anmeldelse
Tiden er løbet fra budgetloven
Budgetloven blev skabt, da finanskrisen kradsede. Den har betydet, at vi i stedet for at fokusere på god service og kvalitet har fokus på at overholde budgetterne. Konsekvensen har været, at alene kommunerne på ni år har brugt 24 milliarder kroner mindre end budgetteret.
|
Så stod vi der igen med bannere og faner foran Christiansborg i maj måned, mens finansministeren forhandlede den årlige aftale på plads med kommuner og regioner. Parolen var ”skrot budgetloven”. Det, der lyder som et tørt DJØF-ord – budgetloven – er nemlig blodig alvor de steder, hvor den offentlige service planlægges og finansieres.
Budgetloven blev skabt, da finanskrisen kradsede, og man i Finansministeriet mente, at den eneste vej frem var at holde de offentlige udgifter nede. For enhver pris. Budgetloven betyder reelt, at hvis nogen kommune eller region skulle formaste sig til at overskride budgettet, falder Finansministeriets tunge hammer. Selv en lille budgetoverskridelse udløser en hård straf.
Budgetloven er dermed reelt blind for, at det på mange måder er den offentlige sektor, der holder samfundet oppe gennem uddannelse, pasning og service. Offentlige investeringer er forudsætningen for, at resten af samfundet kan fungere – det er hele forløbet under coronapandemien måske det bedste bevis på.
Budgetloven er blevet til i en anden politisk virkelighed, og det er vigtigere end nogensinde, at vi får den afskaffet. Det er faktisk ret afgørende for Danmarks og velfærdssamfundets fremtid.
Budgetloven har ændret den måde, vores offentlige sektor fungerer på. Den har vendt op og ned på vores velfærdssamfund på en måde, som vi ikke kan være tjent med. Vi, der er ansat i kommuner eller regioner for at levere service, pleje og uddannelse til borgerne, har mærket konsekvenserne. I stedet for at fokusere på god service og kvalitet er blikket på rådhusene rettet stift mod at overholde budgetterne.
Det har reelt haft den konsekvens, at man bruger langt færre penge end planlagt. Alene i kommunerne har det på ni år betydet, at der er brugt 24 milliarder kroner mindre end budgetteret. 24 milliarder mindre, end man havde besluttet rundt omkring på landets rådhuse. Det er udemokratisk, og det er helt indlysende en dårlig måde at sikre et velfungerende samfund i fremtiden.
Da man vedtog budgetloven, var tiden en helt anden end i dag. Det var lige efter finanskrisen. Ingen havde hørt om negative renter. Ingen havde hørt om coronakrise. Men da pandemien ramte, var vores offentlige sektor på mange måder en vigtig grund til, at vi som samfund slap relativt billigt gennem krisen.
De opgaver, vi står overfor i den offentlige sektor fremover, handler ikke bare om, at vi skal have vores velfærd op i gear, så vi kommer tilbage til det normale. Vi har et efterslæb og en lang række opgaver, som vi måtte lade ligge under coronaen, men som skal løses nu. Det kræver investeringer i velfærd, og det kræver en større økonomisk ramme. Dermed står det også klart, at tiden er løbet fra budgetloven. Den er blevet til i en anden politisk virkelighed, og det er vigtigere end nogensinde, at vi får den afskaffet. Det er vigtigt – ja, faktisk ret afgørende for Danmarks og velfærdssamfundets fremtid.
26. juni 2021 | 06:17
