Så har man set det med: Danmarks statsminister skovler jord sammen med den tyske kansler Olaf Scholz. Scenen er byen Unterlüss syd for Hamburg, hvor Rheinmetall graver ud til en ny ammunitionsfabrik. Zelensky-regimet i Ukraine mangler ammunition. Det kræver Mette Frederiksens spadestik at få gang i fabrikken, der skal stå klar om ét år.
Der skovles også profit ind. Rheinmetall vil også bygge en fabrik i Ukraine. Alene i en 10-måneders periode fra 1. januar 2022 og frem steg Rheinmetalls aktie ifølge Wall Street Journal med 115 procent, det svenske SAAB’s med 30 procent, britiske BAE Systems PLC med 44 procent. I USA steg Lockheed-aktien 36 procent, General Dynamics 22 procent og Raythons 12 procent. Rheinmetalls nettoprofit 2022: 469 millioner euro eller 3,5 milliarder kroner. (Euroinvestor 28.02.24).
… nødvendigt at fortsætte og optrappe den økonomiske og militære støtte til Ukraine, blandt andet ved at levere flere kampfly, kampvogne og langtrækkende missiler, som skal til for at få Rusland ud af Ukraine.
Ledende medlemmer af Enhedslisten
Lykke Friis, tidligere energi- og klimaminister for Venstre, var straks på pletten. Hun er heftig EU-tilhænger, nu direktør for Tænketanken Europa, og bruges ustandseligt som “ekspert” på TV:
– Det kan være en mulighed at indføre eksportrestriktioner. For 60 procent af den ammunition, vi har i Europa, bliver sendt uden for Europas grænser. (DR, 12.2.24)
Ø’s top er med på krigstogtet
Næppe nogen danske politikere havde nået at lancere dette politiske initiativ, men Enhedslistens ordfører var ikke sen til at gribe spaden. En uge senere var han i TV2 News:
– Europæiske våbenproducenter eksporterer omkring 40 til 60 procent af al den ammunition, de producerer til andre lande uden for Europa. Og det mener vi ikke går længere. Vi ønsker totalforbud for også dansk våbeneksport, sagde han. Alt skal gå til Ukraine. Eksporten til terrorstaten Israel blev omhyggeligt ikke nævnt.
Hvad våbenindustrien i Danmark og andre lande siger til Friis’ og Dragsteds indgreb, kan man gisne om. Enhedslistens spidser er åbenbart parate til at gå hele vejen. Man har fra starten støttet den såkaldte Ukrainefond. Regeringens finanslovsforslag for 2024 vil give fonden en samlet ramme på 34,4 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine i perioden 2023-2028. (Pol. 29.2.24).
– Der (er) ingen tvivl om, at vi skal bakke den ukrainske befolkning op i deres legitime forsvarskamp mod den russiske aggressor. – Så derfor er det klart, at vi skal bidrage, også med militær støtte, sagde daværende gruppeformand Peder Hvelplund på Ø’s sidste årsmøde (JyllandsPosten 29.5.23). Og: Sådan lød appellen fra ledende medlemmer af Enhedslisten (Ø), Finn Sørensen, Trine Pertou Mach og Søren Søndergaard. (Politiken 4.1.24):
Det er “nødvendigt at fortsætte og optrappe den økonomiske og militære støtte til Ukraine, blandt andet ved at levere flere kampfly, kampvogne og langtrækkende missiler, som skal til for at få Rusland ud af Ukraine”.
NATO-tropper, CIA og MI6 i Ukraine
Senest har Frankrigs præsident, Macron, luftet ideen om at sætte styrker fra europæiske NATO-lande ind i Ukraine. De fleste lande har formelt skudt tanken til hjørne, men i Litauen, som grænser op til den russiske Kaliningrad-enklave, har udenrigsminister Landsbergis sagt, at “ingen muligheder kan afvises direkte”. Polens udenrigsminister Sikorski tilføjer, at tilstedeværelsen af NATO-styrker I Ukraine “ikke er utænkelig”(AP 9.03.24).
Tysklands kansler Olaf Scholz er angiveligt forfærdet over, at en lækket samtale mellem generaler i Bundeswehr afslører planer om at bombe Kretch-broen fra Rusland til Krim med Taurus-missiler. De langtrækkende raketter har Scholz ellers så sent som den 26. februar afvist at levere, da de kræver bemanding med tyske soldater, og “på en måde kan føre til deltagelse i krigen” (ARD, 26.02.24). Samtidig afviste han Macrons idé om levering af tropper fra NATO-lande i Ukraine…
Men samme dag røbede Scholz, at britiske soldater hjælper den ukrainske hær med at affyre Storm Shadow-missiler. Dette affødte voldsom uro i forvaltningen. Nogle tolkede det som et “åbenbart misbrug af efterretningsinformation” (The Telegraph, 26.2.24).
