Når vi diskuterer de socialistiske erfaringer, er et af de vigtigste spørgsmål følgende: Hvorfor lykkedes det ikke at skabe en velfungerende værdilov under socialismen i USSR?
I en artikel i Marxistische Blätter nr. 5-2013, “Vare – penge – relationer under socialismen”, uddyber professor Harry Nick emnet.
Han henviser til, hvordan Marx og Engels forudså, at penge ville forsvinde allerede under socialismen og blive erstattet af certifikater for den indsats, man har ydet i produktionen.
Denne opfattelse viste sig at være urealistisk, og den medvirkede til at skabe forvirring om formerne for den socialistiske økonomi.
Marx og Engels understregede selv det uholdbare i at omdanne den videnskabelige socialisme til dogmer eller doktriner.
I sit essay “Det logiske og det historiske” omtaler Evald V. Ilyenkov Marx’ og Engels’ arbejdsform, når det gjaldt den politiske økonomi (1).
De anvendte både en logisk og en historisk metode. Det vil sige kritik af tidligere økonomer som for eksempel Smith og Ricardo og en historisk metode, hvor Marx og Engels analyserede de daværende økonomiske forhold i kapitalismen og sammenholdt disse fakta med de tidligere teorier.
Det gjorde dem i stand til at opdage værditeorien i kapitalismen og andre af dens lovmæssigheder.
Mit spørgsmål er derfor følgende: Når Marx og Engels anvendte den rigtige teori og metode i analysen af kapitalismen, hvorfor gør vi så ikke det samme i forhold til socialismen?
Marx og Engels understregede selv det uholdbare i at omdanne den videnskabelige socialisme til dogmer eller doktriner. Den opfattelse bør vi efterleve, når vi analyserer de socialistiske erfaringer, som bør indeholde en kritisk vurdering af det holdbare i klassikernes forudsigelser.
Det er i virkeligheden essensen af en kritisk og skabende holdning til samfundet og indbegrebet af den dialektiske metode!
PS. Evald V. Ilyenkov var sovjetisk filosof og uddannet i tiden omkring den 20. partikongres i SUKP.
(1) Intelligent Materialism, Brill 2018, p. 185 f.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
