Vi har smadret grundlaget for international retsorden
Den internationale retsorden, vi siden Anden Verdenskrig har forsøgt at opbygge, er præget af hykleri og dobbeltmoral. Vesten fordømmer – uden forbehold eller nærmere omtanke – Ruslands og andre ikke-vestlige landes brug af militær magt, men har selv igen og igen ført ulovlige krige.I januar 2000 skrev den største avis i det vestafrikanske land Niger, at “ham den Viking fra Nord er kommet for at belære os små negre om, hvad demokrati er….” (“Voici ce Viking du Nord venu pour nous instruire, nous les petits nègres, de la démocratie”).
Det handlede om mig – svidende ubehageligt og ødelæggende for den opgave jeg var på som rådgiver for landets parlament med hensyn til lovgivning om afholdelse af valg og indretning af kontrolmekanismer.
Niger havde selv søgt om relevant vejledning og bistand fra europæisk hold, og da jeg havde årtiers erfaring med valgobservation på alverdens kontinenter og i Folketinget arbejdet med revision af vores nationale valgregler, indgik man en 4-5 måneders konsulent-kontrakt med mig.
Jeg havde hele tiden i Niger, naturligvis, gjort mig stor umage med ikke at “tromle” nogen og ikke at være belærende, men respektfuldt inspirerende og konstruktivt åben i mine kontakter med alle parter, regering og opposition, myndigheder og presse.
Erfaringerne fra kolonialismen sidder dybt fast
Århundreders dårlige erfaring med hvid kolonialisme, slaveri og anden udbytning sidder imidlertid fast og dybt hos mange, både i Afrika, Asien og Latinamerika, det såkaldte globale syd.
At den internationale retsorden, der kunne dæmme op for og straffe uretfærdigheder og overgreb, i dag i realiteten ikke eksisterer, har vi selv medvirket til. Og at Vesten i dag står isoleret, politisk og på grund af vores aggressive sanktionspolitik i stigende grad også økonomisk, er vores egen skyld.
Men det er jo desværre ikke bare den mere eller mindre fjerne fortid, som belaster. Den dag i dag storforbruger EU, USA, Canada og det øvrige Vesten verdens ressourcer og står for den største del af klima- og miljøbelastningen. Vi kan godt pege fingre ad Kina, men det løser jo slet ikke problemet med vores eget overforbrug.
Retsorden fyldt med dobbeltmoral
Samtidig er den internationale retsorden, vi siden Anden Verdenskrig har forsøgt at opbygge, i stigende grad præget af hykleri og dobbeltmoral. Vesten ikke bare fordømmer, ganske uden forbehold eller nærmere omtanke, Ruslands og andre ikke-vestlige landes brug af militær magt, men har selv igen og igen ført ulovlige krige.
Vi fordømmer andres krigsforbrydelser og giver internationale arrestordrer fuld opbakning, når blot vores egne statshandlinger og eventuelt skyldige politikere og officielle repræsentanter går fri.
Den slags fremfærd bryder med ethvert krav om saglig neutralitet og objektivitet hos enhver anklager og domstol, også internationale, og gør systemet til en negation af selve begrebet retsorden.
Irak-krigen er et af skoleeksemplerne, hvor jo Danmark i kritikløs alliancesolidaritet fulgte USA og Storbritannien i den FN-stridige invasion af Irak under den falske devise: “at Irak besidder masseødelæggelsesvåben og nødvendige fremføringsmidler er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved….!”
Så at den internationale retsorden, der kunne dæmme op for og straffe uretfærdigheder og overgreb, i dag i realiteten ikke eksisterer, har vi selv medvirket til. Og at Vesten i dag står isoleret, politisk og på grund af vores aggressive sanktionspolitik i stigende grad også økonomisk, er vores egen skyld.