Folkering om Christiansborg
Vi har i årtier set, at Spanien ikke ønsker at forandre sig, og landet misbruger og respekterer ikke Catalonien. Derfor begyndte der fra 2007 og frem et bredt socialt krav i Catalonien om catalansk selvbestemmelse for selv at kunne organisere sit samfund på grundlag af sin egen kulturbagrund.
Den spanske regerings svar var i årevis at ignorere de massive fredelige demonstrationer. Den spanske regerings lukkethed og uvilje fik uafhængighedsbevægelsen i Catalonien til i 2017 at afholde en ensidig folkeafstemning som et pressionsmiddel for at forhindre den spanske regering i fortsat at ignorere ønsket og for at opnå en aftalt folkeafstemning. Den spanske regering ønskede ikke at forhandle noget som helst, og folkeafstemningen blev trods massive forhindringer afholdt med 2,3 millioner afgivne stemmer og med 90,2 procent for.
10.000 spanske militærpolitifolk blev sendt til Catalonien for at forhindre folkeafstemningen og slog hårdt ned på vælgerne, det forårsagede 1.096 kvæstede og et uigenkaldeligt følelsesmæssigt sammenbrud. På trods af at en folkeafstemning ikke er en forbrydelse i den spanske straffelov, havde forfatningsdomstolen forbudt folkeafstemningen i et forsøg på at forhindre den.
Spanien bør ikke være et fængsel for sit folk. Catalonien ønsker som undertrykt nation at bestemme sin egen fremtid.
De catalanske politikere, der var villige til at fremtvinge en dialog, som de i Spanien ikke ønskede, havde taget risikoen, fordi ulydighed kun medførte bøder og politisk diskvalifikation, men aldrig havde medført fængselsstraffe. Alligevel afsatte den spanske regering den catalanske regering og fængslede 7 politikere og 2 sociale NGO-aktivister med straffe på mellem 9 og 13 år.
For at slippe af med den spanske højreregerings antidemokratiske handlinger støttede de catalanske partier dannelsen af en socialdemokratisk Spansk regering. Men undertrykkelsen af uafhængighedsbevægelsen er uophørligt fortsat med politi indsættelser, anklager fra regeringens anklagemyndighed og ødelæggende domme, og der er allerede 3 300 anklagede!
Der er indgivet appel til de spanske domstole, men de fortsætter med den ulovlige brug af retfærdighed for at forsøge at ødelægge en politisk bevægelse, som de afskyr fra det ultranationalistiske forsvar af Spaniens enhed. Amnesty International (1) og FN’s arbejdsgruppe om ulovlig tilbageholdelse (2) har fastslået, at dommene er ulovlige, og at de indsatte skal løslades.
Nu har Europarådet udsendt en foreløbig rapport, som forudser en meget hård fordømmelse af Spanien, idet det sidestilles med Tyrkiet (3)!
Med tiden vil også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol komme med sine domme. I et forsøg på at rense landets repressive og autoritære image har Pedro Sánchez’ regering planer om at løslade de 9 politiske fanger for ikke at blive beskyldt for embedsmisbrug.
Mandag den 21. juni kom Sánchez til Barcelona for at gennemføre et propagandaarrangement om benådningerne. Men protesterne i Barcelonas gader har mindet ham om, at denne fremtidige løsladelse ikke dækker over det faktum, at de har været uretfærdigt fængslet i fire år.
Sánchez løslader fangerne for at få Spanien til at se godt ud, men han ønsker stadig ikke at tage fat på konfliktens politiske substans, nemlig det catalanske folks ret til selvbestemmelse. Spanien bør ikke være et fængsel for sit folk. Catalonien ønsker som undertrykt nation at bestemme sin egen fremtid.
Noter:
(1) https://www.catalannews.com/catalan-trial/item/amnesty-international-again-calls-for-release-of-activists-jailed-in-catalan-trial
(2) https://www.reuters.com/article/us-spain-un-catalonia-idUSKCN1SZ1YW
https://www.elnacional.cat/en/politics/un-working-group-spain-political-prisoners_538839_102.html
(3) https://english.vilaweb.cat/noticies/council-of-europe-investigates-how-spain-and-turkey-use-justice-against-catalan-and-kurdish-politicians/
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
