Ikke dømt for chikane
Det er med sorg og vrede, jeg som formand for Dansk-Cubansk Forening læser resultatet af EU-parlamentarikernes behandling af en chokerende og usand anti-cubansk resolution, som blev vedtaget den 16. december.
Resolutionen blev vedtaget med 393 stemmer for, 150 imod og 119 som undlod at stemme.
Dansk-Cubansk Forening havde kontaktet alle danske medlemmer af EU-parlamentet forud for behandlingen af denne resolution. Vi har opfordret MEP’erne til at orientere sig grundigt om, hvem de navngivne cubanere er, som resolutionen fokuserer på – og som i resolutionen helt ukritisk præsenteres som forkæmpere for demokrati og ytringsfrihed og som ofre for undertrykkelse.
Vi skrev blandt andet således:
“Dansk-Cubansk Forening opfordrer de danske medlemmer af EU-parlamentet (…) til at bruge lidt tid på at efterforske de personer, der præsenteres som ofre for cubanske brud på menneskerettighederne. De pågældende har alle mindst ét fælles kendetegn, nemlig at de modtager økonomisk og anden støtte fra USA. (…)
De 9 cubanere, som i EU-parlamentet fremstilles som ofre for cubanske brud på menneskerettigheder, er i den virkelige verden betalte ’soldater’ i USA’s økonomiske og politiske krig mod Cuba.”
Denne resolution kan kun tolkes som en meget ubehagelig fusion af uvidenhed og følgagtighed over for USA.
Da der torsdag skulle stemmes, var det kun SF’s to medlemmer af EU-parlamentet, Margrethe Auken og Kira Marie Peter-Hansen, der stemte nej. Enhedslistens Nikolaj Villumsen gik imod sin gruppes anbefaling om at stemme imod og undlod at stemme. De resterende 11 danskere i EU-parlamentet stemte for resolutionen. De tre socialdemokrater gik imod deres gruppes anbefaling om at undlade at stemme og støttede som sagt fordømmelsen af Cuba.
Resolutionens indhold er på mange punkter direkte i strid med virkeligheden i Cuba:
De seks første ud af resolutionens 19 punkter burde få enhver ærlig politiker til at afvise resolutionen som både usand og udtryk for en uhørt indblanding i et suverænt lands indre forhold – herunder landets retsvæsen.
Her korte uddrag af resolutionen:
1: (Vi) fordømmer i de stærkeste vendinger de systematiske overgreb på demonstranter, politiske dissidenter, religiøse ledere…. FAKTA: Der foregår ikke sådanne systematiske overgreb.
2: (Vi) kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af … (og her nævnes så navnene på 8 cubanere). FAKTA: De fængslede er anklaget for brud på Cubas straffelov, og der føres p.t. sager ved Cubas domstole.
3: (Vi) fordømmer den tortur, umenneskelige og nedværdigende mishandling, som udføres af de cubanske myndigheder. Fakta: Det eneste sted på Cuba, hvor der foregår tortur, er i fangelejren på Guantánamo-basen, som drives af USA.
4: (Vi) kræver troværdige garantier for retten til retfærdig rettergang. FAKTA: Cubas retsvæsen er indrettet sådan, som grundloven og andre gyldige love foreskriver. Grundloven blev vedtaget for godt to år siden med 86 procent af vælgernes stemmer. (83 procent deltog i folkeafstemningen). Cuba er en solidt funderet socialistisk retsstat.
5: (Vi) insisterer på, at de cubanske myndigheder straks ophører med den repressionspolitik, som skaber en kultur af frygt. FAKTA: Påstanden om statsrepression er en manipulation, der skal forføre europæiske politikere.
Og endelig resolutionens punkt 6, som udtrykker topmålet af frækhed og dumhed. Det lyder således:
(Vi) insisterer på, at Cubas myndigheder sikrer, at befolkningens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder opfyldes, sikrer bedre adgang til mad og medicin samt leverer et effektivt svar på covid-19-pandemien.
Enhver, der tillader at udtrykke en mening om Cuba, må i det mindste sætte sig ind i de vigtigste forhold. Resolutionens forfattere og støtter afslører total uvidenhed om Cubas håndtering af coronapandemien. FAKTA: Cuba ligger langt bedre i sit svar på pandemien end alle de lande, som Cuba kan sammenlignes med og bedre end langt de fleste af verdens rige lande. Cubas coronavacciner er den redningsplanke, som flere fattige lande klamrer sig til, fordi de ikke kan få tilstrækkelige vacciner fra de store vestlige producenter, der vogter nidkært over patenterne.
Og ja; naturligvis bør Cubas befolkning sikres bedre adgang til mad og medicin. Men at “rive dette forhold i næsen” på Cubas myndigheder uden overhovedet at kræve USA’s blokade ophævet er så langt ude, at jeg mangler ord. FAKTA: Blokaden koster i henhold til FN-rapporter Cuba omkring 100 millioner kroner om dagen – og sådan har det været i årtier.
De, der har stemt for – eller har undladt at stemme imod denne resolution – udtrykker ikke blot uenighed med det politiske system, som hersker i Cuba, hvilket naturligvis er legitimt – denne resolution kan kun tolkes som en meget ubehagelig fusion af uvidenhed og følgagtighed over for USA. FAKTA: Der er enten tale om forbrydelse eller dumhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