På selvsamme dag gentog Macron igen sin idé om, at “når det kommer til dynamik, kan intet udelukkes”, hvad angår at “sende officielle, autoriserede tropper” af sted. (AFP, 26.02.24). Senest har chefen for den russiske efterretningstjeneste, Sergej Naryskin, sagt, at Frankrig agter at sende 2.000 soldater til Ukraine. (DR nyt 19.03.24). Macron har ikke kommenteret dette.
Røde linjer overskredet
Ifølge Ruslands præsident Putin vil det have “tragiske konsekvenser”, hvis NATO-lande sender soldater til Ukraine.
– Vi har våben, som kan ramme mål på deres territorium, siger han og advarer mod faren for atomkrig. Han siger også, at franske soldater vil være “legitime mål” i Ukraine.
– Vesten søger at svække Rusland indefra, tilføjede han (Ritzau 29.02.24). Rusland har evakueret 9.000 børn fra grænsebyen Belgorod, efter ukrainsk-støttede militsers angreb over grænsen.
Fjendskabet med Putin er standard for mainstreammediernes korrespondenter, der over én kam betegner hans udtalelser for “tomme trusler”, samtidig med at de uophørligt advarer om russisk fremrykning hen over det meste af Europa. TV2-korrespondenten Claus Borg Reinholdt havde dog en ædruelig kommentar:
– Vesten har overtrådt for mange røde linjer. Og nu hvor Putin har vundet præsidentvalget og igen fået mandat til at “gøre, hvad det passer ham”, kommer krigen til at køre i et andet gear, siger han. (TV2 22.03.24).
Skal man tro Ø-toppen, er ingen røde linjer overskredet, og NATO-partneren USA er nu i gang med at placere baser i Danmark, uden der spørges om a-våben. Og bevæbnede GI’s, som uden for disse kun står til ansvar for amerikansk retsvæsen.
Og de “autoriserede” tropper fra NATO-lande er allerede til stede i Ukraine og har været det siden den såkaldte Maidan-revolution 20.-24. februar 2014. Og før denne. New York Times har (NYT, 25.02.24) afsløret, at 12 hemmelige spionbaser i over et tiår er bygget nær den russiske grænse. Baserne blev “fuldt finansieret og delvist udstyret af CIA”. Også en ukrainsk efterretningselitestyrke, UNIT 2245, blev trænet af CIA, som også førte tilsyn med træning af ukrainske efterretningsofficerer i to europæiske byer.
Forspil og effektuering af Maidan-kuppet
Allerede 13. december 2013 pralede USA’s viceudenrigsminister Victoria Nuland på en pressekonference i Washington D.C. af, at USA havde bevilget fem milliarder dollars til “fremme af demokrati i Ukraine”. USAID og Endownment for Democracy, begge styret af CIA, overfører pengene. Konferencen var sponseret af oliegiganten Chevron.
Nulands chef var præsident Barack Obama. Han havde i marts 2015 leveret våben og andet materiel for 120 millioner dollars til Ukraine og bevilget yderligere 75 millioner dollars, herunder omkring 230 Humvee-kampvogne. Fra 2014-16, inden Donald Trump blev indsat, var den samlede sum på 600 millioner dollars. (AP 28.2.22)
På kupdagen den 24. februar 2014 ringede den nye chef for Ukraines militære efterretningstjeneste GUR, Nalyvaichenko, til “CIA-stationschefen og den lokale chef for MI6… og foreslog et treparts-samarbejde”. Skriver New York Times. “Det var sådan, det hele begyndte”, siger han. Ifølge avisen leverer CIA og andre amerikanske tjenester koordinater til ukrainske missilangreb, sporer russiske troppebevægelser og hjælper med at opbygge et netværk af spioner.
Efter Trumps valg i 2017 fratrådte Nuland, men genindtrådte efter valget af Joe Biden i 2021. Under en senatshøring den 8. marts 2022 afslørede hun, hvad Det Hvide Hus hårdnakket havde benægtet, at “Ukraine har biologiske forskningsfaciliteter”, og at hun var bange for, at “russiske styrker ville få kontrol” over dem.
Nu er hun så blevet afskediget, trods sine fortjenester. Russiske embedsmænd kalder det en følge af en “fejlslagen anti-russisk kurs”. Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrovs kommentar: “Der skete et kup i Ukraine i 2014, efter at viceudenrigsminister Victoria Nuland uddelte cookies til terrorister”.
