke kan konkurrere med priserne i de europæiske lande.
Det ved Mette Frederiksen bedre end nogen, og alligevel presser hun på for at få sat fattige afrikanere i fængsel i et afrikansk land langt fra Europa. Det er den skæbne, hun har udset de mange afrikanere, der blot ønsker bedre vilkår for sine fattige familiemedlemmer, der ikke har nogen chance for at slippe ud af fattigdommen. Det er en fattigdom, som vi knapt nok kan forestille os, familier der bor i jordhytter på landet eller klumper sig sammen i byernes slumkvarterer.
Hvis blot familien kan få ét familiemedlem til Europa, kan hele familien klare sig for de penge, der sendes hjem.
EU har forandret sig fra at være et handelssamarbejde mellem nogle vesteuropæiske lande til at være Europas forenede stater, hvor de har indlemmet østeuropæiske lande, som kan levere billig arbejdskraft til de rigere vesteuropæiske lande.
England har meldt sig ud, fordi der opstod en usædvanlig alliance mellem rige konservative englændere og nordengelske arbejdere, som mistede deres arbejde på grund af indvandret arbejdskraft fra Østeuropa.
EU har forandret sig, det er blevet meget mere korrupt!
Parlamentsmedlemmer bliver taget i tolden med kufferter fyldt med pengesedler, og EU-projekter i østeuropæiske lande bliver afsløret som det rene fup. EU går på et tidspunkt nedenom og hjem på grund af korruption og svindel.
Vi kan blot vente på, hvornår det sker.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.