GO: “Det skal betale sig at arbejde”. Der er ingen forskel på sortblå og vissenrød blok; – de er alle magtpolitikere. “Arbeit macht frei”
Log ind for at svareDagbladet Information har de seneste dage i flere artikler vurderet, at Socialdemokratiet ikke har mindsket den sociale ulighed i vores samfund. Dette til trods for, at de gik til valg på løfter herom i 2019, og at det var et af de centrale løfter i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier.
Information bragte således 30. juli et interview med finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht, som prøver at bortforklare, hvorfor regeringen ikke har mindsket uligheden. Han fortæller blandt andet med stolthed, at regeringen har øget arbejdsstyrken med 100.000 personer og proklamerer: ”Hvis man er socialdemokrat, er det altid det vigtigste, at mennesker kommer i arbejde.”
I efteråret 2021 sagde statsminister Mette Frederiksen noget lignende på konferencen ”Fremtidens Danmark” den 24. august i Fredericia:
”Vi skal arbejde. Flere skal arbejde. Og gerne mere. Vi skal se arbejde som meget mere end økonomi og forsørgelse. Måske sågar blæse til en ny værdikamp. At gå på arbejde og tjene sine egne penge skal være et omdrejningspunkt for vores samfund. For kommende reformer. For vores kultur.”
Weekendavisens udsendte journalist Christian Bennike gengav 26. august 2021 hendes budskab, så man næsten kunne høre hendes bestemte, målrettede diktion for sit indre øre: ”Alle skal arbejde” – eller i al fald ”flere”.
Statsministeren fremlagde ikke blot arbejde som et middel til at leve og som noget, vi skal gøre efter evne. Nej, hun kræver, at alle uden undtagelse arbejder. Også dem, som ikke kan, og som eksempelvis falder igennem på kontanthjælp i årevis, fordi de er for syge til at kunne arbejde.
Det er uhyggeligt.
Rækkevidden af den socialdemokratiske arbejdsideologi fremgik også af en udtalelse af Mette Frederiksen i et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 29. november 2011, da hun var daværende beskæftigelsesminister.
Her sagde hun, at ”… når det handler om borgere, der er sygemeldte, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet, og det er, at dét menneske kommer i arbejde.”
Udsagnet afslørede og afslører den foragt for syge mennesker og mennesker med handicap, som ligger bag reformerne (dvs. i virkeligheden: forringelserne) af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, som Mette Frederiksen stod bag som daværende beskæftigelsesminister. Og de seneste ti år har blotlagt, at den foragt virkelig er stor. En lang række kommuner har benyttet den nye lovgivning til at vise så grov disrespekt for syge mennesker, deres lægeerklæringer og skånebehov, at vi har set og hørt om tusindvis af sygemeldte borgere, der er kommet i klemme i det sociale system for sygemeldte, som nu er blevet til beskæftigelsespolitik.
Den socialdemokratiske arbejdsideologi rækker helt ud i det absurde og langt ud over, hvad vi i almindelighed betragter som menneskelig og værdig behandling af medmennesker.
Vi har f.eks. hørt om kræftsyge Nick Manniche (Ekstra Bladet i marts og april 2022). Hans jobcenter i Faxe ville ikke tilkende ham førtidspension, men have ham i arbejdsprøvning, selvom han lå i koma og kort tid efter døde.
Vi har hørt om autisten Rasmus Dalgaard (TV2 Østjylland i maj 2022), som efter syv år i hænderne på Randers Jobcenter presses til fortsat tvungen arbejdsprøvning. Det bliver han, selvom hans læge og hans psykiater har advaret jobcentret om, at det vil give ham PTSD, og selvom han selv har gjort det klart for jobcentrets medarbejdere, at han er i risiko for at tage sit eget liv, hvis han ikke får fred fra dem.
Vi har hørt om kræftsyge Pia Rosgaard Find (Ekstra Bladet i juli 2022), som Vejle Jobcenter fratager forlængede sygedagpenge, selvom hun er livstruende syg og ifølge lægernes vurdering ikke har så lang tid igen. Dette betyder, at hun ikke har overskud til at få sin fulde livsforlængende kræftbehandling.
Vi har hørt om Peter Noe Dahl (TV Midtvest i august 2022), der har en invaliderende neurologisk sygdom. Han er sengeliggende det meste af døgnet, er flyttet hjem til sine forældre for at få deres hjælp og er desuden tilkendt hjemmepleje. Ikke desto mindre vil Struer Kommune sende ham i ressourceforløb.
Hvilken arbejdsplads, forestiller man sig i disse kommuner, skulle kunne finde plads til mennesker, der ligger i koma, har ptsd, er livstruende syge af kræft eller ligger i sengen hele tiden pga. sygdom?
Det er så langt ude og så respektløst og uværdigt over for disse mennesker, at man ikke vil tro sine egne øjne. Ikke desto mindre er disse kommuners rigide forvaltningspraksis altså ikke taget helt ud af den blå luft. Den tager blot dét bogstaveligt, som Mette Frederiksen og regeringen selv siger og agerer udfra.
Det vigtigste kan aldrig være en ideologi. Det vigtigste, mener jeg, må være respekt for det enkelte menneske. Det vigtigste er at sikre syge mennesker respekt for deres sygdomme, funktionsnedsættelser, lægeerklæringer og behandling i sundhedsvæsenet. De, der ikke kan, skal ikke arbejde, og de, der kan arbejde lidt, skal gives en værdig mulighed for det. Ingen skal vente fem, 10 og 15 år på en afklaring eller behandles som andenrangsmennesker.
Derfor skal der laves gennemgribende lempelser af lovgivningen om førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp. Og retssikkerheden skal genoprettes, så de syge ikke fortsat kommer i klemme.
Det har regeringen lovet i forståelsespapiret fra 2019, men endnu ikke leveret på.
Jeg håber, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen vil besinde sig her i 12. time og levere på løftet om lempelser af den nævnte lovgivning. En regering kan altid nå at levere på det, den finder vigtigst; Hvis den vil.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
