Foreign Press Association in Denmark (FPA) er organisation for udenlandske journalister, der arbejder i Danmark for globale medier.
Vi er dybt bekymrede over det høje antal journalister, som er blevet dræbt i tjeneste i Gaza i løbet af de seneste 11 måneder.
Aldrig tidligere er så mange journalister blevet dræbt i en væbnet konflikt. Over 150 korrespondenter rapporteres dræbt i Gaza.
I Anden Verdenskrig, den største krig i historien, blev 63 journalister dræbt, og det samme antal dræbte rapporteredes i løbet af Vietnamkrigens 20 år.
Det er helt uacceptabelt, at pressefolk, der knokler for at rapportere fra et af verdens brændpunkter, skal risikere at miste livet, mens de er på arbejde.
Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund
Journalister er ikke i krig for at kæmpe, men for at dokumentere sandheden om krigen mellem Israel og Hamas, som har varet i Gaza i næsten 11 måneder uden udsigt til en afslutning.
Det tragiske tab af liv blandt denne sårbare mediegruppe, uanset om det er utilsigtet eller bevidst, er forfærdeligt.
Den Internationale Federation af Journalister (IFJ) rapporterer på deres platform (www.ifj.org), at de har beviser for, at den israelske hær bevidst har angrebet journalister, og nogle af disse sager er i øjeblikket genstand for en klage til Den Internationale Straffedomstol (ICC).
Vores partnerforbund, Dansk Journalistforbund (DJ), har også udtrykt sin kritiske holdning til drabene på disse journalister.
DJs formand, Tine Johansen, har sammen med 59 andre journalistforbund og medieorganisationer sendt en fælles appel til EU om at gribe ind og sikre den frie presses arbejdsvilkår i Gaza.
“Det er helt uacceptabelt, at pressefolk, der knokler for at rapportere fra et af verdens brændpunkter, skal risikere at miste livet, mens de er på arbejde. Fotografer, journalister m.fl. er vores andres øjne og ører i en konflikt, der kan få stor betydning ud over Israels og Gazas grænser. Derfor er det så vigtigt, at der er mediefolk til stede, der kan give objektive beretninger fra et ellers hermetisk lukket område”, siger Tine Johansen til DJ’s platform (journalistforbundet.dk).
Vi i FPA tilslutter os både vores hovedorganisation IFJ’s og DJ’s kritiske holdning til drabene på journalister og appellerer til den danske regering, EU og internationale relevante institutioner og regeringer om at øge presset på krigens parter for at beskytte vores journalistkolleger i Israel og Palæstina, mens de dækker krigen i Gaza.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.