Mit navn er Flavia. Jeg er født og opvokset i Peru og er Quechua. Quechua er navn på et af de oprindelige folk, der lever i Peru, og som i dag tilsammen repræsenterer cirka 80 procent af Perus befolkning.
I dag taler jeg på vegne af Peru Solidaritetsgruppen, som er en initiativ, der er blevet dannet i forbindelse med uroligheder i Peru. Vi herboende peruanere kan ikke stiltiende se på, hvordan vort folk bliver slået ihjel på gaderne, varetægtsfængslet eller stemplet som terrorister, bare fordi de går ud og demonstrerer, og dermed bliver de forfulgt, anholdt, og nogle er endnu ikke kommet hjem.
Det, vi ser i Peru i dag, er en tilbagevending til 90’erne, da Peru levede under Fujimoris diktatur.
Vi er rystede og føler os helt knust, når vi ser Perus skrøbelige demokrati blive helt opløst og den nuværende regering omdanne sig til et civil-militært diktaturregime.
Baggrunden for, at parlamentet i Peru ikke ønsker nyvalg, er, at en række af de kontrakter med multinationale selskaber om udnyttelse af råstoffer i Peru, efter 30 år, skal fornys i år, 2023. Og når først kontrakterne er indgået, gælder de i mellem 25 til 40 år ad gangen og kan – ifølge den nuværende grundlov – ikke ændres fra politisk hold. Og det er netop derfor, peruanere i dag kræver en ny forfatning.
For et par dage siden blev jeg ringet op af en journalist fra Danmarks Radio, der gerne ville forstå, hvad det foregår i Peru. Jeg stillede op til et interview, der skulle bruges i en podcast om Peru. Men efterfølgende valgte journalisten ikke at bruge det. Han stillede mig dog tre spørgsmål, som jeg synes, det er vigtigt at svare på, så I får dem her:
Han ville gerne vide, hvad der var sket den 7. december, da Pedro Castillo blev afsat.
Hvorfor bliver peruanere ved med at demonstrere, hvis det kan koste dem livet?
Hvad vi som gruppe vil opnå ved at demonstrere her i Danmark.
Til det første svarede jeg, at præsident Castillo var udsat for et stort pres, da han lige havde fået at vide, at parlamentet nu havde samlet de 87 stemmer, der kræves for at få ham afsat som præsident. Og måske gjorde det, at han besluttede sig for at opløse parlamentet, danne en overgangsregering og indkalde til nyvalg og valg til den grundlovgivende forsamling.
Vi ved også, at i de 17 måneder Castillo sad som præsident, fik han ikke lov til at regere. Parlamentet indkaldte uge efter uge Castillo og hans ministre en ad gangen til afhøring og afstemning om mistillidsvotum.
Under hele sin periode blev Castillo talt ned til og chikaneret af parlamentsmedlemmer på grund af sin oprindelse. Pedro Castillo er en skolelærer fra landet, fagforeningsmand og indianer af oprindelse og blev valgt med over 8 millioner stemmer. Han repræsenterer dermed størstedelen af Perus befolkning.
Castillo er den første præsident, der har åbnet døre for og mødtes med forskellige græsrodsorganisationer og prøvet at forbedre de fattiges levevilkår gennem forskellige lovforslag. Men et efter et blev disse lovforslag stemt ned af parlamentet.
Castillo havde blandt andet et forslag om en skattereform, der vil regulere skatten, således at de, der tjener mest, også skulle bidrage til samfundet med en højere skat. Ligesom det vi kender i Danmark. Forslaget blev stemt ned i parlamentet.
Castillo var også i dialog med en landsdækkende kvindeorganisation, der samler omkring 160.000 kvindelige bønder, kunsthåndværkere, oprindelige folk og lønmodtagere, og var i gang med at skaffe penge til deres projekter, der ville fremme kvindernes økonomiske frihed. Der fortæller forkvinde og grundlægger af organisationen Lourdes Huanca, som lige nu er på turné i Europa og har mødtes med parlamentarikere fra Europaparlamentet.
Castillo havde blandt andet et forslag om en skattereform, der vil regulere skatten, således at de, der tjener mest, også skulle bidrage til samfundet med en højere skat.
Hun fortæller også, at Castillo var lydhør overfor de rapporter, han fik om de katastrofale konsekvenser for miljøet, naturen og menneskers liv forårsaget af udvinding af råstoffer, som nogle af de mine- og olieselskaber, der opererer i Peru, er ansvarlige for. Hvorfor han ønskede at revidere disse projekter, så de ikke kunne fornys.
