Læserbrev
Det er 50 år siden: Regeringspaladset La Moneda står i flammer, modbydelige hænder retter maskingeværer mod det, og det bombarderes fra luften og fra jorden. Angrebet blev gennemført af soldater, som forrådte deres ed og begik et mytteri den 11. september 1973 om morgenen.
Inde i paladset gør præsidenten et forsøg på at imødegå opstanden. Han henvender sig til alle chilenere via radio og beretter om det igangværende kup.
Præsidenten og en håndfuld af hans embedsmænd og samarbejdspartnere forsøger at stoppe den kriminelle opstand.
Præsidenten og hans loyale rådgivere modsætter sig det uophørlige bombardement af La Moneda.
Præsidenten udsender sit sidste budskab, som for evigt vil forblive indgraveret i sjælene på millioner og atter millioner af chilenere og borgere rundt om i verden.
Her i 50-året for militærkuppet appellerer vi fra nu af og frem til datoen i september i hele vores land til at mindes denne historiske, smertefulde, men betydningsfulde dag, som blev del af grundlaget for opbygningen af fremtiden.
Præsidenten ofrer sit liv inde i det brændende palads. Præsidenten døde i La Moneda, og han døde også i hvert eneste hus, som i radioen lyttede til hans stemmes rolige klang. Han døde sammen med alle dem, der faldt den dag og i de følgende dage.
Allende døde igen og igen under 17 års diktatur. Han forsvandt sammen med de forsvundne kammerater – kvinder som mænd. Han blev ramt af kuglerne side om side med hver henrettet kammerat. Han blev holdt fanget, og han blev tortureret.
Og Allende vågnede en morgen og deltog i alle protesterne. Han deltog i enhver sultestrejke, i hvert et møde og i alle hemmelige rådslagninger. Han var sammen med vores kunstnere, sang med dem og malede byens vægge.
Og Allende er på ny med os. Hans arv, gyldigheden af hans tanke og projektet med en folkets regering giver også i dag fuld mening.
Her i 50-året for militærkuppet appellerer vi fra nu af og frem til datoen i september i hele vores land til at mindes denne historiske, smertefulde, men betydningsfulde dag, som blev del af grundlaget for opbygningen af fremtiden.
Denne appel skal også få os til at huske: Vi vil huske de henrettede. Vi vil huske de, der forsvandt; vi vil gentage deres navne igen og igen og svare: “Presente! – De er hos os!” Deres ansigter vil ledsage os overalt. Vi vil huske det chilenske folks kamp for at gøre en ende på rædslen og elendigheden. Og takket være kreativitet og vedholdenhed lykkedes det at sætte en stopper for diktaturet og genvinde demokratiet.
Det er tid til at huske værdien og gyldigheden af Folkeenheden, Unidad Popular, regeringsprogrammet og forfatningsforslaget for en demokratisk og suveræn stat.
Det er på tide at sætte enhed og demokrati i centrum. Det er formlen, der kan give os håb, og som vil åbne vejen til en bedre fremtid i en verden, der er ødelagt af neoliberalisme, plyndret, med et døende miljø og med sult, der får mennesker til at udvandre.
Tiden er inde til at se vores piger og drenge i øjnene og med overbevisning fortælle dem, at en bedre verden stadig er mulig. Fordi vi har drømme, og fordi vi har en fremtid.
Allende skar det ud i pap i sin tale til FN: “Det er vores tro på os selv, der styrker vores tro på menneskehedens og menneskelighedens store værdier og befæster visheden om, at disse værdier vil sejre. De kan ikke ødelægges!”
Vi opfordrer til, at der oprettes komitéer til gennemførelse af folkelige initiativer i alle byernes boligkvarter, i fagforeninger, på universiteter og i kulturcentre. Vi må ikke forbigå denne historiske dato. Vi skal markere 50-året for statskuppet, der dengang smadrede de sociale og demokratiske forandringer, som vores kammerat præsident stillede sig i spidsen for. Og vi skal huske, at han stadig er til stede i alle hjørner af Chile.
Ja, denne appel er til dig. Til alle kvinder og mænd. Denne appel er farvet i blåt, rødt og hvidt; skinner som kobber og bærer en minearbejderhjelm. Den smager af chilenske vindruer og quinoa. Den er tavs som pumaen, men brøler som havet. Den har fiskegarn og er båret af bondehænder. Den er et digt og er malet på lærred. Den er som et klasseværelse med børn og lærere, men høj som Andesbjergene og enorm som ørkenen. Den har kondorens vinger, men er klædt som lægen og bageren. Den er ædel som Andesbjergenes hjorte. Den er modig, og den forelsker sig som ungdommen. Den når ud til hver en afkrog af landet, ligesom jernbanen tidligere gjorde. Den er klog som vore gamle mænd, svæver som en drage, er lavet af ler, og den har videnskabsmandens nysgerrighed. Den er lige så gammel, som de bliver blandt araucanerne, og dens stemme af dirrer af håb.
Ja, der er ingen tvivl: Den har Allendes stemme, der kalder på os og minder os om: “Historien er vores og skabes af folket.”
Bak op om denne appel, opfordrer Kommunistisk Parti
Chiles Kommunistiske Parti har udsendt en appel til befolkningen i Chile og til mennesker i hele verden. En opfordring til i 50-året for militærkuppet mod den demokratisk valgte præsident Salvador Allende at styrke enheden og kampen for sociale og demokratiske fremskridt.
Chiles Kommunistiske Parti beder om, at man underskriver appellen. Det kan enhver gøre individuelt, ligesom partier, organisationer og fagforeninger kan gøre det ganske enkelt på dette link.
Chilenere i eksil forbereder i denne tid en række aktiviteter, som gennemføres i dagene omkring 11. september, der er årsdagen for militærkuppet. Kommunistisk Parti og Arbejderen bakker op om aktiviteterne i Danmark og opfordrer til at underskrive appellen, der ovenfor bringes i dansk oversættelse.
Kommunistisk Parti, Internationalt Udvalg, maj 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
