MAD & KULTUR
PSOE er nødt til at få vedtaget amnestiloven for at kunne regere Spanien, fordi de har brug for støtte fra den catalanske uafhængighedsbevægelse. Den catalanske uafhængighedsbevægelse stemte på sin side for indsættelsen af Pedro Sánchez, så den yderste højrefløj ikke kunne regere, og frem for alt for at indlede en politisk løsning, der ville indebære et stop for undertrykkelsen af bevægelsen og en folkeafstemning om selvbestemmelse for Catalonien.
Med amnestien ønsker PSOE at overvinde problemet, men uden at løse det, simpelthen ved at lukke døren for catalanernes længsel efter frihed. Men beviset er, at en amnesti er nødvendig, fordi Spanien spillede beskidt med “lawfare” mod catalansk uafhængighed. Højrefløjen i PP og den ekstreme højrefløj i VOX ser denne amnesti som en ydmygelse af deres “legitime” ret til at forfølge independentistas.
Alt dette har til formål at afspore godkendelsen af amnestien og, hvis den godkendes, at Puigdemont takket være anklagerne om terrorisme eller højforræderi ikke vil få amnesti, og at han heller ikke kan være kandidat til præsidentposten i Catalonien.
Og amnestien gør op med fortællingen om, at den catalanske uafhængighedsbevægelse forsøgte et statskup og udøvede terrorisme, og de føler det som et forræderi fra PSOE, fordi de indtil nu har støttet PP’s undertrykkelse, og når PSOE har regeret, har de fortsat med at udøve undertrykkelse og ulovlig spionage mod uafhængighedsbevægelsen.
Det er derfor, at amnestiloven får de spanske nationalisters hvepserede til at blusse op. I PSOE er der ubehag, men de tolererer det til gengæld for de jobs, de får i centralregeringen. I PP, VOX, pressen og frem for alt det høje retsvæsen (arvtager til det fascistiske diktatur) er stemningen en åben krigsførelse mod regeringen for at genvinde magten og undertrykke catalanernes forhåbninger uden hensyn.
Aznar, Spaniens tidligere PP-præsident, opfordrede “alle til at gøre, hvad de kan mod amnestien”. Og i dagene op til godkendelsen af amnestiloven har to dommere (Joaquín Aguirre fra Barcelonas Court 1 og Manuel García Castellón fra Audiencia Nacional, en undtagelsesdomstol, der er arvet fra Tribunal de Orden Público under det fascistiske diktatur) forsøgt at sabotere godkendelsen af loven.
Dommer Aguirre har optrådt på det offentlige tyske tv ARD1 og givet sin mening til kende om en Vólkhov-sag, som han er ved at efterforske. Ifølge ham vandt Puigdemont i 2017 Putins støtte til catalansk uafhængighed med den modydelse, at han ville svække EU. Dommeren “fornemmer”, at kontakten var på et meget højt niveau, fordi Puigdemont blev informeret om, at Rusland ville angribe Ukraine. Endnu mere surrealistisk er det, at det for måneder siden blev lækket til pressen, at dommeren “mistænkte” Kreml for at have tilbudt 10.000 russiske soldater til at forsvare Catalonien.
Og dommer García Castellón har på sin side genaktiveret Tsunami-sagen. Han siger, at der var tale om terrorisme under demonstrationerne i 2019 i protest mod fængselsstraffene på 9-13 år til arrangørerne af den catalanske folkeafstemning om selvbestemmelse i 2017. Demonstrationerne varede i flere dage og var ikke-voldelige. Der var nogle skænderier, men demonstranterne sårede ikke nogen mennesker.
Dommer García Castellón forsøger at retfærdiggøre terrorisme med sagen om en fransk turist, der døde af et hjerteanfald i Barcelonas lufthavn, mens der var en demonstration uden for lufthavnen. Og hvad angår denne dommer, så praler han i en video fra en offentlig konference for fire måneder siden af at have løjet for franske dommere for at få dem til at underskrive en udleveringsaftale i 2000. Hvilken troværdighed kan denne dommer have, som, når han har brug for det, lyver uden skrupler?
Alt dette har til formål at afspore godkendelsen af amnestien og, hvis den godkendes, at Puigdemont takket være anklagerne om terrorisme eller højforræderi ikke vil få amnesti, og at han heller ikke kan være kandidat til præsidentposten i Catalonien. Men dommernes anklager kan føre til fængsling af omkring tredive uskyldige mennesker. Dommerne påberåber sig magtens tredeling som et alibi for ikke at fortolke loven i lovgiverens ånd eller direkte for ikke at anvende den. Det alvorlige er, at dommerne på den måde fører politik på egen hånd uden at være blevet valgt af folket.
Af alle disse grunde stemte Puigdemonts Junts-parti den 30. januar imod amnestiloven, som de havde været med til at udarbejde, på grund af risikoen for, at den ville blive anvendt på en partisk måde af disse dommere. Derefter blev der åbnet for en ny afstemningsperiode på 15 dage, men PSOE har fastholdt sit veto mod de ændringsforslag, som Junts har foreslået for at forhindre anklager om terrorisme og højforræderi i denne sag, da der ikke har været nogen af disse forbrydelser.
I slutningen af denne periode har regeringen været nødt til at bede om yderligere 15 dage til at fortsætte forhandlingerne. Det er stadig uvist, om disse juridiske angreb, der krænker den retsstat, der bør herske i det demokratiske Europa, kan forhindres. EU bør straffe det spanske retsvæsen og tvinge Spanien til at acceptere en demokratisk løsning i form af en folkeafstemning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