Så det kan være, at Castillos forsøg for at opløse parlamentet var i strid med forfatningen. Men det var ikke med henblik på at forblive ved magten, som Fujimori i sin tid gjorde. Castillo ville nemlig danne en overgangsregering og indkalde til nyvalg.
Men baggrunden for, at parlamentet i Peru ikke ønsker nyvalg, er, at en række af de kontrakter med multinationale selskaber om udnyttelse af råstoffer i Peru, efter 30 år, skal fornys i år, 2023. Og når først kontrakterne er indgået, gælder de i mellem 25 til 40 år ad gangen og kan – ifølge den nuværende grundlov – ikke ændres fra politisk hold. Og det er netop derfor, peruanere i dag kræver en ny forfatning.
Så hvorfor bliver vi peruanere ved med at demonstrere med livet som indsats?
Ja, det gør vi, fordi vi vil forsvare vores land og ønsker en klimavenlig udnyttelse af naturressourcer, der kan garantere en fremtid til vores børn og de kommende generationer.
Vi vil gendanne vores demokrati og gøre op med Fujimoris grundlov, således at Peru får et inkluderende og reelt demokrati, hvor de grundlæggende rettigheder og adgang til sundhed og uddannelse bliver garanteret for alle. Og hvor landets naturressourcer udnyttes til gavn for hele samfundet og ikke kun for eliten.
Når en minoritet i Peru forsøger at nyde alt, hvad landet byder på, som om de fattige ikke eksisterer, får det på et tidspunkt konsekvenser.
Når en minoritet i Peru forsøger at nyde alt, hvad landet byder på, som om de fattige ikke eksisterer, får det på et tidspunkt konsekvenser.
At ignorere andres eksistens og rettigheder forårsager før eller siden en reaktion som den, vi er vidne til i disse dage.
Demonstranterne er hovedsagelig oprindelige folk og indbyggere fra landsbyer i Andesbjergene, fattige fra storbyer eller fra Amazonas, der i århundreder har været usynlige, marginaliserede og har fået deres borgerrettigheder tilsidesat.
Der demonstreres ikke alene for at få præsident Castillo tilbage, men også for at blive set og hørt i det hele taget som en del af Perus samfund.
Og hvad vil vi som gruppe opnå ved at demonstrere her i Danmark.
Vi vil gerne orientere de danske politikere og offentligheden om, hvad der reelt foregår i Peru, for det gør den danske presse desværre ikke.
Kære danske politikere, I kan være med til at stoppe massakren på befolkningen i Peru. I kan være med til at stille spørgsmål ved, hvorvidt den danske regering kan anerkende Dina Boluartes regering som legitim, efter at over 60 peruanere har mistet livet, flere tusinde er blevet såret, og over 300 har siddet varetægtsfængslet.
I kan være med til at rejse kritik af de metoder, Boluartes regering bruger for at kontrollere situationen i Peru. Nemlig militarisering af landet og kriminalisering af den sociale protest. Der er militær og politi overalt, de skyder direkte mod folk på gaden, både dag og nat, der kastes tåregas fra helikoptere, der skydes mod demonstranterne både med gummikugler og bum-bum-projektiler, som ødelægger indre organer og er svære at overleve og endda er forbudt at bruge i krig.
Kære europaparlamentsmedlemmer, I kan være med til at stoppe krænkelse af menneskerettigheder i Peru ved at sætte frihandelsaftalen med Peru i bero, så længe der foregår krænkelse af menneskerettigheder i landet! I kan bruge aftalens menneskerettighedsklausul, som tillader det.
Kære danske journalister, I skal formidle et nuanceret billede af, hvad der foregår i Peru lige nu. Brug os som kilde! Vi peruanere i Danmark skal viderebringe stemmerne fra Peru til Danmark. Danskerne skal ikke fejlinformeres om situationen i vores land.
Og til alle jer der kom i dag: Hjælp os med at formidle vores budskab!
Vi kræver at:
Tak for ordet. ¡Viva la lucha del pueblo peruano!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Stærkt og præcist indlæg. Men forholdene i Peru og de udsultende sanktioner mod Venezuela og Syrien rager Christiansborg-politikerne en skidt ligesom folkemordet I Yemen og fritagelsen af palæstinensernes liv og jord. I stedet belønnes Israel med våbenordrer og NATOs krig mod Rusland støttes blindt mens våbenindustrien profiterer.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
