Læserbrev
Støt lærlingeoprøret og investér i alle uddannelsesområder
Det vil koste samfundet et svimlende milliardbeløb over de næste år, hvis vi ikke sikrer, at arbejdsstyrken har de kompetencer, der er brug for.
|
Støt lærlingeoprøret og investér i erhvervs-, professions- og erhvervsakademiuddannelsesområderne!
Rigtig mange politikere taler om arbejdsstyrkens størrelse; alt for få taler om det, der egentlig betyder noget: Hvordan arbejdsstyrken er sammensat. Det kan være bedøvende ligegyldigt, hvor mange vi er, hvis vi ikke har de kompetencer, vi har brug for.
Tallene viser os, at arbejdsstyrken faktisk er på vej til ikke at kunne håndtere de opgaver, der er fuldstændig afgørende for vores samfund, nemlig den grønne omstilling og vores velfærd.
Allerede i dag mangler vi både faglærte og medarbejdere på velfærdsområderne. Og problemet vil kun vokse. Med de optag på erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne, vi har set i år, bør alle alarmklokker ringe hos de politikere, som netop er blevet valgt.
På samfundsplan vil regningen lyde på i alt 111 mia. kr. i 2030, hvis vi lader antallet af ufaglærte vokse, mens færre og færre bliver faglærte og professionsuddannede.
I år er optaget på erhvervsskolerne faldet med hele 17 procent på grundforløb 2 sammenlignet med sidste år. Selvom arbejdsstyrken frem mod 2030 vil vokse med 74.000, vil antallet af faglærte falde med 88.000. Det svarer til, at der forsvinder 27 faglærte fra arbejdsmarkedet om dagen.
Det er intet mindre end en katastrofe for vores samfund, at store faglærte generationer forlader arbejdsmarkedet, mens færre og færre vælger en faglært uddannelse. Vi kommer til at mangle rigtig mange faglærte hænder, ikke mindst til den grønne omstilling.
Også til velfærdsopgaver kommer vi i nærmest uoverskueligt omfang til at mangle medarbejdere, hvis vi ikke sætter ind nu.
Over de senere år har vi set færre og færre søge mod de store professionsuddannelser. Faldet slog en dramatisk rekord i år: Uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer oplevede et fald på henholdsvis 28, 18, 17 og 12 procent. Det betyder, at vi kommer til at mangle kompetente medarbejdere, som kan tage hånd om vores børn, unge, syge og udsatte.
Samtidig bliver konkurrencen om de unge kun større med udsigt til færre unge og flere børn og ældre.
Derfor ligger en stor, vanskelig og dobbelt udfordring foran os. Vi skal både have flere faglærte og flere professionsuddannede. Ellers ender ubalancerne på arbejdsmarkedet med at svække dansk økonomi. FH har regnet på det i kroner og ører: På samfundsplan vil regningen lyde på i alt 111 mia. kr. i 2030, hvis vi lader antallet af ufaglærte vokse, mens færre og færre bliver faglærte og professionsuddannede.
Brug for balance på arbejdsmarkedet
En ny regering er nødt til at skabe balance på arbejdsmarkedet, hvis fremtidens velstand, velfærd og den grønne omstilling skal sikres.
For at rette op på det skæve arbejdsmarked foreslår vi, at det skal fremgå af et kommende regeringsgrundlag, at regeringen skal indkalde til trepartsforhandlinger, som afholdes hurtigst muligt efter, de private overenskomstforhandlinger er afsluttet i foråret 2023. Konkret foreslår vi blandt andet, at kvaliteten på erhvervsskolerne styrkes med 500 mio. kr. om året, og at der bliver indført elevløn på grundforløb 2 på alle erhvervsuddannelser for at tiltrække flere elever.
Lærlingene gør med rette oprør over forældet værktøj og ringe forhold. Du kan støtte deres forslag her.
Derudover skal vi i fællesskab aftale en handlingsplan for rekruttering til uddannelserne på velfærdsområderne, i undervisningssektoren, ja alle uddannelsesområderne. Uddannelserne skal gøres attraktive for flere unge og voksne, og vi skal styrke kvaliteten og understøtte bedre karriereveje.
Det nye Folketing skal i arbejdstøjet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. november 2022 | 06:00