Historien om USA’s viceudenrigsministers engagement i Maidan-kuppet er altså velkendt. 24 dage før den prorussiske præsident Viktor Janukovitj blev tvunget til at flygte, havde Nuland en lækket telefonsamtale med USA’s ambassadør i Ukraine. Heri pegede hun på den rabiat antirussiske leder af partiet Fædrelandet, Arsenij Jatsensjuk, som ny præsident. Han indsattes seks dage efter Maidan-optøjerne og blev kort efter erstattet af “chokoladekongen” Petro Porosjenko, der i 2019 led nederlag til sitcom-komikeren Volodymyr Zelensky.
Fascistiske bannere langs Mette F’s rute
Partier som Svoboda spillede en central rolle, da ikke-voldelige protester på Maidan-pladsen udviklede sig til væbnet magtovertagelse. Lederen af Svoboda, Oleh Tyahnybok, talte om at befri Ukraine fra “den moskovitisk-jødiske mafia”, og Svoboda blev af den jødiske føderation WJC og andre internationale organisationer fordømt som nynazistisk. Tyanhnyboks stedfortræder, Yuriy Mykhalchyshyn, har stiftet “Joseph Goebbels Politiske Forskningscenter”.
Victoria Nuland var til stede på Maidan-pladsen og på Euro-Maidan møder. Hun delte cookies ud, og sammen med den tidligere præsidentkandidat John McCain mødtes de med blandt andre Jatsensjuk og Tyanhybok. Også et lækket telefonopkald afslører ifølge den internationale avis Fair Observer, at kuppet i februar 2014 blev iværksat i samarbejde med Svoboda.
Mindst 17 mennesker blev dræbt og næsten 300 demonstranter såret, da der blandt andet blev åbnet ild fra Kyjivs besatte rådhus, hvor nynazistiske og fascistiske bannere blev udfoldet. Et mindesmærke for ukrainske dødsofre i kampen mod Nazityskland blev skændet og symboler for SS og “White Power” hejst over en væltet Lenin-statue.
En organisation med cirka 2-3000 medlemmer i Kyjiv, Højre Sektor, var sammen med Svoboda særdeles aktive i kuppet. En af dens ledere, Dmitro Jarosj, har som forbillede Stepan Bandera, som var leder af OUN-banderne, der under og efter Anden Verdenskrig samarbejdede med nazisterne og myrdede titusinder jøder, russere, polakker og andre folkeslag. Bandera bliver i dag fejret som nationalt ikon – med mindemarcher, statuer og helligdage.
En nyere aflægger af OUN-nazisterne, Azov-bataljonen, blev i efteråret 2014 indlemmet i Ukranies nationalgarde. Bandens leder, Andriy Biletsky, har skrevet, at Ukraines mission er at “lede verdens hvide racer i et sidste korstog… mod de semitisk ledede undermennesker”. Han fik sæde i Ukraines parlament. Azov-bataljonen er af Human Rights Watch og FN anklaget for krænkelse af menneskerettighederne, når de med bannere a la Waffen-SS støder frem og marcherer (The Nation).
Azov-bataljonen støttes som en del af Ukraines hær af USA og NATO. Og dermed den danske regering. Når Mette Frederiksen er på sine hyppige besøg i Ukraine, hyldes hun derfor sammen med Zelenskij med Svobodas, Højre Sektors og Azov-bataljonens ekstremistiske fascistiske bannere i folkemængden langs gaderne.
Blandt klakørerne til Azov-bataljonen og lignende bander er følgelig også Ø-toppen. Dragsted & co. fortier konsekvent dette, og hvad der i otte år gik forud for Ruslands illegale krænkelse af Ukraines grænser den 24. februar 2022.
Ingen undersøgelse af Maidan-drabene
Et andet faktum taler også for sig selv: I august 2019 beordrede Ukraines chefanklager, at en særlig efterforskningsenhed skulle opløses. Dens opgave var at undersøge misbrug/krænkelser under Maidan-begivenhederne. Opgaven blev overdraget til det statslige efterforskningsbureau, hvorefter alle undersøgelser blev suspenderet. (Human Rights Watch, World Report 2020).
Ingen er heller gjort ansvarlige for mordbranden i fagforeningsbygningen i Odessa den 2. maj 2014, hvor mindst 42 døde i flammehavet eller slået ihjel, da de sprang ud fra den brændende bygning. Uropolitiet så til, mens aktivister fra Højre Sektor og andre pralede af deres dåd efter deres storm på bygningen og kastning af molotovcocktails. “Målet er komplet at rense Odessa for prorussere”, sagde en Højre Sektor-aktivist, Dmitry Rogovsky. De dræbte var primært russiske fagforeningsfolk, der var modstandere af Maidan-kuppet og ønskede en føderal statsordning i landet. (Peoples World, 5.05.14 med flere).
Se også: https://arbejderen.dk/debat/enhedslisten-paa-krigsstien-1/
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.